Side 6

6 CS BLADET | FORSVARSFORLIGET Forligsforhandlinger om fastholdelse starter til efteråret Forsvarsforliget har været et ivrigt samtaleemne i over et år, men på trods af, at den økonomiske ramme nu er på plads, er der stadig ikke kommet nogle konkrete tiltag i forhold til at løse Forsvarets vel nok største problem: At fastholde og rekruttere flere kollegaer. AF JANE MUNK. FOTO FORSVARSGALLERIET En masse snak uden handling. Sådan har det føltes for mange af os, der ivrigt følger med i forhandlingerne om det nye forsvarsforlig. Selv om, at forsvarsforliget har trukket overskrifter i over et år, er der stadig ikke kom- met konkrete tiltag på bordet. Kort før sommerferien, kunne den fungerende for- svarsminister Troels Lund Poulsen præsentere et bredt forsvarsforlig, der sikrer, at Forsvaret får tilført 143 milliarder kroner over de næste 10 år. Dermed var den økonomiske ramme på plads, men selve indholdet må vi vente med. Det brede forsvarsforlig var kun et såkaldt ”rammeforlig”, som senere skal udfyldes med en række delaftaler om blandt andet fastholdelse og rekruttering, materielindkøb, osv. Frygter, at der går lang tid Ifølge forligsteksten vil første delaftale handle om fast- holdelse, rekruttering og værnepligt. Det er højt priori- terede emner, og derfor frustrerer det også ekstra meget hos CS formand Jesper Korsgaard Hansen, at der ikke allerede nu er konkrete løsninger på bordet. Særligt set i lyset af, at politikerne vedtog det såkaldte Nationale Kompromis helt tilbage i marts 2022 – for halvandet år siden. – Jeg er skuffet over, at politikerne ikke er nået længe- re. Særligt i forhold til at finde løsninger på fastholdel- sesproblemerne. Der er stadig intet konkret at forholde sig til, på trods af, at alle er enige om, at det er et af de ab- solut største problemer for Forsvaret lige nu, siger han. Partierne går i gang med at forhandle den første delaf- tale i efteråret 2023, men læser man forligsteksten, lyder det ikke, som om man har en plan klar på forhånd. Her står blandt andet, at der skal ”gives mandat til at igang- sætte analyser, der skal styrke beslutningsgrundlaget til senere politisk stillingtagen.” - Selvom forhandlingerne starter op til efteråret, kan vi risikere, at der går år, før der sættes noget konkret i gang i forhold til fastholdelse. Vi skal altså endnu en- gang vente, mens Forsvaret bliver ved med at bløde med- arbejdere. Det, synes jeg ærlig talt, er en skandale, lyder det fra CS’ formand. Pressede medarbejdere Hos Forsvarets medarbejdere og CS’ medlemmer kan man også mærke frustrationen over manglen på løsnin- ger. I dagene efter at rammeforliget blev offentliggjort, var der således flere, der gav udtryk for deres utilfreds- hed på sociale medier. - Hvis politikerne og øverste ledelse venter meget læn- gere, så er det ikke et problem med fastholdelse, for så er der ingen at fastholde, skriver én. - Når man konstant er underbemandet og ingen udsigt har til, at der tilgår nye folk, der kan aflaste i forhold til arbejdsopgaver, som i øvrigt ikke er blevet mindre i løbet af årene. Så må man jo et tidspunkt begynde at overveje, om Forsvaret er ligeglad med en og ens arbejdsindsats. Det er blandt andet den manglende sammenhæng mellem nye opgaver og mangel på mandskab, der gør CS formand så frustreret over, at politikerne endnu ikke er kommet i gang med konkrete løsninger. – Der er allerede lavet beslutninger om en masse nye opgaver i 2024, men der er ikke nok medarbejdere til at løse dem, vi allerede har. Nu lægger man flere opgaver ind over uden at have en plan for fastholdelse og rekrut- tering af medarbejderne. Det hænger overhovedet ikke sammen, siger han. Forsvarsminister Jakob Ellemann Jensen vendte til- bage fra sin sygeorlov 1. august, men i skrivende stund vides det ikke, hvornår den første delaftale er forhandlet på plads af forligskredsen. Foto: Magnus Stig Mikkelsens

