ødelagt ledningsvævet i stænglen og efterladt sig ekskrementer (se foto nedenfor). Enkelte gange vil man også kunne se de hvide larver. Bladribbesnudebillen optræder i markerne i det tidlige forår. I i år er der 31 steder rundt i Danmark moniteret for dem i registreringsnettetet, og kun 3 steder, er der i år udløst et bekæmpelsesbehov. Dette bekræfter desværre de tyske erfaringer, der siger, at der ikke er en ret god sammenhæng mellem antallet af biller i fangbakkerne og angrebsgraden. Selvom man også i Tyskland har problemer med bladribbesnudebillerne, så er det også der, svært at finde den rette timing og opnå et merudbytter for en bekæmpelse. Hvor stort udbyttetabet bliver, er svært at afgøre, da det kommer an på, hvor meget af stænglen, der er ødelagt. Et enkelt tysk forsøg har vist et udbyttetab på 20 %, hvor der var et massivt angreb. I Danmark har bl.a. i 2017 oplevet kraftige angreb i det sydøstlige Danmark, hvor vi flere steder oplevede, at afgrøden nærmest knækkede/gik i leje kort før høst. Og når du nu er ude og tjekke vinterrapsen for angreb af bladribbe- snudebiller, så vil du måske kunne finde stængler, hvor der omkring bladfæsterne ses en hvidlig og tør infektion (se foto til højre). Hvis du også her flækker stænglen, vil du ofte kunne finde små sorte sklerotier (se foto til venstre), der er tegn på angreb af knoldbægersvamp . Knoldbægersvamp er en sædskiftesygdom, og hvis der konstateres et kraftigt angreb, er det vigtigt at notere dette, da risikoen for angreb så kan være større end normalt næste gang, der skal dyrkes vinterraps i marken. Normalt anbefales der et sædskifte med 5 frie år. Glyphosat før høst Sørg for, at målrette anvendelsen af glyphosat før høst, til marker eller områder i marken med kvik, tidsler, rodukrudt eller marker med uens afmodning. Hvor der skal behandles rodukrudt, er det vigtigt, at rodukrudtet er grønt på sprøjtetidspunktet. Det vil sikre en god optagelse af glyphosaten og den bedste langtidseffekt. Forsøg viser nemlig, at sprøjter man på tørkestresset rodukrudt, kan man i værste fald ikke opnå mere end 2 % effekt på genvæksten. Bemærk, at en glyphosatsprøjtning før høst ikke vil have en langtidseffekt på enårige græsarter som agerrævehale, vindaks, væselhale med flere, der på nuværende tidspunkt kan ses over afgrøderne flere steder. Glyphosat har på sprøjtetidspunktet heller ingen effekt på græsukrudtsfrøenes spireevne. En 2
Download PDF fil