Side 68
Da kongen Hun var 14 år, da hun mødte Elvis Presley på en amerikansk militærbase i Tyskland. Dengang var han 24 år og en verdensberømt rockstjerne, der aftjente sin værnepligt. Ud & Se tog en snak med Priscilla Presley. Om hvem pigen, der forelskede sig i The King of Rock’n’Roll, egentlig var. mødte sin prinsesse TEKST KLAUS LYNGGAARD Elvis Presley på vej til lufthavnen i Tyskland og hjem til USA. Sammen med Priscilla Beaulieu i 1960. 68 Ud & Se Marts 2018
Side 69
FOTO: GETTY IMAGES E n mand ved navn Currie Grant henvendte sig til mig på The Eagles Club, som var det sted på basen, man hang ud. Der var med jævne mellemrum baller og den slags, maden var god, og der var en jukeboks med tidens hits. Der mødtes jeg efter skole med veninder og lavede lektier, snakkede og hørte musik. Nå, men denne herre spurgte, om jeg havde lyst til at møde Elvis Presley? Om? Jeg var jo kun 14 år, og havde aldrig mødt nogen, der var berømt. Og slet ikke så berømt som Elvis. Han var mere end berømt, han var et fænomen! Alle vidste, hvem han var. Så da jeg fik tilbuddet om at komme med til en fest, hvor han ville være til stede, satte jeg himmel og jord i bevægelse for at møde ham. Det krævede jo først og fremmest min fars tilladelse, hvilket ikke var så let, som det måske lyder.” “MAN MÅ FORSTÅ, AT LIVET på de amerikanske baser i Tyskland ikke var gearet til teenagere, tværtimod. Sådan en base kunne minde lidt om en landsby, hvor det altid var hæren, der kom først. Åh jeg græd som pisket, da min far fortalte, at vi nu skulle flytte til Tyskland, for selvom jeg kun var en 10-11 år gammel, havde vi allerede boet rigtig mange steder, Connecticut, Maine, New Mexico, Texas. Og da jeg var en genert pige, som havde svært ved konstant at skulle finde nye venner, og netop var faldet godt til rette i Texas, følte jeg det som en katastrofe at skulle flytte igen. Og så til Tyskland. Det kunne lige så godt have været månen.” ”MIN FAR VAR EN kærlig, men også streng mand, der besad gammeldags dyder som pligtfølelse og loyalitet. Han forventede det samme af andre og troede desuden fuldt og fast på disciplin. Så tanken om at hans datter skulle komme i kontakt med noget så vederstyggeligt som en popstjerne, huede ham ikke. Nå, men da han fandt ud af, at det var en social sammenkomst, og jeg konstant ville være under voksenovervågning, gav han sig til sidst.” var undtagelser, hæren tiltrækker mange forskellige typer. Men måden Elvis åbenlyst forsøgte at gøre indtryk på mig, ja, det var sødt og gennemskueligt, der var ikke noget udspekuleret over det. Bare den måde hvorpå han spillede nogle af sine plader for mig, og holdt øje med min reaktion.” “ELVIS HAVDE mistet sin mor året før, og der er ingen tvivl PRISCILLA PRESLEY Priscilla Ann Beaulieu blev født den 24. maj 1945. Hun er datter af Anna Lillian og flådepilot James Wagner, der var blevet gift præcis ni måneder tidligere. Et halvt år senere døde hendes biologiske far i en flyulykke. I 1948 mødte hendes mor en officer fra luftvåbnet, canadieren Paul Beaulieu, som hun giftede sig med. Han adopterede Priscilla, der hurtigt fik en række søskende. Parret valgte at holde hendes fars død hemmelig for Priscilla, så hun voksede op i den tro, at Paul Beaulieu var hendes rigtige far. Da hun ved et tilfælde opdagede sandheden, overtalte hendes mor hende til fortsat at holde det hemmeligt for sine seks yngre søskende. “MIT FØRSTE indtryk af Elvis var, at han var lige så flot i virkeligheden som på billeder. Men dernæst at han umiddelbart ikke virkede så voksen som så mange andre mænd på hans alder. Husk at man dengang giftede sig ganske ung og fik børn i en fart, så ansvar var noget, datidens mænd tog på sig uden at stille spørgsmålstegn, selvom der selvfølgelig Priscilla var en såkaldt ‘army brat’, hvilket er slang for børn af soldater i den amerikanske hær, og som barndommen igennem flytter med deres familie fra base til base, nogle gange i USA, nogle gange udenfor. Parret bliver gift i Las Vegas i 1967. “Måden Elvis åbenlyst forsøgte at gøre indtryk på mig, ja, det var sødt og gennemskueligt, der var ikke noget udspekuleret over det” om, at hun var den person, der betød mest for ham. På mange måder sørgede han stadig over hende, men det var jeg nok for ung til at forstå, selvom jeg godt kunne mærke, at han ikke var helt så glad, som han lod som om. Men han var så djævelsk flot, at det ligesom overskyggede alt det andet. Og så var han en sød og hensynsfuld mand, Elvis var virkelig en gentleman. Derfor gik han også godt i spænd med næsten alle mennesker, fordi han udviste så stor respekt for andre, hvad enten de kom fra det ene eller det andet samfundslag. Snobbet var han i hvert fald ikke. Og så var han sjov, vi grinede utrolig meget sammen.” “HANS HØFLIGHED KOM OS TIL GODE, da vi begge rigtig gerne ville mødes igen. Elvis troppede op hos min far, selvfølgelig i hvid Marts 2018 Ud & Se 69
