Side 4
Side 5
VELKOMMEN TIL BLUS DANMARKS GASTRONOMISKE FOODSERVICEMAGASIN Kære læser. Er Danmark verdens bedste mad-land? I vores lille kongerige har alle en holdning til dansk mad. Selvom omverdenens madvaner har gjort deres indtog, og vi spiser sushi og kebab som aldrig før, så har de fleste danskere en række traditionelle retter, som vi foretrækker og dyrker med en sjældent set lidenskab. Måske de mere eksotiske retter netop har banet vejen for den bølge af ”mormor-inspirerede” spisesteder, som vi ser for tiden. Det lader til, at danske retter og fødevarer er populære som aldrig før, men den nye type forbruger forventer til stadighed mere af oplevelsen. Vi finder de gode historier om både gammelt og nyt, så glæd dig. Danmark har i en årrække været med helt i front, når det kommer til gastronomi. Blandt andre har Rene Redzepi, Rasmus Kofoed og ikke mindst Kenneth ToftHansen været med til at sætte vores yndige land på verdenskortet. Netop Kenneth Toft-Hansen har i slutningen af januar med støtte fra Dansk Cater deltaget i finalen i Bocuse d’Or, og BLUS har helt eksklusivt fået et indblik i Kenneths oplevelser med det uofficielle verdensmesterskab. Vi kan ikke snakke dansk mad uden at komme ind på det lækre smørrebrød. Faktisk så udforsker vi fænomenet og bringer dig opskrifter og indsigt, som du kan bruge omkring påske eller til hverdag i køkkenet eller kantinen. Vi snakker selvfølgelig med selveste dronningen af dansk smørrebrød, Ida Davidsen og hendes søn Oscar om tendenserne inden for området, og om hvordan man kan forny sig i sådan en traditionel branche. Vi vil i denne udgave af BLUS ikke blot kigge tilbage på de traditionelle, danske retter, men også kigge frem mod horisonten. Hvad kan vi alle forvente af fremtiden, når det handler om dansk mad og gastronomi? Nyt Nordisk Køkken bragte Danmark frem på den internationale scene, men hvordan fastholder vores lille madglade nation dette momentum? Vi spørger eksperterne og kigger nærmere på, hvad fremtiden bringer. Danskerne er ikke blot vilde med mad. Vi er også nogle af verdens mest ivrige brugere af internettet og ny teknologi. I foodservice-branchen oplever vi en enorm interesse for at benytte hjemmesider og webshops til bestillinger af råvarer og til at finde ny inspiration. I 2018 blev ca. 3 ud af 4 råvarer bestilt gennem vores webshops, og vores inspirationskoncepter såsom ”Opskrifter til Professionelle” og ”Fantastisk Frisk” blev besøgt af flere end 35.000 unikke brugere. Vi håber også i 2019 at kunne være Danmarks førende grossist, som kombinerer gode råvarer, stor fleksibilitet og brugen af ny teknologi. Jeg håber, at vores magasin vil give dig et nyt syn på Danmarks fødevarer, og at vi kan bringe inspiration og madglæde helt ud i dit køkken. Rigtig god fornøjelse! Claus Beck Christensen Marketingchef – Dansk Cater A/S BLUS ONLINE De gode historier om fagfolk og de lækre opskrifter, du ikke kan få nok af, kan du også se i levende live ved at scanne i magasinet med din 4Dscan app eller på abcatering.dk/ blus, bccatering.dk/blus og inco.dk/blus Film 4Dscan Web SE FILM Se hvordan Claus fra ECCO Conference Center og Jonas fra Kähler Spisesalon bruger lækre ingredienser fra Aalbæk til at lave spændende retter med danske råvarer. Du finder filmene på abcatering.dk/blus, bccatering.dk/blus og inco.dk/blus 4DSCAN Du behøver ikke nøjes med at læse de inspirerende opskrifter i magasinet. Du kan også se dem som online-film ved at scanne siden med 4Dscan-appen og se, hvordan du laver retter med rå torskerogn på side 32 eller brændt agurk på side 42. SÅDAN GØR DU: Download den gratis app 4Dscan i Google Play eller App Store. Åbn app’en og hold den foran billedet på siden og se filmen om, hvordan retten tilberedes. BLUS No 3 5
