GRISELIV PÅ DYRENES PRÆMISSER LMEN HER Bertels Grise lever deres bedste griseliv på familiegården St. Hestbjerg, hvor Bertel Hestbjerg gør en dyd ud af både dyrevelfærd og biodiversitet. Det giver økologisk dansk kvalitetsgrisekød, der er produceret med omtanke. OG KOM MED PÅ SE FI GÅRDEN P å markerne omkring St. Hestbjerg uden for Holstebro render søer og smågrise rundt mellem store skyggefulde poppeltræer. De roder med trynerne i muld og småbuske, hviler sig i skyggen eller ruller sig i mudder i sølehullerne, og hver dag bliver de håndfodret af Bertel Hestbjerg og hans med arbejdere, som blandt andet serverer frasorterede økologiske rodfrugter. – Vi har lavet en række tiltag, der kan gøre et griseliv bedre, og hvor vi synes, grisene får mest mulig velfærd for pengene. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at finde ud af, hvor godt et griseliv vi kan give de her grise og stadigvæk mødes med vores samarbejdspartnere om et produkt, de synes er interessant og til at betale, og her har vi heldigvis vores kernekunder som Dansk Cater, forklarer Bertel Hestbjerg, der er landmand og ejer af Hestbjerg Økologi, der blandt andet producerer Bertels Gris, der er målrettet foodservice. Der er ingen tvivl om, at de gode forhold smitter af på smagen. Bertel Hestbjerg får hele tiden at vide, at Bertels Gris smager bedre end konventionelt grisekød, men for ham spiller dyrevelfærd og bæredygtighed også en enorm stor rolle for smagen. – Er smag kun noget, vi kan smage med bind for øjnene, eller er smag også noget, der må gå lidt længere ud? De fleste kan nok blive enige om, at foie gras smager godt, men er det okay at pine et dyr i et halvt år for at spise dets lever? Eller handler smagen også om, hvordan vi behandler dyr, jord og planter, så vi passer på vores grundvand og biodiversitet. Det kunne også blive en del af smagen, synes jeg, forklarer Bertel Hestbjerg. Produktion på dyrenes præmisser Bertel Hestbjerg har drevet Hestbjerg Økologi siden 1995, hvor han overtog gården efter sin far. Med en netop færdiggjort kandidat uddannelse i økonomi stod det ikke i stjernerne, at han skulle overtage familiegården, men efter at have arbejdet et halvt år på en frilandsgård for at få lidt luftforandring fra kontorjobbet, blev han betaget af måden at arbejde med grise på. Derfor besluttede han at give familievirksomheden en chance. Men produktionen skulle være på dyrenes præmisser. – Jeg har altid syntes, at grise var fascinerende. De er søde, kloge og reagerer på de stimuli, der giver dem kontakt. Da frilandsgrisen kom til Danmark, oplevede jeg, hvordan der var mulighed for at producere noget, hvor det ikke kun handlede om at gøre det billigst muligt. Så jeg er drevet af at arbejde med dyr i nogle rammer, hvor de kan udtrykke, hvad de føler og få mulighed for at møde nogle forbrugere, som går op i andet end at få billigt kød, fortæller Bertel Hestbjerg. 20 BLUS No 13
Download PDF fil
Arkiv