24-årig borgmesterkandidat, var det ikke sikkert, at de turde stole på, at jeg kunne nok til, at de ville stemme på mig. Derfor var det en vigtig del af vores strategi, at så mange borgere som muligt skulle have mødt mig personligt. Jeg var ude på gader og stræder med frivillige konstant. Og jeg lavede store arrangementer, hvor alle var velkomne. Et af arrangementerne, som vi lavede i sommer, var lidt af et sats. En af de frivillige, Kathrine Due, som flyttede til Holbæk under valgkampen, var enormt kreativ og tænkte ud af boksen. Hun fandt på, at vi skulle lave en stor familiedag, og foreslog, at vi lavede en kæmpe havefest med alt det, man drøm­ mer om at have med til sin børnefødselsdag, men som man ikke har råd til: hoppeborg, candyflossmaskine, slushice, pandekager, bål, klatretræ, musik, ballondyr, ansigtsma­ ling. Alt, hvad man drømmer om som barn. Jeg sagde først: ”Det har vi ikke råd til.” Alligevel gik der ikke mere end et par dage, så havde hun skaffet det hele. Det næste spørgsmål, jeg sad med, var: ”Hvordan får vi folk til at komme?” Kathrine Due mente, at det skulle ud på Facebook, og jeg tænkte, at hun måtte være kugleskør. Og at der kun ville komme 20 mennesker. Der kom over 500 mennesker. Festen blev holdt i baghaven til der, hvor jeg bor. På noget, der hedder Murerpladsen, som er sådan en park, og det strømmede ind med børn. Solen skinnede, det var flot vejr, og det var helt perfekt. Det er bare et eksempel på et af de mange arrangementer, vi lavede for at give folk nogle gode oplevelser. Jeg har siden mødt borgere, som har stemt på mig, fordi de følte, at de alle var en del af valg­ kampagnen, der aldrig blev hverken for stor, smart, farverig eller dyr. J eg har tænkt meget over valg­ kampsforløbet og over, hvad vi gjorde anderledes. Min forgænger på posten fik cirka halvdelen af mit personlige stemmetal. Jeg tror, at det, der lykkedes, var, at vi stillede op som et hold. Alt var båret af samarbejde, og fællesska­ bet var stærkt. Før i tiden var det primært borgmesterkandidaten, der var i fokus, også sidste mange uger op til valget tog han sim­ på plakaterne. Men vi valgte at lave en æn­ pelthen fri fra arbejde og kørte valgkamp for dring, så alle kandidater kunne få plakater mig. Hver evig eneste morgen stod han fra og profilere sig alt det, de ville, så længe kl. 05.00 og delte chokoladeboller og foldere de ikke gik imod partiets linjer. Jeg vidste ud. Han var med på alle dør til dør-kampag­ jo ikke, hvor mange personlige stemmer ner, han var med i de politiske diskussioner, jeg ville få, og havde brug for, at partiet fik strategier, han var med i det hele. Sådan mange stemmer. Alle kandidater satte deres nogle frivillige havde vi rigtig mange af, som aftryk på valgprogrammet, lagde mere end 40-50 timer og det betød et tæt og stærkt om ugen. Frivilligt. sammenhold. Det betød jo Mit ambitionsniveau var også, at hver gang vi lavede tårnhøjt – det tror jeg også, en kampagne, stod der mini­ mum 20 mand sammen med mig – både kandidater og frivillige. Holbæk Kommune er geografisk kæmpestor, og vi havde kandidater i næsten alle lokalområder. Borgere stemmer jo på folk, de ken­ der. Kommer du fra Jyderup, stemmer du oftest på en fra Jyderup, for du føler ikke, at kandidaten fra Holbæk kan repræsentere dig. Når vi var i Jyderup eller i Vipperød og lave kampagne, lavede vi den for den kandidat, der kom derfra. Det kan lyde helt logisk, men i en valgkamp er det ofte alles kamp mod alle. Det var det ikke her. Vi indførte på en måde en ny slags politisk kultur. Der­ udover er det blevet meget moderne at have ansatte i sin valgkamp, også i lokale valgkampe. Man ansætter en kampagneleder og en se­ kretær, eller hvad det nu kan være. Og der var jeg rimelig stædig. Det ville jeg ikke. Det var der i øvrigt heller ikke råd til. Jeg var meget skråsikker på, at jeg ikke ville have an­ satte ind i min kampagne, for så var jeg sikker på, jeg ikke ville få så mange frivillige. Det endte med, at vi havde over 100 frivillige. Der var flere af dem, der flyttede til Holbæk, altså mine gamle kammerater flyttede tilbage for at køre valgkamp for mig. Vi havde en, Nikolai Bay hedder han, der meldte sig ind i partiet et år før, der var valg, og han viede simpelthen hele sit liv til valgkampen. De En blæsende kold