Side 4
4 BEDRIFTSBESØG Bynær frøavl – er det et problem? Det er ikke Martin Stranges opfattelse. At være frøavler lige her i Kirkerup er helt i top. Martin har specialiseret sig i frøavl af engrapgræs, hvidkløver og rødsvingel, der passer fortrinligt til områdets jord og klima og som i generationer har hørt til egnens frøafgrøder Christian Bencard Frøavlskonsulent Nordsjælland Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark Martin Strange og hustru Hanne på gårdspladsen. Taget på længerne er beklædt med tagrør fra egen avl Martin Strange har fået frøavlen ind fra barnsben. ”Der har været frøavl hos min far og farfar så længe jeg kan huske,” fortæller han. Tilbage i tiden var frøavlen til Trifolium i Tåstrup, der senere blev til en del af DLF. I dag indgår der ca. 800 ha til bedriften, hvoraf de 450 ha er ejet og resten forpagtet. Arealet er opdelt i fire næsten lige store blokke med henholdsvis kløver- og græsfrø, vår- byg og vinterhvede, se figur 1. Den sidste fjerdedel er fordelt med lidt over halvdelen med raps og resten med MFO-afgrøder som ved- varende græs, græs i omdrift, samt et mindre stykke med juletræer, hvor der holdes åbent i december måned for ”Fæld selv dit juletræ”. Nyt generationsskifte er sat i gang ”For at komme i gang som landmand er det guld værd med et gennemtænkt generationsskifte. Det betød, at jeg kunne overtage denne bedrift i bidder efter min far, ligesom han overtog den efter min farfar”, siger Martin. I dag banker næste generation på døren, og sønnen Mads på 23 år startede for to år siden med at købe sig ind i Figur 1. Afgrødefordeling 2022, ha Vinterhvede 198 Vårbyg 186 Hvidkløver, Coolfin 32 Rødsvingel, Maxima 64 Engrapgræs, fire sorter 104 Vinterraps 114 Ærter som udlægsafgrøde 40 Div. græs og brak 59 I alt 797 sin farfars, Ole Stranges, ejendom Overdrevsgården på 80 ha. ”Det er selvfølgelig et stort ansvar at lægge på de unge skuldre, men Mads har aldrig været i tvivl om, at han skulle være landmand, så på den anden side er det en god chance for at komme i gang, og jorden forpagtes og samdrives i vores bedrift,” siger Martin. Martin og hustruen Hanne bor på Søgård, hvortil der hører 98 ha. På Søgård kan de 60 ha dyrkes med afgrøder i omdriften. Det reste- rende areal er udlagt med græs, og i et moseområde på 15 ha, der ligger i forlængelse af Gundsømagle sø, bliver der høstet tagrør. Martin har altid haft elever, og sammen med Patrik, der skal tage driftslederuddannelse på Dalum Landbrugsskole til september, Peter, der er faglært landmand og sønnen Mads, som også skal tilba- ge på skolebænken til efteråret, skal de sørge for at få høsten i hus. Sædskiftet kræver fuld fokus på græsukrudt Den store andel af frø i sædskiftet betyder, at der overalt i sædskif- tet er fuld fokus på bekæmpelse af græsukrudt. Derfor bliver de fleste marker pløjet – dog ikke før og efter raps. Kerb bliver anvendt med fuld dosis i raps, og hveden får græsukrudtsmidler efter behov. Her er opfølgningen i foråret vigtig. ”Vi har ikke set agerrævehale og italiensk rajgræs hos os, men vi kæmper med væselhale og hejre. I år har der været særlig meget gold hejre,” fortæller Martin. Han ville ønske, at grovvarefirmaerne ville gøre en større indstats for at levere fuldstændig rent udsædskorn. En renhed på 98 pct. er ikke godt nok. ”Det vil være så ærgerligt, hvis jeg kommer til at så agerrævehale eller resistent ital. rajgræs på min jord,” påpeger han. Derfor laver han helst udsæd fra egne kornmarker, hvor Gl. Buurholt fra Brønderslev lejes ind til at rense kornet, og Martin sørger for at betale forædlingsafgiften. Tidsskrift for Frøavl 1/2022
