Gråskimmel trives ligeledes i fugtigt vejr. Gråskimmel er en svækkelsesparasit, som gerne angriber svækkede planter. Gråskimmel bekæmpes normalt fint ved sprøjtning under fuld blomstring. Lys bladplet har igen i år været udbredt og specielt i de sydlige dele af landet. Svampen fremmes af en mild vinter og et køligt og fugtigt forår. Normalt behandles der mod lys bladplet før blomstring. Hvis der er udbredte angreb af svampen under blomstring, bør anvendelsen af midler justeres til efter denne svamp og der kan f.eks. anvendes 0,7 l Folicur Xpert eller 0,35 l Propulse SE 250 + 0,5 l Orius Max 200 EW. . For detaljerede anbefalinger til bekæmpelse af lys bladplet henvises til Fokus på Marken nr. 3 fra den 7. marts. Husk, at reglerne for max anvendelse af triazoler også gælder i raps. • Orius Max 200 EW må kun benyttes enten efterår eller forår. I foråret må du max anvende 1,25 l Orius Max 200 EW pr ha. • Folicur Xpert må anvendes to gange i foråret. Anvend højst 1,1 liter Folicur Xpert pr. ha. hvis du bruger den både efterår og forår. Bruges den kun om foråret, må du anvende den 2 gange med maksimalt 0,78 l pr. ha pr. gang. Skadedyr under blomstring i vinterraps Når rapsen er i blomst er det aktuelt at holde øje med skulpesnudebiller og skulpegalmyg, der senere efterlader en ærgerlig hilsen i form af larver i skulperne (billedet til højre). Skadedyr i raps under blomstring kan bekæmpes med enten: • 0,15 kg Kaiso Sorbie pr. ha eller • 0,3 kg Lamdex pr ha Vær opmærksom på, at både Kaiso Sorbie og Lamdex har bimærke, og derfor skal udsprøjtes i blomstrende afgrøder udenfor biernes flyvetid fra mellem kl. 21 og 3 om natten. Sprøjtningen holder kun 5-6 dage, og rapsens nytilvækst er ikke beskyttet af insektmidlerne. Hold derfor øje med ny indflyvning en uges tid efter du har behandlet mod skadedyr. Kaiso Sorbie må bruges én gang pr vækstår, mens Lamdex må anvendes op til 3 gange. Begge midler er kontaktmidler. Skulpesnudebillen Den vejledende bekæmpelsestærskel for skulpesnudebiller (billedet til høre) er 1-2 biller pr plante. Vær opmærksom på, at billerne nemt falder af, når planterne berøres, så det kan være en udfordring at opdage dem. Skulpesnudebiller skader både ved at de lægger æg i skulperne og de med hullerne skaber en indfaldsvej i skulpen for skulpe- galmyggen.
Download PDF fil