Side 28
I L LU ST R AT I O N M A D S B E RG T E K ST C L AU S G E O RG K J Æ R Supertanker Verdenshavene besejles af en stribe skibe så store, at det næsten ikke er til at forstå. Det største skib, som nogensinde er bygget, hedder Knock Nevis. Det har haft et omtumlet liv LASTRUM Knock Nevis har 46 lastrum. Den vigtigste sikkerhedsforanstaltning ved lastrummene er et system, der forhindrer, at oliens eksplosive kulbrintedampe ikke antændes. Systemet skaber ved hjælp af en blanding af uvirksom gas, kulbrinte og luft en atmosfære i lastrummene, så kulbrintedampene ikke kan antændes. LÆNGDE Knock Nevis er med en længde på 458,45 meter det længste skib, der nogensinde er bygget. Det svarer til godt fire fodboldbaner lagt i forlængelse af hinanden, men er lidt kortere end verdens højeste bygning indtil 2007, Sears Tower i Chicago, der er 527,3 meter højt. Skibet er 68,8 meter bredt. SKROGET Knock Nevis er enkeltskroget. Lastrummenes bund er også skibets bund. Det medfører olieudslip, hvis der skulle gå hul på skroget. Siden ulykken med Exxon Valdez i 1989 skal alle olietankere være dobbeltskrogede. Det betyder, at både bunden og siderne af skibet skal bygges med to vandtætte skrog. I dette og kommende numre af Ud & Se kan du gå på opdagelse i grafiske opslag om teknik og natur, der fascinerer. Denne gang: Supertankere. Næste gang: Naturkatastrofer V erdens største skibe kaldes for supertankere. De bruges primært til at fragte olie i. Der er tale om imponerende konstruktioner, hvis enorme størrelse kan tage pusten fra de fleste. Det største skib af dem alle hedder Knock Nevis. Det fik ikke den nem- meste opvækst. Knock Nevis blev bestilt i 1979 af en græsk rigmand, der gik konkurs, inden skibet var færdigbygget. Først i 1981 var skibet, som oprindeligt blev navngivet Sea Wise Giant, klar til at forlade dokken. Kort forinden var skibet efter flere forsøg blevet afhændet til en skibsredder i Hong Kong. I begyndelsen af 1980erne opererede skibet i den Mexicanske Golf og i Caribien, men blev senere overført til Den Persiske Bugt, hvor det skulle bruges til olieeksport fra Iran. Som følge 28 Ud & Se S E P T E M B E R 2 0 0 8
Side 29
MANDSKAB Knock Nevis’ besætning var kun på 40 personer. Det meste af navigationen foregår med computere og GPS. Skibet kan derfor sejles af en enkelt styrmand. Med så lille en besætning har verdens største skib kun behov for at medbringe to redningsbåde. FART Knock Nevis skyder 15 knob som topfart, hvilket svarer til godt 28 kilometer i timen. Det tager næsten otte kilometer at bremse giganten ned fra topfart. For at dreje skibet 180 grader rundt skal man bruge en cirkel på mindst fire kilometer i diameter. SKRUEN Knock Nevis drives frem med en enkelt skrue, der er konstrueret med fem blade og er ni meter i diameter. Skibets motor er en dampturbine, der har 50.000 hestekræfter. DYBDE Fuldt lastet er den såkaldte dybgang på 24,6 meter, hvilket umuliggør sejlads i Den Engelske Kanal og forhindrer passage gennem Panama- og Suezkanalen. Dybgangen er den vertikale længde mellem vandoverfladen og bunden af kølen. Det er samtidig den minimumsdybde, som skibet skal bruge for at kunne navigere sikkert og ikke støde på grund. VÆGT Knock Nevis ligger tungt i vandet med en vægt på 564.763 metriske tons uden last, hvilket svarer til godt 672.619 folkevogne. På grund af kravet om, at olietankere skal være dobbeltskrogede i dag, vil det være problematisk at bygge så store supertankere som Knock Nevis igen, da de simpelthen er for tunge. KILDER: WIKIPEDIA, DEN MARITIME ORDBOG (UDKIG.DK), N AT I O N M A ST E R . C O M ( S Ø G PÅ KNOCK-NEVIS). af krigen mellem Iran og Irak blev Knock Nevis i 1986 involveret i en skæbnesvanger hændelse i Hormuzstrædet i Den Persiske Bugt, hvor irakiske jagere tømte deres last af Exocet-raketter i det forsvarsløse skib. Skibet sank, men blev senere hævet og efter krigen sendt til reparation i Singapore, hvorfra det genopstod i 1991 under navnet Happy Giant. Herefter sejlede den uheldige gigant på verdenshavene indtil 2004, hvor det blev bygget om til en såkaldt FSO (Floating Storage and Offloading unit), der bruges til at opbevare olie fra boreplatforme, indtil olien kan lastes over i andre skibe. Årsagen til Knock Nevis’ endeligt som sejlende skib var primært, at skibet fuldt lastet lå så dybt i vandet, at det havde svært ved at gå ind i selv de største havne i verden. Desuden var skibet meget dyrt i drift og derfor ikke så profitabelt som dets mindre konkurrenter. Skibet ligger nu permanent for anker ved en boreplatform i Qatar i Den Persiske Bugt. ❧ S E P T E M B E R 2 0 0 8 Ud & Se 29
