CSB 2 2023
opgaver som arbejde, fritid og familier, der er jo kun en vis mængde tid den enkelte frivillige kan afse, så når vi har mange operative indsættelser, så går det meste tid med det. Og det skal vi balancere i forhold til de andre opgaver, vi løser. Vi støtter f.eks. politiet rigtig meget. Men der skal også være tid til at træne, så vi ikke bare bliver gode til at løse opgaverne, men også bliver bedre til de almindelige militære discipliner. Krav til de frivillige Man skal se nuanceret på det. Nogle af vores opgaver kræver, at man har en vis fysisk formåen. Der er ikke nogen formelle krav, men især lokalt kan man nok have en forventning om, at man til visse opgaver har en vis træningstilstand. Men det er virkelig vigtigt for mig at sige, at Hjemmeværnet har plads til alle, der kan og vil. Hjemmeværnet er den ukronede konge i mangfoldig- hed. Og det mener jeg i ordets allerbedste og positive for- stand. Vi er supergode til at få det bedste ud af den enkelte person, og så kan det godt være, at man kan være stor el- ler knæene gør, at man ikke kan løbe med maskingevæ- ret. Men det er heller ikke alle, der skal. Nogen skal ad- Vi har jo mange kortvarige opgaver, og der giver det mening, at opgaven løses af frivillige. JENS GARLY ministrere, nogen skal passe radioen, andre køre bilen. Og vi er supergode til at udnytte folk med de erfaringer, de har. Forskellighed er en af Hjemmeværnets styrker. Selvfølgelig vil vi gerne have folk, der kan give den gas ude i vores operative enheder. Men vi har i den grad be- hov for alle kræfter, der vil os det godt. Det er jo de færreste, der ser, når Hjemmeværnet træ- ner om natten eller ude på et skib, eller en deling træ- ner på et skydeterræn. Mange danskere oplever kun Hjemmeværnet, når de står med en gul vest og dirigerer trafikken, eller på anden vis støtter politiet med bevogt- ning. For dér er de synlige. Man skal bare huske, at når de træner de militære opgaver, ser man dem aldrig eller meget sjældent. Det er i overvejende grad, frivillige instruktører, der træner og uddanner frivillige. Frivillige soldater, der gennem deres egne uddannelser og kompetenceudvik- ling i Hjemmeværnet, er blevet kvalificerede til at funge- re som instruktører for andre frivillige. Og i øvrigt også i flere tilfælde kan fungere som instruktører for både danske eller udenlandske soldater, hvis der er behov for netop deres specifikke viden og erfaring til en opgave. Det har vi bl.a. set på skydebanen og i Afghanistan og Kosovo. Forsvar og hjemmeværn arbejder tæt sammen Når vi skal ud og søge ansatte til Hjemmeværnet, skal vi gøre det på en måde, der spiller sammen med resten af Forsvarsministeriets område, herunder naturligvis de militære værn. Vi rekrutterer jo fra samme ’pulje’. Vi kan ikke bare gå ud og sige, at vi gerne vil have 30 nye seniorsergenter, det er der formentlig også mange an- dre, der gerne vil have. Så vi skal samordne det især med Forsvaret. Geografisk har vi gode placeringer, da vi er over hele landet, men vi har også udfordringer i yderområderne. Når vi ansætter, får vi generelt mange kvalificerede ansøgere. Men vi sender også ansatte med gode kvalifi- kationer videre til andre jobs i Forsvaret. Der er et godt flow begge veje. Vi kan tilbyde nogle andre udfordringer og andre vilkår. Der er f.eks. mere aften -og weekend- arbejde. Men også en stor fleksibilitet i ansættelsen, og mulighed for at få stor indflydelse på opgaver og tilrette- læggelse af tjenesten. Jeg vil godt have, at vi får muligheden for at vokse. Og at vi kan tilbyde nogle rammevilkår, der frister den fri- villige soldat. Opgaverne er der. Folk vil os gerne. Men materielmæssigt har vi også nogle ønsker. Det er der in- gen tvivl om. Og vil gerne have flere ansatte. Både militært og civilt. Vi vil gerne så vidt muligt følge moderværnets krite- rier, når vi f.eks. uddanner, forvalter og udnævner ansat militært personel. Det er vigtigt at tage med, da vedkom- mende måske skal have resten af sin karriere der, efter at have været hos os nogle år. Vi har en ramme for kompetenceudvikling og har også penge til det. Vi investerer gerne i folk, også til det de skal lave senere. Vi er meget opmærksomme på, at folk skal have en god oplevelse, mens de er i Hjemmeværnet. Jeg sender gerne dygtige ambassadører ud til de andre myndigheder i Forsvaret efter 3-4 år, der