MENNESKERETTIGHEDER FN’S PRINCIPPER OM SAMFUNDSANSVAR OG BÆREDYGTIGHED Virksomheden bør 1. Støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder, og 2. Sikre, at den ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. POLITIKKER Danish Agro respekterer og støtter internationalt anerkendte menneskerettigheder på tværs af virksomheden. Det betyder, at vi respekterer og støtter internationale aftaler om menneskerettigheder. I Danish Agro accepterer vi ikke tvangsarbejde eller børnearbejde, og vi respekterer medarbejdernes frie valg af fagforeninger og deres ret til at deltage i overenskomstforhandlinger. På tværs af koncernen overholder vi desuden gældende standarder vedrørende arbejdstid. Herudover sikrer vi, at lønninger lever op til lovgivning og branchestandarder i de lande, hvor vi har aktiviteter. Ydermere eksisterer i Danish Agro et fortsat fokus på diversitet og sikring heraf i eksempelvis bestyrelse og ledende stillinger. AKTIVITETER OG RESULTATER I Danish Agro vurderer vi, at vores opretholdelse i 2019 af vores politikker om menneskerettigheder har bidraget positivt til respekt for menneskerettigheder på arbejdspladsen, og vi har i 2019 ikke konstateret brud på menneskerettigheder i vores virksomhed. Danish Agro koncernens støtte til og respekt for internationale konventioner omkring menneskerettigheder afspejles internt i organisationen, blandt andet i vores HR-politikker, og eksternt i de samhandels- og samarbejdsaktiviteter, vi indgår i internationalt. Vi har således i 2019 fortsat vores arbejde med risici i leverandørkæden, eksempelvis i forbindelse med indkøb af soja fra Sydamerika. Den sydamerikanske soja, der bruges i foder til den animalske produktion i Danmark, skal være produceret under ansvarlige forhold. Det handler blandt andet om at undgå børnearbejde og undertrykkelse og diskrimination af arbejdstagere, samt at der skal være organisationsfrihed. Det handler også om, at de internationale regler for brug af pesticider skal overholdes og at undgå, at der sker produktion i sårbare områder. Derfor stiller Danish Agro som en del af kontrakten krav til vores leverandører om, at soja til foderbrug skal leve op til en række kriterier for ansvarlig produktion. Dette gøres på baggrund af branchedefinerede indkøbskriterier, som er aftalt på tværs af branchen i Danmark. Af yderligere tiltag inden for menneskerettigheder blev det på Danish Agros generalforsamling den 5. marts 2019 besluttet at indføre en delegeret forsamling, som blandt andet får ansvar for udpegelse af selskabets bestyrelse. På seks ekstraordinære regionsmøder i november 2019 valgte Danish Agros medlemmer 42 medlemmer til den ny delegeret forsamling. I hver af selskabets seks valgregioner er der hermed valgt syv delegerede blandt Danish Agros medlemmer. 4
Download PDF fil