Side 8

8 CS BLADET | CS FERIEBOLIGER RET DIN MAIL, ADRESSE OG TELEFONNUMMER PÅ ”MIT CS” LODTRÆKNING om CS Ferieboliger 2024 Dine ønsker til højsæson 2024 skal afgives i perioden 1.-30. september 2023. VIGTIGE DATOER OG LOGIN: • Ønsker afgives i Bookhus i perioden 1. – 30. september 2023 • Log på Bookhus via www.cs.bookhus.dk (brugernavn: 6 første cifre i dit cpr.nr., adgangskode: sidste 4 cifre i dit cpr.nr.) • Den 2. oktober 2023 trækkes der lod blandt afgivne ønsker. • Den 2. oktober 2023 kl. 10.00 frigives booking af hele 2024, ledi- ge perioder udlejes efter ”først til mølle” princippet. HØJSÆSON: Der er 3 lodtrækninger. Til hver lodtrækning tildeles alle medlemmer 3 lodder, hvilket be- tyder følgende: Danmark: Du har tre lodder til højsæsonen. Højsæsonen i 2024 er fra uge 24 til uge 34 begge uger inklusive. Spanien: Du har tre lodder til højsæsonen. Højsæsonen i 2024 er fra uge 14 til uge 41 begge uger inklusive. Berlin: Du har tre lodder, der trækkes lod om hele kalenderåret. HVORDAN KAN DU PLACERE DINE LODDER? • Placering af lodder foregår på samme måde som ved almindelig booking af en bolig. • I hver lodtrækning kan du placere alle 3 lodder på samme bolig, men ikke den samme uge. • Du kan også vælge den samme uge, men 3 forskellige boliger. • Uanset hvornår i lodtrækningsperioden du placerer dine ønsker, har du lige stor chance for at få tildelt en feriebolig. • Har du vundet lodtrækningen indenfor de seneste tre år, vil du have mindre chance for at vinde i lodtrækningen, hvis andre har samme ønsker som dig. HVORNÅR TRÆKKES DER LOD? Der trækkes lod den 2. oktober 2023. Alle, der deltager i lodtrækningen, vil modtage resultatet af lod- trækningen på den mail, de har registreret på www.cs.dk ”Mit CS”. HVORNÅR FRIGIVES LAVSÆSON OG LEDIGE PERIODER I HØJSÆSONEN? Den 2. oktober 2022 kl. 10.00 frigives booking af hele 2024. Ledige perioder udlejes efter ”først til mølle” princippet. PRISER 2024 Priser på leje af ferieboligerne i 2024, udsendes til alle medlemmer med registreret mail medio august 2024.

