Foto Tebstrup Gedeosteri Illustration The Noun Project MENNESKET BAG MADEN DET STORE GEDEMARKED Det var lidt af et tilfælde, at D O R T H E S Ø R E N S E N kom til at lave gedeost. I dag har hun næsten 40 års erfaring med produktet, som stadig færre undgår. Her fortæller hun om et vigtigt møde på skrotpladsen, om at sælge varen i Kvickly og om at ramme den helt rette smag af ged. TEKST PETER NICOLAI GUDME CHRISTENSEN V i var tre unge, der købte en gård på tvangsauktion i 1980. Min mand og jeg og en af vores venner. Gården lå i Tebstrup, syd for Skanderborg, og vi flyttede ind med henblik på at blive selvforsynende og sælge de grøntsager, vi ikke selv kunne spise. Til gården hørte 12-13 hektar landbrugsland, og det gav plads til en hel del gulerødder og porrer. Vi havde også nogle få udegående dyr, som det mest var mig, der tog sig af: høns, gæs, æn- der, kalkuner, en enkelt ko og nogle kalve, fire får og to geder. Min far var bager, min mor var en slags kogekone, og jeg havde al- tid forestillet mig, at jeg skulle lave noget med mad. Men jeg vidste ikke helt hvad. En dag havde min mand, der er smed specialiseret i rustfrit stål, en mejeriingeniør på besøg på gården. De havde mødt hinanden på en skrotplads, hvor de havde stået og rykket i det samme stykke stål fra hver sin side af en bunke. Nu havde de så af- talt, at min mand skulle svejse en rustfri tank til ham. 1 1 0 Ud & Se M A J - J U N I 2 0 2 1
Download PDF fil