Side 2
BESTYRELSENS BERETNING, GENERALFORSAMLING DEN 31. OKTOBER 2023 Det er igen med glæde, at jeg på vegne af DLFs bestyrelse skal aflægge beretning til DLFs generalforsamling for året 2022/2023. Beretningsåret står for os som et historisk år i DLF, hvor vi kunne fejre driftsselskabet, DLF A/S ’ s 150 års virke. Selskabet blev grundlagt 16. december 1872 med navnet ” Kon- toret for fællesindkøb af undersøgt markfrø ” , senere A/S Dansk Frøhandel Trifolium- Silo, som DLF AmbA overtog i 1988. Koncernomsætning i beretningsåret levede op til forventningerne, og vores selskabs ro- busthed og globale tilstedeværelse med fuld værdikæde på flere kontinenter skabte igen et solidt resultat. Omsætningen nåede en ny rekord på 8,8 mia. kr., og EBIT nåede 522 mio. kr. Resultatet blev skabt i et marked, der på den nordlige halvkugle var præget af generel afmatning i salget af vores hovedprodukter, når vi sammenligner med rekord- indtjeningen i 2021/22. Især vores engrosforretning var ramt af lavere afsætning, og vi oplevede en generel stigning i inflationsdrevne omkostninger som følge af geopolitiske forhold i Europa. Det er værd at fremhæve Sydamerika og Australien, som leverede bedre indtjening end året før. GEOPOLITISK RIVALISERING I DET GLOBALE HANDELSSYSTEM Vi oplever for tiden, hvordan de geopolitiske spændinger tager til, ikke mindst affødt af Ruslands invasion af Ukraine, men også senest af krigen mellem Israel og Hamas. Samti- dig hersker der en udbredt opfattelse af en stadigt større splittelse mellem henholdsvis en amerikansk ledet og en kinesisk ledet sfære inden for teknologi, handel og finans. Denne splittelse har rødder i såvel geopolitik som et voksende ønske om national selv- stændighed. Det er tilsyneladende de to stormagters skæbne, at deres forhold bliver mere og mere konfliktfyldt ifølge Alan Wolf, Fellow ved The Peterson Institute for International Econo- mics. USA og Kina breder sig over store geopolitiske tektoniske plader, og flytter en plade sig, opstår der uvægerligt friktion. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, i hvor høj grad verdensøkonomien, som hidtil stort set udelukkende er blevet styret af mar- kedskræfterne, ændrer sig, så den også afspejler denne friktion og disse geopolitiske kræfter. USA og Kina ønsker at blive mindre afhængige af hinanden. Under præsident Trump ud- trykte man primært den økonomiske nationalisme rent retorisk. Bidens regering har gjort ordene til virkelighed med sine store finanspolitiske initiativer. For Kinas vedkom- mende har den nationalistiske politik været tydelig i de kinesiske erklæringer om, at landet har ambitioner om at dominere en række af fremtidens hovedindustrier. USA’s og Kinas indførelse af økonomisk nationalisme er derfor den helt store kraft bag ændringerne i det globale handelssystem. 2
Side 3
De fleste andre lande fortsætter ud ad en usikker og uensartet kurs, der i stadigt højere grad er styret af egne interesser. EU har opfordret til, at man følger en neutral politik, der understøtter strategisk autonomi, og som kan håndtere afhængigheden på det tek- nologiske og industrielle område gennem internationale partnerskaber og nye industrial- liancer på strategiske områder. Lande som Indien eller Sydafrika viser ingen tegn på at ville slutte sig til en bestemt handelsblok. GLOBALT HANDELSSYSTEM MED FRI BEVÆGELIGHED AF VARER Verdenshandelen er ikke direkte ved at smelte sammen til kun to handelsblokke, men det multilaterale handelssystem er derimod under stigende pres. Der er mange lande, der har stærke handelsforbindelser med Østen, men stærke geopolitiske bånd til Vesten. Internationale virksomheder har siden afslutningen af den kolde krig været i stand til at operere globalt uden megen skelen til geopolitik, men de befinder sig nu i en verden, hvor neutralitet måske ikke længere er en succesfuld strategi – eller bare en mulighed. Lad os dog håbe, at de grufulde krige snart får en ende, så de nuværende geopolitiske positioner og spændinger vil aftage for at se fornyede muligheder i det multilaterale handelssystem, hvor varer frit kan flyde over grænser. Det kan være et naivt håb i denne tid, og jeg tænker da også, at udfaldet af det kommende præsident valg i USA i 2024 kan få enorm betydning for mulighederne. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at DLF som globalt forankret virksomhed stadig har en langsigtet og stærk ambition om at udvikle vores globale platform, så vi sikrer, at DLF vedbliver med at være et danskejet andelsselskab med en stærk portefølje af niche- afgrøder med en position som global markedsleder inden for kløver- og græsfrø. Men for at nå dertil kræver det, at vi har et multilateralt handelssystem som kernen i, at hand- len med varer kan flyde frit over de globale landegrænser. KLIMAFORANDRINGER OG FØDEVAREPRODUKTION Sommeren 2023 gik over i historien i Europa. I Danmark så vi først en rekord solrig juni med tørke og sommervarme. Tørken gav store problemer for mange vårafgrøder og ud- bytterne var stærkt påvirkede, da vejret endeligt skiftede. Skiftet blev så ekstremt til den anden side, med den vådeste juli nogensinde registreret. Og netop vejr som dette, hvor det først er ekstremt i én retning for at skifte til ekstremt i en anden retning, har vi set flere gange de seneste år. Samtidig ser vi også, at varighe- den af ekstremerne bliver længere, og vi ser ofte, at styrken af ekstremerne bliver kraf- tigere – vådere, varmere eller mere tørt. Ude i Europa har vejret og klimaet også vist tænder ad flere omgange; tørke, hedebøl- ger, skovbrande, oversvømmelser og kæmpehagl er blot nogle af de vejrekstremer, vi har registreret. 3