fortæller, at de havde en fantastisk tid i Hjemmeværnet. Bedre bliver det ikke. Man kan sagtens være her i længere tid, men det er ikke nødvendigvis målet for mig. Vi er på samme hold I øjeblikket forbereder vi at sende et hold fra Hjemme- værnet til Kosovo. Det er en bevogtningsopgave, og det har vi prøvet før bl.a. i Mali og i Afghanistan og i øvrigt også i Kosovo. Vi har haft en række frivillige udsendt på lige fod med Forsvaret. Når de er udsendt, bliver de ansat CS BLADET | FORCE MAJUERE 17 i den periode, de er ude. Og samarbejdet med Forsvaret er både der og på alle andre områder rigtig godt. Vi har i de senere år operativt både under Covid men også nu ef- ter den russiske invasion af Ukraine arbejdet meget tæt sammen. Uanset om det er de ansatte eller frivillige fra os, der arbejder med det øvrige forsvar. Det har bragt os (Hjemmeværnet og Forsvaret) meget tæt på hinanden. Vi har en følelse af, at vi er på samme hold. Og vi er gensidigt respekteret og afhængige af hin- anden. Samtidig med de mange opgaver, skal vi også gøre, hvad vi kan for at fastholde vores frivillige og rekruttere nye. Det falder også tilbage på de rammevilkår, vi har. Mange frivillige soldater er hos os i lang tid, men nog- le er her bare i en periode, og så går de ud for efter nogle år for at vende tilbage igen. Og det skal vi være bedre til at håndtere. For sådan er vilkårene. De frivillige stiller også krav til os. Vi skal kunne levere. Vi har en opgave og en grundfortælling om, hvorfor det giver mening at være i Hjemmeværnet. Men så skal det også ude i enhe- den - hvad enten du træner eller har en skarp opgave – give mening. Der er et stort rekrutteringspotentiale blandt de vær- nepligtige. Vi skal være endnu bedre til at fortælle dem om muligheden for at overgå til Hjemmeværnet, når de er færdige med værnepligten. Men det er ikke så enkelt. Jeg så gerne, at processen her blev noget lettere, for vi mi- ster nogen, der ikke vil vente den tid, det tager i dag for at komme igennem alt det administrative. Noget af det vi oplever med værnepligtige er, at de ef- ter et halvt år ofte savner systemet. Så er de til at tale med om måske at komme ind til os eller til reserven. Prioritering af opgaver Vi er nødt til at prioritere. Hvor meget kan vi byde frivil- lige at påtage sig? Hvis de har været indsat nogle dage på Århus havn, skal de så ikke have en pause? Vi er nødt til at prioritere i opgaverne nu, og det gør vi i tæt samarbej- de med det værn, vi skal støtte. Min oplevelse er, at i Hjemmeværnet findes ordet nej ikke. Så vi er nødt til at forholde os til at vores soldater, uanset om de er ansatte eller frivillige, rigtig gerne vil løse ikke mindst de militære opgaver. Men der er en ud- fordring i forhold til tid. Her skal vi også tage hensyn til, at der skal være tid til at træne og uddanne. Den balance er svær at finde. Både i forhold til intern uddannelse og til støtte til de andre myndigheder. Forsvaret efterspørger støtte fra os. F.eks. støtte vi med farvandsovervågning mange weekender hvert år. Vi er til stede i mange danske havne. Det giver jo god mening, at vi sejler operative opgaver. Ligesom det giver god me- ning, når vi skal træne ukrainske soldater eller bevogte i Kosovo, eller støtte politiet herhjemme med bevogtning af et gerningssted. Vi har gennemført uddannelse af mi- litære tolke. Det vil vi også gerne gøre. Så vi prøver at støtte Forsvaret, hvor det overhovedet giver mening. Men Forsvaret kan også hjælpe os til no- gen af de militære discipliner. Så trækker vi på deres in- struktører. Blandt andet i forbindelse med uddannelse af førere. Vi har også mange fra sergentgruppen i Forsva- ret, der deltager i vores kurser. Så hjælper vi hinanden. Uddannelsesmæssigt og operativt. Vi har jo mange kortvarige opgaver, og der giver det mening, at opgaven løses af frivillige. Kortvarige, in- tense indsættelser og specifikke opgaver løst i en afmålt periode. Vi ser også fremad. Vi kigger seriøst på, hvad de for- skellige værn på have af behov for operativt også i frem- tiden. Så retter vi vores træning, uddannelser og udvik- ling efter at kunne bistå dem efter disse behov. Foto: KN Rasmus Franck, Forsvarsgalleriet FAKTA Hjemmeværnet har knap 45.000 frivillige – aktive og i reserven. Fastansatte udgør cirka 400, heraf knap en fjerdedel orga- niserede i CS.
Side 16 ...
Side 18
...