vilje til forandring. Og skulle nogle, ofre eller andre, mene, at der derved gives unødig opmærksomhed til forbrydere og deres forbrydelser, så tror hun, at samfundet er bedst tjent med at løbe den risiko. Fordi korprøverne og koncerterne giver sangerne en dosis livsglæde, der kan spares op af til fremtidens gråvejrsdage. ”Om man kan lide det eller ej, kommer de her mennesker jo ud igen på et tidspunkt. Og så tror jeg, at det gør dem en lille smule mere afbalancerede, at de indimellem har været glade, fordi de stod og sang. Ligegyldigt hvad de har gjort.” SØBYS ØG Å R D FÆN G S EL ligger 20 kilometer syd for Odense i en gulkalket herregård med røde tegltage og et irret bronzespir, der spejler sig i en oval sø omkranset af dunhammere. De indsatte, der skal have låst otte døre op for at komme ind eller ud af fængslets lukkede afdeling – en sandfarvet etplansbygning ved siden af herregården bag to høje hegn med pigtråd på toppen – har dog ikke nogen særlig glæde af de maleriske omgivelser. Men denne formiddag er otte af dem i godt humør. De sidder tæt i fængslets kirke – et lille lydisoleret rum med nogle stole, et keyboard, et pastelfarvet patchworkvægtæppe og en halvrøget cigaret parkeret mellem højskolesangbøgerne på en reol. Og de synger: ”Strisserne kom, før vi ventede dem … Midt om natten.” Det utæmmede liv er et gennemgående tema i de sange, fangerne ønsker fra sanghæftet. Der er vilde kaniner, der er Pocahontas-tema, og der er Natasja-nostalgi efter gode, gamle dage med fristad og frisind. Men Louise Adrian udfordrer dem med blød, upolitisk pop. ”I skal op i falset. Op i de høje scoretoner,” råber hun hen over mændenes jamrende forsøg på at bestige de vanskeligste tinder i John Legends ’All of Me’. Så forhøjer hun indsatsen: ”Er der nogen, der har mod på at prøve alene?” En lille, mellemøstligt udseende mand med sort kasket og et frisk barberingssår, der er med til korprøve for første gang, fordi han håber, det kan holde fængslets tankemylder på afstand, skal ikke nyde noget: ”Nej tak, jeg har ikke sovet så godt.” En mand med kort, lyst hår, veltrænede overarme og en rød rose tatoveret på låret under de blå shorts giver John Legends højstemte → Foreninger får ny mulighed for at indsamle penge ANNONCE Ny platform giver foreninger og sportsklubber mulighed for i fællesskab at indsamle penge Mere end 1,5 mio. danskere er medlem af en forening eller sportsklub, og mange har i den forbindelse prøvet at indsamle penge til et fælles formål. Uanset om det er loppemarkeder eller reklameomdeling, kan det være vanskeligt at koordinere et helt holds indsats og at få det ønskede beløb i kassen. Den udfordring har markedsanalysefirmaet Userneeds tænkt sig at gøre noget ved gennem lanceringen af U Team, som gør det muligt for hold at optjene penge ved at besvare online undersøgelser. ”Vi så en udfordring for foreningslivet i Danmark, som vi kunne løse samtidig med, at vi kunne styrke vores paneler med unge mennesker i alle egne af landet. Udvekslingen er helt simpel: for hver besvaret undersøgelse modtager holdet 5 kr. til fællespuljen, og når der er indsamlet mere end 500 kr., kan pengene udbetales. Derfra er det helt op til holdet, hvad de optjente penge skal gå til – og om de vil starte en ny indsamling til et nyt formål.” Johnny Jensen, Adm. direktør Userneeds .dk U Team gik i luften i januar og flere hold har allerede tilmeldt sig. Alle hold og foreninger, der er CVRregistrerede - og hvis medlemmer er bosiddende i Danmark og fyldt 18 år - kan være med. Tilmelding og yderligere information på uteam.dk
Download PDF fil