Kamera, lys, action! P å mange danske herregårde drives der fortsat landbrug ved siden af de mange nye aktiviteter, der rykker ind i de historiske lokaler. Men på midtfynske Boltinggaard Gods ved Ringe er det slut. Landbruget er bortforpagtet, og i stedet vil ejer Peter-Vilhelm Rosenstand satse på konferencer, selskabsudlejning, messer og ikke mindst filmproduktion. På godset er der blevet lavet filmstudie i en gammel lade og etableret overnatningsfaciliteter og kontorlokaler til post-produktion, så et helt filmhold kan rykke ind og arbejde i både kortere og længere perioder – og flere store produktioner har allerede benyttet sig af faciliteterne. Bille August filmede dele af TV 2-miniserien ’Lykke Per’ på Boltinggaard, og Casper Christensen og Frank Hvam benyttede filmstudiet under optagelserne til filmen ’Dan Dream’. Foruden filmstudiet skal lokalerne på godset, der blev bygget i 1500-tallet, bruges til blandt andet selskaber og være med til at trække flere lokale kultur- og erhvervsarrangementer til Boltinggaard. Ud & Bo ”Bille August filmede dele af TV 2-miniserien ’Lykke Per’ på Boltinggaard.” Grønne fingre på godset H ver dag besøger omkring 50 sydsjællandske skoleelever Lilliendal Gods nær Vordingborg, hvor et nedslidt drivhus fra 1800-tallet, som ikke havde været i brug i 50 år, er blevet renoveret og omdannet til et stort havecenter. I skolehaven, der er blevet til i samarbejde med foreningen Haver til Maver, som arbejder med at udvikle skolehaver over hele landet, underviser lokalområdets folkeskoler elever fra 2. til 6. klasse i alt fra fotosyntese til madlavning. Projektet blev søsat i erkendelse af, at der var behov for at sparke nyt liv i det gamle gods, og ideen til skolehaven kom fra dets oprindelige anvendelse, hvor frugt- og grøntsagshaver i sin tid forsynede hele godset med afgrøder. Den gamle tanke, der har fået nyt liv, er nu med til at trække mennesker til Lilliendal igen, så godset, hvor der også drives landbrug, på ny kan blive en vigtig drivkraft i lokalområdet. 94 Ud & Se Tematillæg
Download PDF fil