4 BEDRIFTSBESØG Ny teknologi er indarbejdet på Boderup Boderup er en ejendom med stolte frøtraditioner og ligger i en landsdel, hvor sukkerroerne har fyldt meget i sædskiftet. Sukkerroer er stadig en vigtig afgrøde med en andel på 15 pct. af det dyrkede areal. Frøafgrøderne fylder meget og frøarealet bliver optimeret i forhold til hvad der er muligt at opnå kontrakt på hos DLF Birthe Kjærsgaard Avlschef Østdanmark Bo Nymand Frøavlskonsulent Lolland-Falster Boderup set i droneperspektiv. I forgunden engrapgræs Miracle udlagt i hvede, nu på vej til 2. års høst i 2021 For at have god fleksibilitet er der fire frøarter, engrapgræs, rødsvingel, strandsvingel og hundegræs i dyrkning, som der arealmæssigt kan skrues op og ned for alt efter markedssituationen for den enkelte art. Steffan Mikkelsen er tredje generation på gården. Oldefar Lauritz Peder Mikkelsen var forpagter på Ejegod i Nykøbing F. og forpagtede Boderup i 1948. Steffans farfar, Gunnar Mikkelsen, flyttede på gården i 1952, hvor han startede som forvalter og siden forpagter i 1960. Han købte gården i 1971, og Lars Mikkelsen, Steffans far, overtog gården ved generationsskifte i 1990. Steffan forpagtede Boderup af sin far i 2017, og generationsskiftet blev gennemført den 1. jan. 2018. Tidlig lokalitet på muldet jord Boderup er placeret inde på Falster med henholdsvis 5 og 10 km til kysten mod vest og øst. Ud ad de 1580 ha, som Steffan dyrker, ligger de godt 300 ha på Sydfalster, der har et helt andet klima med væsentlig højere luftfugtighed. Dernede løber afgrøderne stort set aldrig tør for vand. Til gengæld hører det til sjældenhederne, at kornet kan høstes tørt på Sydfalster. Boderup er en ejendom, hvor man tidligt kan komme i gang om foråret på den gode dybmuldede jord. Lokaliteten er et af de tidligste på øen og får godt 600 mm nedbør på årsbasis. Jorden bliver hurtig bekvem, og kører man forbi Boderup i det tidlige forår, er forårsarbejdet i gang før andre steder på Falster. Jorden er tjenlig som noget af det første i foråret og bærer aldrig præg af spor efter tung trafik. Jorden på Sydfalster er til gengæld stiv lerjord, og der skal man passe på, ikke at starte ud for tidligt. Susanne og Steffan Mikkelsen på tur med sønnerne Lauritz på cykel og Magnus i klapvogn. Drengene er begge meget interesserede i alt på hjul Rejser og job inden landmandslivet Allerede i gymnasietiden blev Steffan stillet over for at skulle forholde sig til, om fremtiden skulle være som landmand på Falster. En naboejendom var til salg, og hans far vil kun byde på den, hvis sønnen en dag vil videreføre bedriften. ”Jeg ville gerne være landmand, men inden landmandslivet på Falster skulle der andre oplevelser til”, fortæller Steffan. Ud over agrarøkonomuddannelsen fra Dalum, blev det blandt andet til et ophold på en farm i Minnesota. Efter Dalum var han to år ansat på Kongskilde. ”Det var en god tid med rigtig gode kollegaer. Mit ansvarsområdet var salg af sliddele, og tiden på den anden side af skrivebordet, ville jeg ikke have været foruden,” husker Steffan. I 2010 købte han ejendommen ”Birkegaard” med 180 hektar på Sydfalster, hvor han boede indtil juni 2015. Tidsskrift for Frøavl 2/2020
Download PDF fil