LEDER 3 Søren Halbye Koncerndirektør for salgs- og marketing Blandede signaler og nye udfordringer i markedet Afsætningen i sæsonen 2019/20 blev mere positiv end først antaget. Da Covid-19 rasede i specielt Frankrig og England, og salget til den professionelle sektor stoppede op tidligt i foråret, var vi knap så positive. Senere hen kom der gang i markederne igen, og afsætningen endte med at indskrive sig blandt de bedste gennem årene. Nu står vi over for en ny sæson, hvor vi i højere grad skal forsøge at afkode de blandede signaler fra kunderne, så vi kan reagere optimalt i forhold til efterspørgslen. Finanskrisen har vi stadig i frisk erindring, og vi husker sikkert alle stadig de ret store udsving, som vi oplevede på bagkanten af krisen. Covid-19 er en anden type krise, og vi kan ikke drage en direkte parallel til finanskrisen. Men som dengang er det meget svært at forudse, hvordan den nye sæson bliver påvirket rent afsætningsmæssigt. af mælk og kød er effektiv med mindre klimabelastning. Vi imødeser derfor, at landbruget vil efterspørge vores produkter i normalt omfang. Afsætningen til den professionelle plænesektor, der omfatter bygge- og anlægsbranchen, kommuner, parker og golfbaner, vil nok højere grad blive påvirket af den økonomiske usikkerhed i kølvandet på Covid-19. Specielt de sydeuropæiske markeder, der er meget afhængige af udenlandske turister, mærker en afmatning i økonomien, og det vurderer vi vil have negativ indflydelse på afsætningen af plænegræs til dette segment. Vi har længe talt om hvilken indflydelse Brexit får for vores markedsmuligheder i Storbritannien. Det får vi forhåbentlig afklaret i december 2020. Her vil vi stå over for en ny virkelighed, der i bedste fald sikrer en bred handelsaftale. Her kommer dog et forsigtigt bud på et muligt scenarium for sæsonen 2020/21. Vi forventer, at flere forbrugere vil bruge mere tid derhjemme og pleje deres haver på bekostning af færre udenlandsrejser. Dermed regner vi med et fornuftig salg af plæneprodukter til den private sektor. Landbrugssektoren har brug for højtydende blandinger af græs og kløver, der er optimerede med letfordøjelige sorter, så produktionen Nordamerika har en del eksport af græs- og kløverfrø til Kina. Vi oplever, at dele af denne eksport er bremset op, så derfor vil dette frø skulle finde andre aftagere. Vi må forberede os på, at en større del af den nordamerikanske eksport vil finde vej til Europa, hvis ikke vi reagerer i tide med de rette tiltag. Alt i alt er det en spændende sæson, vi står over for. Vi vil med de rette initiativer som altid søge at finde de mest optimale måder at få afsat frøet på med den rette balance mellem værdi og volumen. Fortsat god høst! ” Vi vil med de rette initiativer som altid søge at finde de mest optimale måder at få afsat frøet på ” Tidsskrift for Frøavl 1/2020
Download PDF fil