CERTIFICERET FISK 60 BLUS No 11 MSC Marine Stewardship Council (MSC) er en international NGO, der blev grundlagt i 1997 for at fremme og udbrede bæredygtigt fiskeri. Produkter med MSC-mærket er tredjepartscertificeret vildtfanget fisk og skaldyr. For at blive MSC- certificeret skal fiskebestandene være sunde og ikke overfiskes, fiskeriet skal minimere påvirkningen af havmiljøet og overholde effektive forvaltningsplaner. ASC Aquaculture Stewardship Council (ASC) er en international NGO, der blev grundlagt i 2010 for at udbrede bæredygtigt opdræt af fisk. Produkter med ASC-mærket er tredjepartscertificeret fisk og skaldyr fra opdræt. ASC-certificeringen vurderer blandt andet vandkvalitet, sygdomsforebyggelse, dyrevelfærd samt løn og arbejdsforhold for medarbejdere. ØKOLOGI Økologisk fisk og skaldyr er altid opdrættet i dambrug eller havbrug og findes med det røde Ø-mærke samt EU's grønne økomærke. Begge økomærker stiller krav til vandkvalitet, energiforsyning, ressourcespild i produktionen, foder, medicinforbrug og antal fisk pr. liter vand, så fiskene har mere plads end i konventionelt fiskeopdræt. NATURSKÅNSOM NaturSkånsom er et dansk, statskontrolleret mærke for vildtfanget fisk og skaldyr. Produkter med mærket NaturSkånsomt er blandt andet fanget med skånsomme redskaber, kommer fra sunde bestande og fanges kystnært fra mindre fartøjer.
Print
Download PDF fil
Arkiv