eftermiddag er Christina Krzyrosiak Hansen på besøg hos NG Transport & Miljø i yderkanten af Holbæk. Borgmesteren er vellidt, i hvert fald af virksomhedens ældste medarbejder, der udtrykker forståelse for den store opgave, hun har med at få Holbæk Kommune tilbage på rette spor. Og for, at en ny og ung borgmester har brug for tid til at falde til. Virksomhedens frokoststue er halvt så stor som borgmesterens eget kontor. På væggen hænger en opslagstavle med avisudklip fra de gange, virksomheden har været i de lokale medier, ved siden af en nøgenkalender. Frokoststuens kaffemaskine brygger larmende kaffe til alle de mange mennesker stuvet sammen i det lille lokale. Borgmesteren taler nemt om løst og fast. Højtidelig er hun ikke. Hun takker ja til en kop kakao og tager et stykke wienerbrød til, Tallerkenen udgøres af et stykke køkkenrulle, og borgmesteren lytter tålmodigt, mens virksomhedens ældste medarbejder fortæller, at de unge ikke søger job som chauffør i virksomheden. Det fanger hendes interesse. Egentlig havde hun troet, at hun kunne spise tre stykker wienerbrød, men må sande efter et halvt stykke, at hun har taget for stor en mundfuld. de hele tiden har vidst internt i partiet, også på landsplan. Jeg ville have en professionel valgkamp, men det måtte ikke koste nogen penge. Jeg fandt for eksempel på, at vi skulle uddele et trykt maga­ sin i 30.000 eksemplarer til alle husstande i kommunen. Layoutet fik vi næsten lavet frivilligt, og grafikken blev lavet af folk, der kunne det. Da jeg fik leveret kasserne med de færdige magasiner foran min hoveddør, tænkte jeg: ”Nu har du simpelthen dummet dig, Christina. Det kan ikke lade sig gøre.” Men der gik fire dage, så var det hele ude. Alt. Rub og stub. I hele kommunen. Det kunne jeg ikke have gjort uden de mange frivillige. D et der med at holde jordforbin­ delsen kan være svært at tale om, uden at man kommer til at lyde arrogant. Men jeg tror, at de fleste, der har mødt mig, ved, at jeg syntes, at det ansvar, jeg fik, da partiet op­ stillede mig som borgmester­ kandidat, var kæmpestort. Da jeg blev valgt til kommu­ nalbestyrelsen i marts 2015, 30 Ud & Se A P R I L 2 0 1 8

”Jeg kan godt forstå, at vi har politikerlede her i Danmark. At borgerne er megatrætte af, at alt er blevet så pænt og poleret. Det er de samme politiske taler, der bliver liret af.” var jeg meget, meget glad for og stolt af at blive valgt, men jeg vidste også, at det var den største tillidserklæring, du kan få. Det var det vildeste tillidsstempel. Fra den dag var det meget vigtigt for mig at gå meget ydmygt til opgaven. Ikke at tage noget som helst for givet. For mig er det vigtigt, at det at være fol­ kelig er noget, man er. Det er ikke en trøje, man kan tage på og af igen. I min familie har det altid været en ting at hilse på folk, stoppe op og sludre. Jeg har fået at vide af venner, kolleger og kæ­ reste, at jeg altid hilser på folk, stopper op på gaden og snakker med dem. Det er ikke noget, jeg gør, fordi jeg nu er politiker, men fordi jeg altid har set mine forældre gøre det. Det er jo umuligt at gå med min mor eller far gennem Strøget i København eller på Hovedgaden her i Holbæk, uden at de hilser på næsten alle. Det er mere besværligt på Strøget i Køben­ havn, for der er folk ikke vant til, at nogen gør det. På Hovedgaden her i Holbæk tager det tit lang tid at komme fra den ene ende til anden, fordi mine forældre skal snakke med gud og hvermand. Når man så spørger dem, hvem det var, svarer de: ”Det ved vi ikke.” KRZYROSIAK KORT ■ Student fra Stenhus Gymnasium og har studeret sociologi ved Københavns Universitet 2013-17. Er vokset op på en gård med hunde, heste og høns og troede, helt op til gymnasietiden, at hun skulle læse til dyrlæge. Droppede ideen, da venner påpegede, at det var mennesker, hun var god til. ■ Hendes forbilleder er Roskilde-borgmester Joy Mogensen (S) og tidligere overborgmester for København, under- visnings-, social- og fødevareminister Ritt Bjerregaard (S). ■ Ville ønske, hun havde talent for at dyrke idræt på eliteplan. ■ Første gang valgt ind i Holbæk Byråd for Socialdemokratiet i 2013 med 582 personlige stemmer. Til kommunalvalget i november 2017 blev hun stemt ind med 5.499 personlige stemmer. ■ Bor med sin kæreste i Holbæk. A P R I L 2 0 1 8 Ud & Se 3 1

    ...