Side 5
5 Udsigt over Gundsømagle mose, hvor der bliver høstet tagrør ”Jeg er klar til at betale lidt mere for udsæden, hvis den har en renhed på minimum 99,5 pct. og uden frø af andre plantearter. Det burde være en forholdsvis overkommelig opgave at rense kornudsæden bedre op,” mener han. Fire sorter af engrapgræs De godt 100 ha med engrapgræs er fordelt på fire sorter; Julius, Geisha, Borsala og Birnita. Det kan lade sige gøre, fordi sorterne dyr- kes i hver deres markblokke. Den opdeling er nødvendig, fordi spild- frø af engrapgræs kan bevare spireevnene i jorden i mange år. Nogle sorter af engrapgræs er meget spildsomme, og de bliver skårlagt tidligere end de mindre spildsomme sorter. De korte typer tærskes direkte. Det gælder især de sorter, der helst skal være fri for indhold af enårig rapgræs. ” I tørre år kan vi være så heldige, at enårig rapgræs klapper sammen og ligger langs jorden, så vi kan høste direkte uden at komme i berøring med enårig rapgræs ” Artiklens forfatter og Martin Strange i en næsten moden engrapgræs. I baggrunden anes en rødsvingelmark med sorten Maxima græsherbicider med god effekt i engrapgræs begrunder nu en inve- stering i en ny såmaskine. Opgaven er at etablere en ubrudt frøræk- ke, hvor græsfrøet kan udvikle sig under optimale forhold, så der ikke er plads til andet. Det giver mulighed for at bekæmpe ukrudtet mellem udlægsrækkerne med rækkesprøjtning. Martins overvejel- ser går på at skifte såmaskinen til en seks meters for at få kapacitet nok, når der skal rækkesprøjtes. Såmaskinen skal selvfølgelig have gødningsudstyr samt separat frøsåkasse. Men om der også skal være mulighed for samsåning af korn og gødning, eller om al gødnin- gen skal placeres med separate udløb, er stadig under overvejelse. Forsøg udført af DLF viser, at rækkeafstanden mellem frørækkerne skal være mellem 30 og 36 cm, og den nye såmaskine skal leve op til kravet om, at frøene skal sås med skiveskær og trykkes godt til med en trykrulle, så kapillærvirkningen genskabes for de små frø. Det er også en stor fordel, hvis der samtidig med såningen kan gives flydende gødning oven på rækken, så frøet får en god start. Det giver veletablerede planter, der er mere robuste og giver et større frø- udbytte i første høstår. fortsættes næste side ”I tørre år kan vi være så heldige, at enårig rapgræs klapper sammen og ligger langs jorden, så vi kan høste direkte uden at komme i berø- ring med enårig rapgræs,” siger Martin. Det er godt at dyrke hvidkløver i dette område. Det er lykkedes at komme over 1.000 kg pr ha, men det sker selvfølgelig i ikke hvert år. Martin har udlånt et areal til biavlerens bigård, og så bestræber han sig i øvrigt på at dyrke vinterraps i nærheden af hvidkløver. Så kan bifamilierne vokse på vinterrapsen, inden de virkelig skal på arbejde i hvidkløveren. Bedriftens frøudbytter er over landsgennemsnittet i DLF, og set over de sidste fem år er indekset følgende: Hvidkløver 156 Rødsvingel 106 Engrapgræs 125 Indkøb af ny såmaskine giver mange overvejelser Igennem mange år har Martin sået sine frømarker med en Väderstad Rapid med frøsåkasse med tilfredsstillende resultat. Manglen på Høst af skårlagt engrapgræs Borsala den 6. juli 2022 Tidsskrift for Frøavl 1/2022
