INTERVIEW G rønnessegaard Gods havde været i Hasselbalch-familiens eje i tre generationer, da Ditlev Hasselbalch overtog godset fra sin far, Karsten Hasselbalch, for 10 år siden. Så den nye godsejer var godt klar over, at han havde en stor arv at løfte. Men han havde også visioner for Grønnessegaard. Han ville ikke gå samme vej som sin far med et traditionelt landbrug. “Bygningerne er fredede, og det giver en udfordring for det moderne landbrug. Så ud over at jeg havde lyst til at tænke nyt, var det også en nødvendighed,” fortæller Ditlev Hasselbalch, som er uddannet agrarøkonom og i dag er 36 år. Han tager imod os på det store, smukke gods fra 1776, der ligger gemt bag skoven mellem Hundested og Frederiksværk, midt i Halsnæ kommune. Et stort, fint kastanjetræ pryder gårdspladsen foran stuehuset, som er omkranset af fredede staldbygninger, og man kan skimte fjorden på den anden side af marken. Stuebygningen fremstår som en prægtig hovedbygning, selv om en vandskade for nylig førte til en del reparationer. Grønnessegaard var mellem 1776 og 1792 ejet af den fremtrædende danske erhvervsmand Johan Frederik Classen. I 1925 overtog Hasselbalch-familien godset med Karl Albert Hasselbalch i spidsen. Ditlev Hasselbalch, der driver godset nu, er fjerde generation. Grønnessegaards hovedbygning består af et hus i to etager med fremspringende midterparti, og til gården hører ladebygninger, staldbygninger, garage og elevbygning. Staldbygningerne bruges i dag til bryllupper og andre aktiviteter. Elevbygningen er omdannet til overnatning. Eget bryllup gav idéen I dag danner godset, foruden landbrug, blandt andet rammen om bryllupper, en girl camp og et yderst populært julemarked. “Det er svært at skabe merindtjening på landbrug, og jeg måtte derfor se på vores andre aktiver: bygningerne,” fortæller Ditlev Hasselbalch. Det var faktisk hans eget privatliv, som udløste en både romantisk og lukrativ idé. Tilbage i 2008 skulle Ditlev og hans kæreste, Hele familien er med Gravhunden Pixie kommer trissende ind i det store landkøkken. Efter hende kommer Ditlev Hasselbalchs mor, Marianne. Selv om det er mange år siden, at Ditlev Hasselbalch overtog godset, var det først i februar, at Ditlev og Ann Louise flyttede ind. Ditlevs forældre har nu udsigten over fjorden i det unge pars gamle hus. Hele familien bor i området omkring godset, og de samles alle om store projekter som for eksempel det store julemarked. For et gods er et familiefortagende, uanset hvem der står på skødet, og mens Ditlev står for landbruget, står Ann Louise for arrangementerne, for tiden med hjælp fra Marianne, da Ann Louise er højgravid med hendes og Ditlevs tredje barn. Ditlev Hasselbalch er den yngste af fire børn, men da han var den eneste med en egentlig interesse for landbrug, stod det tidligt klart, at han skulle overtage godset. Så faren gennemførte generationsskiftet i 2005, og sønnen kunne som kun 26-årig kalde sig godsejer. Det var dog først i 2007, at Ditlev også overtog driften. Indtil da bortforpagtede han det til sin far. “Det er meget vigtigt for mig, at jeg også kan give godset videre til næste generation. Men fordi vi er udfordrede med de fredede “Det viste sig at være et oplagt bryllupslokale. Det var stort, der var højt til loftet, industrielt, men romantisk, og lyset faldt smukt ind ad de store vinduer.” Ann Louise, nemlig finde et sted at holde deres eget bryllup. Stuebygningen var for lille til hele Hasselbalch-familien, så Ditlevs blik faldt på staldbygningen. I årevis havde den stået tom, fordi landbrugsmaskinerne ikke kunne komme derind, så som barn havde Ditlev Hasselbalch mest brugt den som skaterbane. “Det viste sig at være et oplagt bryllupslokale. Det var stort, der var højt til loftet, industrielt, men romantisk, og lyset faldt smukt ind ad de store vinduer. Så vi satte det i stand og holdt vores bryllup der. Siden har vi installeret et kæmpe industrikøkken på 100 kvadratmeter samt toiletter, og lokalet er ideelt til et bryllup med omkring 100 gæster,” forklarer Ditlev Hasselbalch. bygninger, er min strategi at vende tilbage til det, godset var engang. For 200 år siden gik der 50 mennesker rundt her, og sådan skal det være igen – et åbent og levende sted, en hovedgård og et samlingspunkt,” forklarer Ditlev Hasselbalch. Bæredygtighed i flere generationer Den unge godsejers inspiration kommer blandt andet fra de tidligere godsejere. For eksempel generalmajor J.F. Classen, som var den første ejer af godset og udviklede Frederiksværk til Danmarks første industriby og arbejdede ud fra en klassisk grundtanke om at forsyne lokalområdet med fødevarer. Eller Karl Albert Hasselbalch, som var den første Hasselbalch på godset. Han var læge, agronom og biokemiker og opdagede, at hvis man gav køerne mere lys, ville de producere mere mælk. Det er årsagen til staldenes prægtige vinduespartier og til, at køer i dag får masser af lys. Ditlev Hasselbalch selv tror på dyrevelfærd, bæredygtighed og lokalproducerede fødevarer. Kvæget bliver for eksempel aflivet hurtigt lige der, hvor de står på marken, så de intet når at opfatte, og markerne, som de græsser på, har aldrig set skyggen af sprøjtemiddel. 16 Land & Fritid · Vinter 2015
Download PDF fil