CSB 2 2023
16 CS BL ADET | INTERVIEW JENS GARLY, HJV Foto: Bo Nymann Interview med chefen for Hjemmeværnet, Generalmajor Jens Garly: Hjemmeværnet er den ukronede konge i mangfoldighed AF HELLE KOLDING Støtten til Forsvaret. Det er det, der driver os. Det helt grundlæggende er, at vi gerne vil have flere folk ind. Vi har over en årrække set, at antallet af aktive frivillige soldater falder. Kurven viser, at dem, der har under 24 timers årlig tjeneste -og derfor overgår til reserven, bli- ver flere. Antallet af frivillige, der har over 24 timer -og dem er der heldigvis mange af, har været faldende i en årrække. Og der er masser af opgaver. Det er en af vores helt overordnede opgaver, at vi får vendt den kurve. En klar udfordring, der skal arbejdes med for at vende kurven, er rammevilkårene for de frivillige soldater. Og det er lige fra den enkelte hjemmeværnsgård, til de sy- stemer, vi opererer i, skydebaner der fungerer, og til at der er adgang til depoterne, når de frivillige har mulig- hed for at være der, og det er jo især i weekender og efter almindelig fyraften. At vi kan få noget at spise. Alt det, der også gør det muligt for os at drive hjemmeværnet, både når vi uddanner soldaterne, men også under vores indsættelser. I bred forstand at rammevilkårene er der, og at de administrative byrder skal helst være så få som muligt. Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå administrativ belastning på vores frivillige soldater. Det irriterer og forsinker, og det skal i videst omfang undgås. Materiel og uniformer Så har vi også ønske om at forbedre materieldelen i Hjemmeværnet. Jeg vil gerne have, at vi kommer op på en sammenlignelig standard, så ham eller hende, der er frivillig soldat, uanset om vedkommende er aktiv i Jyl- land eller på Sjælland, grundlæggende får det udstyr, de har brug for til at løse opgaven. Og der er vi ikke endnu. På nogle områder ser det bedre ud, og der kommer også nyt udstyr til, men det sker, at der går for lang tid fra de ny frivillige soldater møder, og til de får den uni- form og udrustning, de skal have for at løse opgaven. Når nu vi skal opbygge hele styrken, skal den hjemme- værnssoldat, der står sammen med en kollega fra For- svaret for at løse en sammenlignelig opgave, også have den tilsvarende udrustning. Vi skal ikke have meget avanceret grej i Hjemmeværnet, for vi skal huske på, at hver gang vi har noget avanceret grej, der kræver meget uddannelse og vedligeholdelse, så er det frivillig-tid, der går med det. Tid er helt afgørende for os, uanset om vi ta- ler indsættelse, uddannelse eller udstyr, så er det frivil- ligtid, vi skal tænke ind. De frivillige soldater stiller op i deres fritid. Og det er også noget af det, der påvirker den måde, vi kan tænke nyt materiel ind i Hjemmeværnet. Men hovedbudskabet er, at vi kan -og skal gøre det bedre på materieldelen, det er der ingen tvivl om. Vi er på vej. Mangler også ansatte Vores ansatte har meget travlt, og der er behov for at få flere ansatte i Hjemmeværnet. Altså fast ansatte med- arbejdere. Vi er, som flere andre af Forsvarets områder blevet effektiviseret, men vi kan også godt mærke nu, at både det øgede antal opgaver og øget administration -nye systemer og kontroller gør, at de ansatte i Hjemme- værnet, både militære og civile løber sindssygt stærkt. Jeg har i efteråret været på en rejse rundt, der hvor vi har ansatte i Hjemmeværnet, fra de helt små værksteder og til staben i kommandoen, ja alle steder, og signalet er klart; der er rigtig travlt. Der er også for travlt, synes jeg. Så det er noget, vi også arbejder med. Den operative ’spids’ (det vil sige underafdelingerne) af Hjemmeværnet er de frivillige soldater. Fra underaf- delingschef og til den menige soldat på fartøjet, i luften eller på landjorden er alle frivillige. Og det er det, der er vores styrke, at vi kan stille en operativ styrke, også med meget kort varsel, fordi de frivillige stiller op, når der er en opgave, der kalder på løsning i det her samfund. Og det er, uanset om det er en militær opgave, eller det er for at støtte politiet, beredskabet eller uanset hvilken opgave. Når Danmark og samfundet har et problem, stil- ler den frivillige soldat op. Vi kan godt mærke, at der bliver flere opgaver lagt over til os. Især efter 24.februar 2022. Covid gav også en ræk- ke forskellige opgaver, men især efter invasionen i Ukra- ine, så har de militære opgaver, de skarpe opgaver fyldt rigtig meget, og gør det stadig. Og det er både til lands og vands og i luften. F.eks. bevogtnings -og værtsnati- onsstøtteopgaverne ved havnene i Esbjerg og Køge og på f.eks. Bornholm. Men det er også Hjemmeværnets ker- neopgaver at støtte Forsvaret. Vi er sat i verden til det, -og lige gyldig hvilken frivillig Hjemmeværnssoldat du spørger, så er de utrolig stolte over at støtte Forsvaret. Når man går ud i en skarp opgave, og gerne sammen med en ansat kollega fra Forsvaret, så er det noget af det ypperste for os. Så jo, vi har væsentligt flere opgaver. Vi kan tydeligt mærke, at situationen ude i verden også har haft indflydelse på vores samfund. Der er kommet et helt andet skær af alvor over Hjemmeværnets indsats. Vi har altid været sat i verden for at støtte Forsvaret, men efter den kolde krigs ophør, forsvandt mange af de mili- tære opgaver jo, fordi de både i Forsvaret og fra politisk hold har haft mere fokus på de internationale operatio- ner. Nu efter 24. februar 2022 fylder de militære opgaver i nationalt regi rigtig meget. Det kræver træning Det bliver også en balancediskussion her, fordi mas- ser af indsættelser betyder også, at de frivillige bruger meget af den tid, de har -og kan afse i forhold til andre
Side 15 ...
Side 17
...
