Side 10
I DANMARK forbinder vi kirse- bærtræer med noget, der kan spises. Eller vi sætter kirsebærgrene i vaser om foråret. I Japan har kirsebærblomsten en helt anderledes betydning. Besøger man landet, får man hurtigt en fornemmelse af kirsebærblomstens særlige status. Man møder den overalt. Den er et af de stærkeste symboler i japansk kultur, og dens betydning for alle japanere har for længst gjort den til Japans nationalblomst. Kirsebærblomsten symboliserer blandt andet al ny begyndelse. Derfor finder nyansættelser i firmaer som oftest sted i april. Også alle skoler starter i april. Japanerne ønsker nemlig, at den første dag i skolen skal være fuld af blomstrende kirsebærtræer. En af de største kærlighedserklæringer, japanske forældre kan give deres børn, er at tage billeder af børnene på den første skoledag. Vel at mærke billeder, der er fulde af kirsebærblomster. De fine fotos er et bevis på, at der er kærlighed i familien. Eller sagt på en anden måde: Børn, der ikke har billeder fra deres første skoledag, kommer enten fra meget fattige familier eller familier, der svigter fatalt i social henseende. For japanerne hænger kirsebærblomstens særlige skønhed nøje sammen med den måde, blom- sten forgår på. Tidligere var det blomsterne fra blommetræet, der havde den rolle i japansk kultur, som kirsebærtræets blomst spiller i dag. I en af Japans ældste digtsamlinger, Manyoshu, er det således blommeblomsterne, der bliver tilbedt som skønhedsideal. Men blommetræet er lidt mindre end kirsebærtræet, og blomsterne folder sig mindre ud. Blommetræet får også blomster, lidt før kirsebærtræet gør det. Det springer ud allerede i januar/februar, mens man må vente helt til marts/april for at opleve det rosa flor fra kirsebærblomsterne. I tiden efter Manyoshu-digtsamlingens storhedstid – digtene blev samlet endegyldigt i år 759 – begyndte kejseren og adelen langsomt at sætte mere og mere pris på kirsebærblomsten, fordi den er fyldigere og lysere. Og faktisk også, fordi den forsvinder hurtigere. Spørger man en japaner om, hvorfor kirsebærblomsten i grunden er så eftertragtet, så får man den forklaring, at kirsebærtræets blomster forsvinder på en smukkere måde. Blommetræets blomster visner og hænger slapt ned, mens kirsebærblomsternes blade bæres bort af vinden et for et. Hvis der er tilstrækkelig mange træer, kan det opleves som et regulært lyserødt snevejr, som kan være ganske betagende at stå midt i. Men japanernes forhold til kirsebærblomsten har også rødder i den japanske buddhisme. Ting, der ændrer sig, anses for meget smukke i buddhismen, fordi forandringen er udtryk for liv. Så det er altså selve forløbet i en kirsebærblomst – gren, knop, blomst, flor, visnen, bortgang – der regnes for essensen af skønhed. Blomstens dødscyklus 1 1. Japanske kontorfolk mødes efter arbejde for at nyde hanami, blomsterkigning, i Ueno Park i Tokyo. 2. Blomsterne i Ueno Park fotograferes i et væk. 3. Japanske kvinder klæder sig ofte i kimono ved højtider, og når kirsebærblomsterne springer ud, er farven naturligvis sakura – kirsebærblomstens sarte lyserøde nuance. 4. En kontorfunktionær nyder kirsebærblomsternes skønhed på vej hjem fra arbejde. 5. Også i fotografiets barndom værdsatte man kirsebærblomsterne. Billedet er fra 1906 og viser japanske piger i traditionelle dragter, der besøger templet i Shiba-parken i Tokyo, da kirsebærblomsterne springer ud. Nedenfor. Kirsebærblomsten har i århundreder været et af de vigtigste motiver i japansk kunst. Disse malede papirruller – en forløber for den japanske tegneserie – kan ses på The British Museum i London. 4 Japanere elsker naturligvis også ting, der holder længere. Tænk bare på de mange gamle og smukke templer. Men for en japaner er der noget helt særligt at hente i en kirsebærblomst. Fordi kirsebærblomster er så smukke, når de blomstrer, begynder man at begære dem. Man vil simpelthen beholde dem. Men det kan man ikke, og så oplever man et tab, man mister dem, og man savner. Derved opleves begæret endnu stærke5
Side 11
2 3 5 5
