ANNE-GRETHE BJARUP RIIS, 49 år, filminstruktør DET GÅR ALLEREDE GALT om morgenen i Ka- strup. Jeg står i den der hvepserede af folk, der skal på sommerferie, da det går op for mig, at min mand har booket min rejse til ugen efter. Jeg har ingen billet. Jeg havde været maksimalt presset på grund af ’Hvidsten Gruppen’, min debutfilm som instruktør, men havde klemt fire dages sommerferie ind, før vi startede optagelser. Min mand og børnene var rejst til Sydfrankrig, og så var planen, at jeg – sammen med vores hund – f løj til Barcelona og kørte op til huset i Argelès-sur-Mer. ’Der er desværre udsolgt på alle afgange til Barcelona’, lyder det ved skranken. Jeg bliver fuldstændig panisk. ’Men jeg skal derned!’ Og så stykkede vi noget sammen. Efter et par timers venten f lyver jeg til Madrid med den her bichon havanais-hvalp, som hedder Coco. Det er efterhånden mange timer siden, den har været ude af f lytasken, men jeg kan ikke få lov til at komme ud af lufthavnen, fordi jeg skal videre mod Barcelona to timer senere. Så jeg bliver nødt til at lufte hunden inde i lufthavnen. Den pisser og skider over det hele. Ud over de her blankpolerede f liser. Folk står og kigger. Det er mildest talt pinligt. Jeg finder nogle servietter, og så tørrer jeg op. Jeg prøver at lempe en lort op i en skraldespand. Lige ved siden af sidder folk og spiser pizzaslices. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg skal gøre – og da jeg ikke har mere at tørre op med, når jeg til at overveje, om jeg skal ofre min hættetrøje. Alt gik galt på den ferie. Først sad vi i bilkø hele vejen fra Barcelona, så gik hele andendagen med at caste ’nazister’ til filmen over telefonen, mens vores udlejningsbil gik i stykker og ødelagde sidstedagen, og jeg måtte tage toget tilbage til Barcelona for at indlogere mig på et svinedyrt hotelværelse med den hund der. Jeg nåede én fridag, hvor ungerne hang i buksebenet på mig, hev mig i håret og kravlede rundt på mig, og det eneste, jeg kunne tænke på, var filmen. Juli / August 2015 Ud & Se 15
Download PDF fil