2 DLF Tidsskrift for Frøavl / April-Maj 2023 INDHOLD Lederen Rajgræs, gourmet og mejetærskere Valg af rapssort til høst 2024 Forskning i græsprotein Det britiske marked efter Brexit Fire årtier med forskning i svampesygdomme Automatiseringer i supply chain Løsninger til blomsterbrak Nyt om navne 3 4 7 8 10 12 13 14 15 Rajgræs, gourmet og mejetærskere Valg af rapssort side 7 Jacob Korsgaard og artiklens forfatter i frømarken side 4 Ny højkapacitetsblande- anlæg i Nørre Alslev side 13 Skab biodiversitet med blomsterbrak side 14

LEDER Vi ønsker os et travlt forår I frøbranchen ser vi frem til foråret. Forårsmånederne er den tid på året, hvor vi har allermest travlt med at ekspedere frø til kunderne. I runde tal står foråret for omkring totredjedele af vores afsætning på den nordlige halvkugle. Derfor er det også afgørende for årets resultat. Vi kan allerede nu se, at vi på den nordlige halvkugle er mere udfordret på afsætningen i indeværende sæson sammenlignet med de seneste tre sæsoner. Aftrækket af frø har ikke fået den start, vi havde håbet på. Det gælder især den del af salget, der går til private forbrugere via byggemarkeder og dagligvarekæder. Allerede fra efteråret kunne vi se, at købelysten af plænefrø til villahaverne var aftagende, og inflationens indvirken på forbrugernes købekraft spiller ikke positivt ind i vores forretning. Omvendt ser afsætningen til det professionelle plænemarked og fodermarked ud til at være tæt på et normalt år, men vi må erkende, at vi har brug for et ekstraordinært godt forårssalg frem til sommerferien, hvis vi skal nå helt i mål. Selvom vores ordrebøger ser fornuftige ud, er vores engroskunder mere henholdende med at få deres varer leveret, fordi deres kunder venter med at bestille nye forsyninger. Den kædereaktion gør, at vi har ekstra omkostninger med at opbevare kundernes frø på lager, og den flotte og store høst i 2022 bidrager også til udfordringerne med at skaffe tilstrækkelig med kvadratmeter til frøet. Vores forretning på den sydlige halvkugle trækker til gengæld i positiv retning. Forbruget har været fornuftigt, og prisniveauet er fulgt med op. Vi har haft mulighed for at sende græsfrø afsted fra Europa til det sydamerikanske marked og kløverfrø til New Zealand. De kraftige oversvømmelser på Nordøen i New Zealand, hvor der på et døgn faldt op mod 250 mm nedbør, har givet betydelige afgrødeskader, men samlet set følger vi vores salgsprognoser på den sydlige halvkugle. Også vores roefrø- og grøntsagsfrøforretning viser gode takter med en fornuftig omsætning og indtjening. Så samlet set viser vores globale forretningsmodel igen sin styrke, hvor modvind på nogle områder kan modsvares af medvind på andre forretningsområder eller geografier. Inflationens indvirken på forbrugernes købekraft spiller ikke positivt ind i vores forretning Søren Halbye Adm. direktør S T DLFs bestyrelsesformand, Christian Høegh-Andersen kunne tidligere i år indvie et højteknologisk frøblande- anlæg, der skal servicere markedet i Storbritannien, læs mere side 11-13 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 4.000 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Stibo Complete Artiklerne må gengives med kildeangivelse Tidsskrift for Frøavl: ISSN:0106-8369, (online) 2246-0632 Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Mail: so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Mobil: 4030 3248 Hovedkontor Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.dk Redaktionsudvalg Gårdejer Martin Mogensen Lillerup, Gedved Gårdejer Lars Erik Garder Vimtrupgård, Lintrup Gårdejer Hans Boesen Damgaard, Veflinge Gårdejer Jens Ellegaard Højstrupgaard, Dalmose Gårdejer Johannes Karstoft Hjørnegården, Børkop Avlschef Erling Christoffersen , DLF Planteavlskonsulent Mads Munkegaard Patriotisk Selskab Medredaktør Kenneth Svensson , Gadstrup Landskonsulent for Frø Kristian Juranich , SEGES VANEMÆRKE Tryksag 5041 0072 Tidsskrift for Frøavl udsendes til DLFs frøavlere og andre med interesse for frøavl. Hvis du ikke længere ønsker at modtage tidsskriftet, kan du kontakte DLF på telefon 4633 0300 eller dlf@dlf.dk

    ...