Side 7

CS BLADET | FORSVARSFORLIGET 7 Foto: Forsvarsgalleriet OVERBLIK OVER FORSVARSFORLIGET 2024 – 2033 Regeringen og partierne er enige om at investere ca. 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed de næste 10 år, samt at Danmark senest fra 2030 og frem lever op til NATO’s målsætning om at bruge to pct. af BNP på Forsvar og sikkerhed. Forsvarsforliget skal laves med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste ti år: • Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar • Til gavn for samfundet • Fundamentet på plads For at få Forsvarets fundament på plads afsættes der cirka 27 milliarder kroner over de næste ti år til at styrke materiel, bygninger, IT og personel. Derudover afsættes cirka 11 milliarder kroner til yderligere investeringer i materiel og personel i lyset af den sikker- hedspolitiske og økonomiske virkelighed. De resterende 105 milliarder er afsat til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske initiativer, som aftales i løbet af forligsperioden gennem en række delaftaler. Første delaftale handler blandt andet om fastholdelse og rekruttering af personel samt værnepligt. Forhandlingerne om første delaftale starter til efteråret. Sådan fordeler de 143 milliarder sig over de ti år: 2024 2025 2026 2027 2028 2029 6,9 mia. 8,1 mia. 9,7 mia. 12,4 mia. 14,2 mia. 16,4 mia. 2030 18,6 mia. 2031 2032 18,8 mia. 19 mia. 2033 19,2 mia. HVAD HAR CS ANBEFALET POLITIKERNE? I arbejdet med det nye forsvarsforlig, har CS hele tiden haft fokus på fastholdelse af medarbejdere. Fungerende for- svarsminister Troels Lund Poulsen bad før påskeferien de faglige organisationer – og dermed også CS – om at komme med nogle løsningsforslag til, hvordan man kan løse For- svarets problemer med fastholdelse af personel. Der blev både efterspurgt langsigtede og kortsigtede løsninger. CS har valgt primært at fokusere på det løn og kontrakter i vores fremsendte løsningsforslag. Der er selvfølgelig også mange andre faktorer, som for eksempel nedslidte byg- ninger og udstyr og materiel, der har stor indflydelse på, om man kan fastholde medarbejdere. Men da dette allerede er en del af det kasseeftersyn, der er lavet af Forsvaret, er det ikke med i CS’ forslag i denne omgang. CS er kommet med følgende løsningsforslag til ministeren: Lønpulje til forhøjelse af grundlønnen CS har anbefalet, at politikerne opretter en særlig lønpulje i forbindelse med forsvarsforliget, som kan afsættes til lønforbedringer ved de kommende overenskomstforhand- linger i 2024. Regeringen har allerede afsat tre milliarder til lønforbedringer for særlige faggrupper på det offentlige område. CS har anbefalet, at man gør noget lignende for Forsvaret ud fra den tankegang, at løn er nøjagtigt lige så fastholdende for Forsvarets medarbejdere, som det er for medarbejdere i andre fag. Handlemuligheder inden for rammerne af det eksisterende lov- og aftalekompleks CS har anbefalet, at politikerne kigger ind i nuværende afta- ler med det formål at lave her-og-nu forbedringer af faste og variable ydelser. Dette kan være forhøjelse eller harmo- nisering af forskellige tillæg, der ikke har været ændret i en årrække. Et eksempel kunne være at justere militærtillæg- get, så det matcher Statens rådighedstillæg, som er væsent- ligt højere på trods af, at det stort set dækker det samme. Indførelse af kortere og fleksible kontraktformer indeholdende en civil uddannelsesordning CS har anbefalet politikerne, at man indfører fleksible kon- trakter med en civil uddannelsesordning, så medarbejderne igen får ret til civil uddannelse med løn efter endt tjeneste. Med en civil uddannelsesordning har man som medarbejder bedre mulighed for at koncentrere sig om sin soldateropga- ve i en årrække. Velvidende, at der er økonomisk tryghed, hvis man efter endt tjeneste vil tage en civil uddannelse. Afskaffelse af SU for elever på Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse CS har anbefalet, at hærens sergentelever ved indgangen af det nye forsvarsforlig overgår til løn fremfor SU. I CS’ optik er det urimelig forskelsbehandling, når hærens sergente- lever som de eneste på skolen får SU i stedet for løn under uddannelse. Samtidig mener vi ikke, at man på nogen måde kan sammenligne sergentuddannelsen med en ”almindelig” videregående uddannelse. Afskaffelse af SU vil gøre det mere attraktivt at tage uddannelsen, og det bliver nødven- digt, idet man er nødt til at uddanne flere befalingsmænd, hvis man vil udvide værnepligten.

    ...