Side 50
mette bertelsen Døv Om at gå i byen og flirte Når jeg er i byen et sted, hvor der er musik, kan jeg mærke bassen. Men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være fedt. Nogle døve går efter steder med god musik, og andre er ligeglade. Men for sådan en som mig er det lige meget. Når jeg er i byen, vil jeg gerne kunne sidde ned, for så er det nemmere for mig at tale med andre. Og så er det vigtigt, at lysforholdene er nogenlunde ok – ellers kan vi ikke tale sammen. Hvis vi eksempelvis sidder udenfor og griller, og det bliver mørkere og mørkere, er vi nødt til at mase os helt sammen for at kunne se hinanden, eller også skal vi tænde noget lys. Jeg har haft både hørende og døve kærester. Generelt ville jeg få alt for få valgmuligheder, hvis jeg kun skulle have døve kærester. Vi er kun 4.000 døve i Danmark. Jeg tror, jeg vil have nemmere ved at finde en, der passer til mig, hvis jeg finder en hørende kæreste. Men kommunikationen er nemmere med en døv. Jeg tror, at mange hørende er bange for at komme i kontakt med en døv. Men når man først har brudt isen og har fundet ud af, hvordan man gør, er kommunikationen sjældent det store problem. Døve kommunikerer med øjenkontakt. Nogle hørende føler, at det er meget intenst og intimt, at man har så meget øjenkontakt. Måske kan det endda virke en smule grænseoverskridende. Man kan ikke tale sammen i sengen, når lyset er slukket. Så enten siger man ikke et ord, eller også skal der være lidt lys tændt. Nogle former for måneskin kan også gøre det lettere at aflæse hinanden. Det handler om at kende de små tricks. Når jeg spiser i selskab med andre døve, har vi vores egen helt særlige spiserytme. Når vi skærer maden ud, kan vi ikke snakke sammen, for så bruger vi jo vores hænder til at skære med, og vi skal jo også helst se på maden. Når vi putter maden ind i munden og tygger, er der åbnet for, at vi kan tale sammen. For hørende er det omvendt. I kan tale og lytte, mens I skærer maden ud, for så at tie stille og lytte, når maden tygges. Når vi spiser sammen, hørende og døve, ender det med, at begge parter enten ikke spiser eller taler. Når en motorcykel kører forbi mig, er jeg nogle gange i tvivl, om det er noget, der går ind i mine ører, eller om det er vibrationer, jeg kan mærke. Mit høretab er på mere end 100110 DB, hvilket betyder, at jeg er stokdøv. Der er total stilhed inde i mit hoved. Der var en hørende, som engang fortalte mig, at man faktisk kan høre sin egen vejrtrækning. Det vidste jeg ikke, at man kunne. Jeg kan tale lidt, men jeg føler mig meget akavet og utryg ved det. Når jeg begynder at tale, svarer folk helt naturligt igen. Og det kan jeg i hvert fald ikke høre, og er så vi lige vidt. Det er min store skræk at møde en blind. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Man plejer at sammenligne blinde og døve, men vi kan jo ikke kommunikere sammen. Hvad skulle jeg gøre, hvis jeg mødte en blind? Blinde orienterer sig primært med høresansen, og de taler. Jeg orienterer mig med mit syn, og jeg taler med mine hænder. Dem kan blinde ikke se. Jeg ved, at børn larmer meget. Det kan jeg se. Der gik lang tid, før min nevø, som i dag er fem år, forstod, at jeg var døv. Min søster sagde til ham igen og igen, at ‘du skal prikke til moster. Du kan ikke bare råbe ad hende’. 50 Ud & Se Marts 2018 “Det er min store skræk at møde en blind. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Man plejer at sammenligne blinde og døve, men vi kan jo ikke kommunikere sammen”
Side 51
Ellora hulerne kan dateres 1.500 år tilbage og er en del af UNESCO’s verdensarv DIREKTE FLY FRA KØBENHAVN TIL DELHI GIVER FORBINDELSE TIL 71 DESTINATIONER I INDIEN MED AIR INDIA
