4 BEDRIFTSBESØG Frøavl, foder og fællesskab Johannes A. Lomholt Frøavlskonsulent Ørskov Agro ApS er et familieejet foretagende, der giver plads til at udvikle bedriften og hvor Vestjylland samarbejdet har høj prioritet på tværs af to generationer. Her er der malkekøer og grovfoder- produktion side om side med korn og raps samt højværdiafgrøder som frøgræs og læggekartofler Stig Oddershede Kommunikationschef Rikke og Jacob i løsdriftstalden med de 400 Holstein og én Jersey ko, der er en gave fra Rikkes far. Den giver ikke helt så meget mælk men trækker fedtprocenten op I denne del af Vestjylland er omkring 80 pct. af jorden JB 3-4, 10 pct. er JB 1 og resten er mosejord. Markerne ligger på bakkeøer, der er nogle af de ældste landskabsformer i Danmark, og som ikke har været dækket med is i 130.000 år, hvor vi havde den næstsidste istid. Vores besøg hos Ørskov Agro starter i Spjald midt mellem Herning og Ringkøbing, og tæt på hvor hovedvej 11 og 15 krydser hinanden. Jacob Ørskov, 26 år, blev færdiguddannet som agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole i 2017. Familien købte ejendommen i december 2017. Her driver Jacob og kæresten Rikke en malkekvægsbedrift med 400 Holstein malkekøer og en enkelt Jerseyko, som Rikke fik af sin far, da hun flyttede sammen med Jacob. Besætningens ydelse ligger på 12.000 kg EKM pr. ko, og målsætningen er, at den skal op på 13.000 kg EKM. Gården har fem faste medarbejdere, heraf er der to kvægelever, som hjælper Rikke i stalden. Malkningen forgår med seks malkerobotter. Faste kørespor giver gode græsudbytter Jacob går efter et højt græsudbytte med en høj fordøjelighed, og i år har udbyttet været i top med sammenlagt 8.500 FE pr. ha i de to første slæt. Målet er at høste 15.000 FE i slætmarkerne, og efter analyserne lever ensilage fint op til forventningerne med knap 1,1 kg tørstof/FE. Der er planlagt 4-5 slæt i græsmarken. ”Der er mange maskinomkostninger i græs, så udbytte skal være højt,” mener Jacob. Derfor er græsmarkerne anlagt med faste kørespor på 16 meter, der passer til gyllenedfælder, skårlægger, rive og finsnitter. Grovfoderet består af græs og majs samt kraftfoder. Køerne får ét kg Slætmarkerne har faste kørespor og udbyttet efter de to første slæt er i top rapsfrø om dagen og de får således både gavn af rapskagen med proteiner samt rapsolien, der er med til at dæmpe køernes trang til at bøvse, så de udleder mindre metan. De 120 ha med slætgræs udgør ca. 25 pct. af foderrationen, og favoritgræsblandingen med tre sorter alm. rajgræs og hvidkløver er nøje udvalgt hos DLF. Vælger DLF-topsorter til græsmarken Jacob er meget bevidst om at vælge de bedste sorter til slætmarken. ”Jeg har set forskellene mellem de enkelte blandinger og sorter på DLFs grovfodercentre, hvor Gurli (Klitgaard, produktchef i DLF) har forklaret om de enkelte sorters styrker,” fortæller Jacob. Ud fra Gurlis vejledning har han valgt en bland-selv blanding, hvor alm. rajgræs Abosan og Bovini udgør godt halvdelen af blandingen. Begge sorter har ”Fiber Energy”-stemplet som bevis på, at de har en fiberfordøjelighed, der ligger langt over gennemsnittet. Alm. rajgræs Ovambo udgør 35 pct. af blandingen og udmærker sig med en fantastisk holdbarhed – selv under barske forhold. Landsforsøg i Holstebro har vist, at Ovambo yder hhv. 15, 20 og 40 pct. højere udbytter end målesorterne i 1., 2. og 3. brugsår. Hvidkløveren, der udgør 13 pct. af blandingen, er Brianna – en ekstra storbladet sort, der fylder mere i græsblandingen og konkurrerer godt med græsserne. Sædskifte med græs, majs og korn Græsmarkerne holder typisk tre år og udlægges i renbestand efter korn. Slætgræs og frøgræs efterfølges af to gange majs og derefter hvede eller byg, inden marken igen er klar til græs. De etablerede slætmarker har ikke behov for plantebeskyttelsesmidler, så be- Tidsskrift for Frøavl 1/2020
Download PDF fil