Side 9

CS BLADET | FAKE NEWS 9 Deltag i CS Bladets bogkonkurrence og vind bogen Informationskrig – læs mere på side 24 Formålet med Ruslands informa- tionskrig er ikke at få os danskere til at kunne lide dem, det er i stedet at skabe splid imellem os og øge vores mistro til for den danske stat, til For- svaret eller til vores allierede. JEANETTE SERRITZLEV I informationskrig er den danske soldat også et mål Fjendtlige forsøg på at påvirke civile og militære mål er ikke nyt. Men med den evige adgang til internettet og sociale medier øges risikoen for påvirkning – også for danske soldater. AF ANDERS HØJER RØMELING. FOTO: FORSVARSAKADEMIET - Man behøver ikke være et ”high value target” for at være et mål for fremmede staters påvirkning. Ordene kommer fra militæranalytiker ved Forsvars- akademiet, Jeanette Serritzlev. Tidligere på året udgav hun bogen, ’Informationskrig: Påvirkning og propagan- da i moderne krigsførelse’, og CS har talt med Jeanette Serritslev for at høre, hvorfor man skal tage kampen uden krudt og kugler alvorligt. - Et af mine vigtigste budskaber er, at man dybest set skal tænke sig om på internettet. Emnet kan måske virke lidt fjernt fra ens hverdag i Forsvaret, men informations- krig er i dag en del af den militære sikkerhedsforståelse, også for den enkelte befalingsmand. Informationskrigen kører konstant Jeanette Serritslev har i en årrække arbejdet indgående med informationskrig og påvirkningsoperationer. Hun fortæller, at man tidligere opdelte cyber, sociale medier og propaganda i forskellige kasser, men at informati- onskrigen nu spænder så vidt, at den kører ustandseligt både på kamppladsen og hjemme i folks stuer. Påvirkningsdagsordenen er kun blevet mere aktuel med krigen i Ukraine, og selvom hverken Danmark eller NATO er direkte krigsførende parter i konflikten, er vi som land, befolkning og forsvar en del af slaget om kri- gens fortælling og vores rolle i den. - I dag står vi en ny situation, hvor kampen om vores måde at se verden på og vores politiske holdninger kører hele tiden. Det er uanset, om man som soldat er på af- spadsering derhjemme, træner i Oksbøl eller er udsendt til Baltikum. Nu kan man blive ramt på en helt anden måde. Vi er i en konstant kamp på det her område, og det er en kæmpe forskel fra tidligere. - Under de store missioner på Balkan og i Afghanistan og Irak talte vi selvfølgelig om ”info ops” og ”psy ops” [informationsoperationer og psykologiske operationer, red.], men der var operationerne afgrænset til en lokal- befolkning. Når vi tog hjem, var vi informationsmæssigt i fredstid, om man så må sige. Turbo på teknologien og sikkerhedspolitikken Hvad er der sket, siden informationskrigen har taget til i styrke? Ifølge Jeanette Serritzlev afhænger det af to sto- re udviklinger; teknologien og den sikkerhedspolitiske situation: - Jeg var i Afghanistan som presseofficer på ISAF hold 8. Det var i 2010, og hvis der skete en særlig hændelse som for eksempel et angreb, kunne lejren vælge at lukke ned for internettet. Syv år senere var jeg udsendt til Irak, og det slog mig, hvor meget sværere det var blevet at sige til folk, de ikke måtte kommunikere med pårørende, hvis der skete en hændelse. Der var simpelthen internet til rådighed over det hele, også internet, som lejren ikke styrede. - Den anden store udvikling i informationskrigen er sket på den sikkerhedspolitiske front. 2014 blev et skel- sættende år med Ruslands annektering af Krim-halvøen med soldater uden distinktioner og Putins afvisninger om, at Rusland spillede nogen som helst rolle i sagen. - Kort efter blandende russerne sig så også i præsident- valgene i USA og Frankrig og i afstemningen om Brexit. De år var en ret brat opvågning for Vesten, også for os i Danmark. At splitte og skabe mistro Jeanette Serritzlev medgiver, at hendes arbejdsområde kan virke fjernt fra soldatens daglige gang. Alligevel un- derstreger hun, at emnet er aktuelt, fordi alle, også sol- dater, udgør et potentielt mål: - Formålet med Ruslands informationskrig er ikke at få os danskere til at kunne lide dem, det er i stedet at ska- be splid imellem os og øge vores mistro til for den danske stat, til Forsvaret eller til vores allierede. Det oplevede en gruppe tyske soldater udsendt til Li- tauen i 2017, da en rundsendt mail anklagede soldaterne for at have voldtaget en lokal kvinde. De litauiske myn- digheder bad medierne om at sidde på hænderne i noget tid, mens sagen blev undersøgt. Anklagen viste sig at være grundløs, og på grund af myndighedernes indgreb blev der ikke skabt splid mellem de litauiske værter og deres tyske NATO-allierede. For Jeanette Serritzlev er sagen blot ét eksempel på, hvordan man kan blive mål for en større påvirknings- operation: - Det er vigtigt, at den enkelte soldat i det danske for- svar ikke underkender sin egen rolle og ikke bare tæn- ker, at han eller hun ikke er interessant for fremmede magter. Måske er man ikke interessant som individ, men man kan stadig være et mål for påvirkning. Hun afslutter: - Informationskrigen kan hurtigt blive til virkelighed for soldaten. Påvirkning som våben er ikke bare noget, der foregår ét sted, mens den ”rigtige krig” i Ukraine kører i sit eget spor. I dag hænger tingene uløseligt sam- men.

    ...