Kropumulige tekst og foto tobias selnæs markussen Marc Møller, 25 år Uddannet operationssygeplejerske. arbejder i dag som piercer. Hvorfor ser du ud, som du gør? – Jeg fik min første piercing, da jeg var 13 år. Dengang syntes jeg bare, at det var fascinerende. Senere begyndte jeg at eksperimentere med at pierce mig selv på steder af kroppen, hvor mine forældre ikke kunne se det. I dag har jeg nok et stykke over 30 piercinger, og der er ikke en kropsdel, hvor jeg ikke har været eller er piercet. Da jeg var teenager, var det nok et oprør mod det normale, men i dag er det jo bare sådan, jeg er, og det er udelukkende noget, som jeg gør for mig selv. Hvis der er et oprør i det, så handler det om at bevise over for folk, at man sagtens kan være et fornuftigt menneske, selvom man ser ud som mig. Hvordan reagerer omverdenen på dig? – Jeg har oplevet alt fra folk, som vil tæve mig, fordi de synes, jeg skal have banket fornuft ind i hovedet, til forældre, som direkte siger til mig, at de synes, jeg er grim. Jeg har sågar oplevet, at min lillebror blev drillet i skolen. Dér følte jeg mig altså lidt magtesløs. Jeg kunne aldrig finde på at kræve af mine nærmeste, at de skal ligne mig for at være en del af mit liv. Jeg skal bare have frit råderum over min krop. 32 Ud & Se Juli / August 2012
Download PDF fil