Side 32
Kropumulige tekst og foto tobias selnæs markussen Marc Møller, 25 år Uddannet operationssygeplejerske. arbejder i dag som piercer. Hvorfor ser du ud, som du gør? – Jeg fik min første piercing, da jeg var 13 år. Dengang syntes jeg bare, at det var fascinerende. Senere begyndte jeg at eksperimentere med at pierce mig selv på steder af kroppen, hvor mine forældre ikke kunne se det. I dag har jeg nok et stykke over 30 piercinger, og der er ikke en kropsdel, hvor jeg ikke har været eller er piercet. Da jeg var teenager, var det nok et oprør mod det normale, men i dag er det jo bare sådan, jeg er, og det er udelukkende noget, som jeg gør for mig selv. Hvis der er et oprør i det, så handler det om at bevise over for folk, at man sagtens kan være et fornuftigt menneske, selvom man ser ud som mig. Hvordan reagerer omverdenen på dig? – Jeg har oplevet alt fra folk, som vil tæve mig, fordi de synes, jeg skal have banket fornuft ind i hovedet, til forældre, som direkte siger til mig, at de synes, jeg er grim. Jeg har sågar oplevet, at min lillebror blev drillet i skolen. Dér følte jeg mig altså lidt magtesløs. Jeg kunne aldrig finde på at kræve af mine nærmeste, at de skal ligne mig for at være en del af mit liv. Jeg skal bare have frit råderum over min krop. 32 Ud & Se Juli / August 2012
Side 33
Kroppen er ikke bare dybt personlig, den er også en af de sidste bastioner i pæne Danmark, hvor vi kan chokere hinanden og gøre oprør. Ud & Se har mødt to meget forskellige danskere, som har klare meninger om, hvordan deres krop skal se ud, og hvad de signalerer med den rikke ewald, 38 år Uddannet lægesekretær. Nu i gang med at uddanne sig til folkeskolelærer. Hvorfor barberer du ikke din krop som alle andre? – Der ligger mange overvejelser bag, men primært handler det om, at jeg har fået børn. Jeg synes, at det kropsbillede, der er tilgængeligt i medierne, ikke stemmer overens med virkeligheden. Jeg synes, det er væsentligt, at mine børn får et varieret billede af, hvad en krop er. Jeg har prøvet at stå i svømmehallen, hvor børnene glor mig direkte i skridtet, fordi de aldrig har set så mange hår før. Det er jo absurd, at små børn står og kigger forundret på noget, som er naturligt. Alting fremstilles barberet og hårløst, og sådan ser kroppen altså ikke ud. Den naturlige kvindekrop er nærmest forsvundet, og den skal også være tilgængelig. Intimbarberinger er blevet det normale, og det vil jeg ikke finde mig i. Vil du gerne inspirere andre? – Jeg tænker da over, hvad piger skal gøre, når de kommer i puberteten og begynder at få kønshår, og deres mor ikke har nogen. Det må være svært for dem at forholde sig til i en periode af deres liv, hvor der i forvejen sker alle mulige forandringer i deres krop. Ud & Se Juli / August 2012 33
