Side 4
I Europa vil klimaforandringerne medføre højere temperaturer, mere og voldsommere nedbør og tørke. Stigningen i gennemsnitstemperaturen vil påvirke fødevareproduktio- nen i hele Europa, og det ser ud til, at den primære fødevareproduktion vil flytte fra syd mod nord i Europa, hvilket er en fordel for Danmark. Bevæger man sig igennem det danske land, kan man se, hvordan landbruget har været med til at forme Danmark. Man ser mange havnebyer, små landsbysamfund, gårde spredt udover marken og svineproducenternes og andelsmejeriernes karakteristiske byg- ninger. Det er alt sammen levn fra det gamle landbrug og vidner om Danmarks lange tra- dition inden for dansk fødevareproduktion: landbrug, fiskeri og skovbrug. Det danske landbrug, fiskeri og skovbrug har igennem historien undergået mange udfor- dringer; i dag ligger udfordringen i de globale klimaforandringer. Det er dokumenteret, at vi de kommende år, som følge af klimaforandringer, vil se en stigning af temperatu- ren, øget nedbørsmængde og en vandstandsstigning. For det danske landbrug vil dette umiddelbart have en gunstig effekt, men for at udnytte muligheden for øget produkti- onspotentiale er det vigtigt at forstå, hvorledes klimaændringerne vil påvirke landbru- get, så vi dermed kan foretage de nødvendige forandringer og tilpasninger af landbruget til disse ændringer. KLIMAMÅL OG ET KONKURRENCEDYGTIGT LANDBRUG Da vi for et år siden var samlet her i Nyborg, var vi midt i en valgkamp, hvor vi som ved klimavalget i 2019 til tider oplevede en noget brutal og usaglig valgkamp med landbru- get i ofte stærkt søgelys, med forslag om en CO 2 -afgift på landbrugets biologiske proces- ser. Vi skal i den henseende lige huske at minde om, at vi i landbruget og alle vores virk- somheder allerede er omfattet af en CO 2 -afgift på fossile brændsler ligesom alle andre erhverv. Ifølge Concito ville det koste statskassen op mod 15 milliarder om året, hvis landbruget ikke fik en ekstra CO 2 -afgift. I midten af december landede en ny midter-re- gering et regeringsgrundlag, som indeholdt en CO 2 -afgift på landbruget som en del af Grøn Skattereform. Jeg tror, vi alle i øjeblikket afventer med stor interesse, hvad ek- spertgruppen med Michael Svarer i spidsen vil fremlægge af modeller i december for det nye trepartsudvalg, som regeringen har nedsat. CO 2- afgiften skal sikre, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990. Men en CO 2 -afgift på landbrugets biologiske processer er ét stort forsøg. Ingen har prøvet det. Ingen har den konkrete løsning. Oven i det er der ifølge en rapport fra KU og Kraka 100 pct. lækage til andre lande, hvis vi nedlægger produktion i Danmark, og dermed flytter vi bare produktionen til lande, som typisk pro- ducerer med en større klimabelastning. EN KLIMAAFGIFT PÅ VARM LUFT Helt konkret findes der jo heller ikke to køer, som er biologisk ens, ej heller to menne- sker, som er biologisk ens. Tænk, hvis man valgte en tilfældig repræsentativ gruppe af 4
Side 5
mennesker, for eksempel et folketing, og fastslog en fast afgift på, hvor meget varm gas denne gruppe udleder, uafhængigt af hvilken fast føde og drikkelse de indtager, hvor ak- tive eller inaktive de er, eller om de er midt i en valgkamp. Man ville jo nok også her nå frem til, at dette er yderst komplekst at måle på og dermed umådeligt svært at be- skatte med en fast afgift. Det er dog samtidig et krav i regeringsgrundlaget, at en CO 2 -afgift ikke må forringe er- hvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Desuden skal provenuet fra afgiften føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet. Men her er der lige et tidsmæssigt pro- blem. For afgiften rammer landmanden fra dag ét, mens tilbageførte midler traditionelt udmøntes i projekter, som først giver bonus efter flere år. I den mellemliggende periode kan mange landmænd være tvunget til at dreje nøglen om. Landbruget i Danmark har vist vejen med 2030-planen, Dyrk Mulighederne, hvor vi i fæl- lesskab har anvist vejen til at nå klimamålene, så hvorfor dog lave en ekstra afgift og pålægge erhvervet en yderligere administrativ byrde. Dem har vi da vist nok af i forve- jen. Jeg håber at politikerne på Christiansborg endnu en gang kommer til besindelse i forhold til en CO 2 -afgift. Vi har jo før set politikere blive så blændet af visioner og store ord, at alle faglige og kvalificerede advarsler om enorme økonomiske risici er blevet ignoreret som følge af fuldstændigt mangelfuldt forarbejde. Det så vi ved ”Danmarkshistoriens største anlægs- projekt ” , ” energiøen ” i Nordsøen, som i bedste fald ville efterlade de danske skatte- ydere med en regning på et tocifret milliardbeløb og meget dyr strøm til vores virksom- heder. Der hersker ingen tvivl om, at vi ønsker både i DLF og landbruget at være en del af løs- ningen på klima- og bæredygtighedsdagsordenen, så længe det er viden, fakta og et glo- balt perspektiv, der ligger til grund for omstillingen, så vi samtidig kan bevare vores kon- kurrencekraft. DLF BIDRAGER MED GRØNNE LØSNINGER TIL KLIMA- OG MILJØUDFORDRINGERNE I DLF ser vi på verden med globale briller, og vi ser DLF som en naturlig del af den grønne agenda, hvor vi kan bidrage med løsninger på mange problemstillinger i forhold til klima og bæredygtighed. Det har gennem mange år været helt afgørende parametre i vores forædlingsstrategi omkring udvikling af nye løsninger. Det stiller os som selskab i en unik position. DLFs udgangspunkt er særdeles gunstigt i forhold til at bidrage med løsninger på de store klimaudfordringer. Vi er derfor forpligtet til at udvikle nye plantesorter, der tilby- der forbedrede klima- og miljømæssige fodaftryk, hvilket giver landmændene mulighed for at forbedre deres dyrkningssystemer. 5
