Nr. 21 23. juni 2022 • Aktuelt nyt i marken • Glyphosat før høst • Svampebekæmpelse i fodermajs • Rengøring og bekæmpelse af skadedyr i tomme kornlagre Aktuelt nyt i marken Mange fritfluer og en langsom vækst i det tidlige forår, har i år gjort, at vi ser flere angreb af fritfluer end normalt i f.eks havre og majs. Fælles er, at fritfluernes larver borer sig ind i skuddet, når planterne er helt små. Herefter kan de ikke bekæmpes. Skærer man de angrebne planter op, vil man ofte kunne finde nogle små hvide larver på 3-4 mm. I havre bliver hjerteskuddet gult og kan let trækkes op. Planterne hæmmes og får en lav busket vækst. Symptomerne kan også ses som golde aks (se foto til højre), hvilket skyldes, at larverne æder af aksanlæggene i bladskeden før skridning. I majs er angrebsbilledet lige nu forrevne blade og planter, der laver sideskud. I vinterrapsen ser vi nu en rigtig god skulpefyldning, men har du tjekket din vinterraps for angreb af bladribbesnudebiller og knoldbægersvamp? Lige nu kan vi i mange marker finde angreb af bladribbesnudebiller. På stænglen ca. 20-30 cm over jorden ses typisk larvernes udgangshul (se foto øverst til venstre på næste side). Flækker man sådanne stængler, vil man kunne se, at larverne har 1
Del
Print
Download PDF fil