5 Udsigt over Gundsømagle mose, hvor der bliver høstet tagrør ”Jeg er klar til at betale lidt mere for udsæden, hvis den har en renhed på minimum 99,5 pct. og uden frø af andre plantearter. Det burde være en forholdsvis overkommelig opgave at rense kornudsæden bedre op,” mener han. Fire sorter af engrapgræs De godt 100 ha med engrapgræs er fordelt på fire sorter; Julius, Geisha, Borsala og Birnita. Det kan lade sige gøre, fordi sorterne dyr- kes i hver deres markblokke. Den opdeling er nødvendig, fordi spild- frø af engrapgræs kan bevare spireevnene i jorden i mange år. Nogle sorter af engrapgræs er meget spildsomme, og de bliver skårlagt tidligere end de mindre spildsomme sorter. De korte typer tærskes direkte. Det gælder især de sorter, der helst skal være fri for indhold af enårig rapgræs. ” I tørre år kan vi være så heldige, at enårig rapgræs klapper sammen og ligger langs jorden, så vi kan høste direkte uden at komme i berøring med enårig rapgræs ” Artiklens forfatter og Martin Strange i en næsten moden engrapgræs. I baggrunden anes en rødsvingelmark med sorten Maxima græsherbicider med god effekt i engrapgræs begrunder nu en inve- stering i en ny såmaskine. Opgaven er at etablere en ubrudt frøræk- ke, hvor græsfrøet kan udvikle sig under optimale forhold, så der ikke er plads til andet. Det giver mulighed for at bekæmpe ukrudtet mellem udlægsrækkerne med rækkesprøjtning. Martins overvejel- ser går på at skifte såmaskinen til en seks meters for at få kapacitet nok, når der skal rækkesprøjtes. Såmaskinen skal selvfølgelig have gødningsudstyr samt separat frøsåkasse. Men om der også skal være mulighed for samsåning af korn og gødning, eller om al gødnin- gen skal placeres med separate udløb, er stadig under overvejelse. Forsøg udført af DLF viser, at rækkeafstanden mellem frørækkerne skal være mellem 30 og 36 cm, og den nye såmaskine skal leve op til kravet om, at frøene skal sås med skiveskær og trykkes godt til med en trykrulle, så kapillærvirkningen genskabes for de små frø. Det er også en stor fordel, hvis der samtidig med såningen kan gives flydende gødning oven på rækken, så frøet får en god start. Det giver veletablerede planter, der er mere robuste og giver et større frø- udbytte i første høstår. fortsættes næste side ”I tørre år kan vi være så heldige, at enårig rapgræs klapper sammen og ligger langs jorden, så vi kan høste direkte uden at komme i berø- ring med enårig rapgræs,” siger Martin. Det er godt at dyrke hvidkløver i dette område. Det er lykkedes at komme over 1.000 kg pr ha, men det sker selvfølgelig i ikke hvert år. Martin har udlånt et areal til biavlerens bigård, og så bestræber han sig i øvrigt på at dyrke vinterraps i nærheden af hvidkløver. Så kan bifamilierne vokse på vinterrapsen, inden de virkelig skal på arbejde i hvidkløveren. Bedriftens frøudbytter er over landsgennemsnittet i DLF, og set over de sidste fem år er indekset følgende: Hvidkløver 156 Rødsvingel 106 Engrapgræs 125 Indkøb af ny såmaskine giver mange overvejelser Igennem mange år har Martin sået sine frømarker med en Väderstad Rapid med frøsåkasse med tilfredsstillende resultat. Manglen på Høst af skårlagt engrapgræs Borsala den 6. juli 2022 Tidsskrift for Frøavl 1/2022
Download PDF fil