DER ER MANGE LIGHEDER MELLEM MUSIK OG SOFTWAREUDVIKLING, OG JEG KAN KUN ANBEFALE, AT MAN OVERVEJER SOFTWAREUDVIKLING PÅ IT-UNIVERSITETET, HVIS MAN ELSKER AT SKABE NYT OG ARBEJDE KREATIVT SAMMEN MED ANDRE” FRA BIGBAND TIL SOFTWAREUDVIKLING For Agnes er programmering ligeså kreativt som musikken På Softwareudvikling på IT-Universitetet får Agnes lov til at tænke kreativt, arbejde projektorienteret og samarbejde med andre. Meget ligesom når hun spiller musik med sit band. For 22-årige Agnes handler programmering om kreativitet, samarbejde og finesse. Som studerende på IT-Universitetets bachelor i Softwareudvikling arbejder hun nemlig med at skabe teknologiske løsninger på samfundets problemer, og studiet er langt mere end at sidde foran computerskærmen. Softwareudvikling handler om at få idéer og bruge programmeringen til at føre dem ud i livet. Og da Agnes startede på studiet, opdagede hun, at der er mange ligheder mellem programmering og musik. ”Softwareudvikling er et praktisk fag, hvor du skal tænke ud af boksen for at få de gode idéer: Det handler om at skabe noget nyt i samarbejde med andre, og sådan er det også at spille musik” siger Agnes, der i dag studerer på 2. år. Agnes har spillet musik i 10 år, og har siden gymnasiet spillet trombone i et bigband, og hun bruger mange af sine erfaringer fra musikken på sit studie. Også selv om det for mange kan være svært at se, hvad funk og it har til fælles.
Download PDF fil