Nr. 10 21. april 2021 • Aktuelt nyt i marken • Svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring • Skadedyr under blomstring i vinterraps • Ukrudtsbekæmpelse i roer efter fremspiring • Bladrandbiller i ærter, hestebønner og kløverudlæg Aktuelt nyt i marken I vinterrapsen kan man de fleste steder nu se enkelte gule blomster, og det betyder, at det nu er for sent at bekæmpe kamiller med Matrigon 72 SG. Det samme gør sig også gældende for bladribbesnudebiller og glimmerbøsser, der ikke længere skal bekæmpes, når vi først kan se gule blomster i marken. Til gengæld skal der fortsat være fokus på lys bladplet, der ses på billedet til høre. Lys bladplet har spredt sig i registreringsnettet og kan nu findes i de fleste marker. Heldigvis er angrebsgraden lav de fleste steder, men der er dog fundet mere udbredte angreb i 20 % af markerne. Ved afsluttet strækning anbefales en bekæmpelse først ved 20 % angrebne planter, og hvis der samtidig er over 5 % dækning. Læs mere om lys bladplet og sortsforskelle i Fokus på Marken nr. 3 fra den 7. marts. Bekæmpelse på nuværende tidspunkt er beskrevet senere i dette nyhedsbrev i afsnittet ” svampebekæmpelse i vinterraps under blomstring ” .
Download PDF fil