Side 8
FOLKEHJEM EN BID AF SØNDERJYLLANDS HISTORIE Det sønderjyske kaffebord er en tradition, der har rødder tilbage til 1878, dengang Sønderjylland var en del af Tyskland. Kaffebordet består af 21 kager og er en forening af kagetradition og danmarkshistorie, som stadig i dag kan nydes på Folkehjem i Aabenraa. Se filmen om mødet med Frank på abcatering.dk/blus bccatering.dk/blus F olkehjem i Aabenraa optager en helt særlig plads i Danmarks historie. Etableret i år 1900 af Sprogforeningen var Folkehjem et forsamlingshus, hvor dansksindede mødtes over kaffe, kage og sang for at dyrke og bevare den danske kultur, fordi Sønderjylland var blevet en del af Tyskland. – Folkehjem er et helt særligt sted med stor betydning for Aabenraa og Sønderjylland. Vi glæder os til at bære traditionerne videre i disse historiske lokaler. Vi har meget stor respekt for den historie, Folkehjem bærer med sig, og det vil vi så vidt muligt have med os i alt, hvad vi bringer inden for dørene. I april 2019 overtog Frank og Anette Carstensen rollen som bestyrere af Folkehjem, som i folkemunde går under navnet ”Sønderjyllands Forsamlingshus”. De glæder sig til at fortsætte festerne i de historiske lokaler og bære de sønderjyske traditioner videre, fortæller Frank Carstensen: 21 kager som i gamle dage Et "fuldt" sønderjysk kaffebord består af 21 kager: syv gærkager, syv flødekager og syv tørkager. Den kulinariske struktur går fra det bløde, fede og fugtige til det hårde, tørre og magre, altid akkompagneret af en frisk kop kaffe. 8 BLUS No 7
Side 9
– Dengang skulle man gerne tage to gange af hver, og der blev ikke set mildt på en, hvis man ikke nåede hele vejen igennem. Så man var totalt forspist, når man havde været til sønderjysk kaffebord. Men det var en tradition og en måde at feste på dengang og vise, at man ikke manglede noget, selvom man var i økonomisk nød, fortæller Svend Nielsen, formand for Aabenraa Byhistoriske Forening og hushistoriker ved Folkehjem. Det sønderjyske kaffebord er stadig i dag en festlig begivenhed. Dog behøver man ikke længere smage alle kager, forsikrer Frank Carstensen. Men bortset fra det er kaffebordet akkurat, som det var dengang. – Det sønderjyske kaffebord er kager som i gamle dage, baseret på folkelige opskrifter, som er gået i arv i generationer. Fx Brødtorte med rugbrød og flødeskum eller Katrineblommetærte med mandler, svesker, tyk fløde og en god bund. Det er kager med gode, kraftige smage, og så er det en bid af lokalhistorien, fortæller han. Populært som aldrig før I år 2020 fejrede vi 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Og på Folkehjem er man ikke i tvivl om, at genforeningen har noget at sige i forhold til kaffebordets popularitet. – Genforeningen har helt sikkert en betydning for kaffebordets opblomstring de senere år. Men jeg tror også generelt, at kager er blevet populære igen som følge af programmer som "Den store bagedyst". For 10 år siden var der ingen, der stod i kø for at købe kage. Men i dag kan vi samle 30 gæster fra nær og fjern om kaffebordet på en almindelig søndag, fortæller Frank Carstensen. Men det er ikke kun kagerne, der tiltrækker, fortæller han. Også historien om kaffebordet spiller en vigtig rolle i serveringen: – Vi får altid rigtig mange spørgsmål fra gæsterne. Folk vil ikke kun spise 21 kager, de vil også høre historien om den tyske tid, kaffebordet og genforeningen. Så når vi serverer kaffebordet, fortæller vi også historien. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Kaffe, kage og nationalkamp Sønderjylland blev en del af Tyskland i 1864, og det sønderjyske kaffebord opstod i 1878 som følge af politiske begivenheder, der gjorde, at muligheden for at stemme om genforening med Danmark blev fjernet. – Da Danmark tabte krigen til Preussen i 1864, indgik man i Prag en fredsaftale, hvori der stod, at Sønderjylland på et tidspunkt kunne stemme om at returnere til Danmark. Men så skete der det, at Preussen blev stærkere, og i 1878 slettede de den paragraf. Så begyndte danskheden at blive organiseret i Sønderjylland, fordi man kunne se, at vi ikke kom hjem foreløbigt, fortæller Svend Nielsen. Desværre var det svært at finde steder at mødes. De tyske myndigheder truede kroerne, som husede de dansksindede, med at fjerne deres alkoholbevilling. Som modtræk mødtes man til kaffebord på gårdene og sang danske sange fra Den Blå Sangbog. – En kage, man altid serverede, var Striftorte. Den var rød og hvid, fordi man måtte ikke flage med Dannebrog og agitere mod det tyske, derfor brugte man de danske farver på kagerne, fortæller Svend Nielsen. Der var skarp konkurrence mellem kvinderne om at bage de mest velsmagende og iøjnefaldende kager, hvorfor det traditionsrige, sønderjyske kaffebord var og er en overflod af lokale lækkerier. – Alle skulle jo lave den flotteste lagkage, og derfor endte kaffe- bordet med at blive så stort, som det blev, fortæller Svend Nielsen. Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920, men selvom de nationalpolitiske møder er fortid, lever det sønderjyske kaffebord endnu i bedste velgående. BLUS No 7 9
