Side 6

6 CS BLADET | KENDER DU DIN BUDDY? Kender du din Buddy? – det kommer du til AF HELLE KOLDING Hvordan er det nu med den overenskomst, jeg er ansat under? Hvad sker der, hvis chefen truer med afskedi- gelse? Hvordan nu med tillæg i forbindelse med vag- ter, skal jeg have tillæg, hvor mange timer kan chefen bestemme, jeg skal arbejde? Hvordan under øvelser? Hvad med, hvordan lige, kan vi, må jeg sige min me- ning, er der…? Jo, der kan være et utal af spørgsmål eller ting, det er godt at vide lidt mere om, hvis man er ansat lønmod- tager. Også i forsvaret. I CS får vi mange af ovenstå- ende spørgsmål, men rent faktisk kan mange af disse spørgsmål besvares meget letter -og mere personligt, ved at kontakte sin lokale tillidsrepræsentant. Rundt omkring på alle enheder i forsvaret har CS tillidsrepræsentanter, der er valgt ved demokratiske valg helt lokalt. Hver CS afdeling har en gruppe af til- lidsrepræsentanter og tillidsrepræsentant-supplean- ter, der er nærmeste ’Buddy’ til dig i dagligdagen. Og det skal forstås helt bogstaveligt. For din tillidsrepræ- sentant er din ven, kammerat og sparringspartner, rådgiver og støtte i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvem der er din lo- kale kontaktperson. Din tillidsrepræsentant. Din TR. Din Buddy. I mange enheder er der allerede en nær kontakt og et godt kendskab til den lokale TR. Men andre steder, hvor man måske geografisk er lidt fra hinanden, så kan det være svært at vide -eller opdage, hvem der egent- lig er ens egen TR. Derfor har CS nu skudt en kampagne i gang, for at synliggøre CS tillidsrepræsentanter i alle enheder og på alle de af forsvarets arbejdspladser, hvor CS medlemmer er. Kampagnen visualiseres af vores Buddy, der trods sit store skæg og neutrale røde look er intetkøn og alle værn, og først og fremmest synonym med din lokale CS tillidsrepræsentant. Via video og plakater kommer du til at kende Buddy, Buddy er designet, så der er plads til at den lokale TR kan anbringe sine egne kontaktoplysninger – navn, te- lefonnummer og/eller mail centralt, så alle let kan se hvem, der er den lokale TR, og hvordan de kommer i kon- takt med ham eller hende. Er du i forvejen godt hjulpet og kendt med din TR-bud- dy, så er det jo bare super. Men det er som før nævnt ikke alle, der umiddelbart er, og dette her er så en mulighed for lige at friske op på bekendtskabet. Samtidig henven- der kampagnen sig også til de helt nye medarbejdere, der endnu ikke rigtig har hørt om fagforening og tillidsre- præsentanter. Her er Buddy en god begyndelse. Kam- pagnen suppleres da også med forskelligt materiale som information om din fagforening CS, fordelene der følger med et medlemskab, faglig bistand og ekspertise. Så kig efter Buddy og nyt fra CS også på cs.dk. CS er sammenhold -og sammenhold styrker. Foto: Forsvarsgalleriet CS er med til Airshow AF HELLE KOLDING Søndag 19. juni er der et kæmpe Airshow på flyvestati- on Karup. Ikke alene kommer der en række forskellige flyopvisninger -og udstillede fly, men det var også mu- lighed for at få en faglig snak, en god diskussion eller måske en karamel eller to, for CS var også til stede. Faglig konsulent Jan Berg Rasmussen var nemlig at træffe på CS standen, hvor man kunne kigge forbi i pauserne mellem de mange flyopvisninger. Der forventes et besøgstal på flyvestationen på mel- lem 100.000 og 150.000, for de flotte fly er noget, der kan tiltrække folk fra nær og fjern. Normalt foregår disse Danish Airshows hvert andet år og skifter mel- lem de danske flyvestationer, men på grund af Covid 19 var der ikke noget Airshow sidste år. Men altså i år.

Side 7

CS BLADET | TEMA 7 Foto: Forsvarsgalleriet Efter flere års arbejde er der nu indgået hviletidsaftale for Beredskabsstyrelsen Aftalen markerer afslutningen på den såkaldte hviletidssag, som HOD, FPS og CS har arbejdet med siden 2014. AF JANE MUNK Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har indgået en aftale med HOD (Hovedor- ganisationen af Officerer i Danmark) og CS om fravigelse af arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode og fridøgn i forbindelse med Beredskabsstyrelsens indsættelser og øvelser. Aftalerne blev endeligt indgået i efteråret 2021, men grundet forskellige forhold har den afventet iværksættelse. Aftalerne omfatter arbejde, som Beredskabsstyrelsen udfører i forbindelse med sty- relsens operative beredskab ved operative indsættelser og øvelsesvirksomhed, herun- der øvelser med forsvaret. – Jeg er meget tilfreds med, at der nu er lavet en aftale på området. CS’ fokus er på medlemmernes ve og vel, og denne aftale er dimensioneret til det behov, som der er i Beredskabsstyrelsen i forhold til øvelse og operative opgaver, siger CS formand Jesper Korsgaard Hansen om den nye aftale. Arbejdet har stået på siden 2014 Aftalerne markerer afslutningen på den såkaldte hviletidssag, som vi har arbejdet med siden 2014. Den betyder, at Beredskabsstyrelsens personel og de ansvarlige for opera- tive opgaver nu har klare retningslinjer for håndteringen af hviletidsreglerne under indsats. Samtidig giver aftalerne mulighed for, at de samme retningslinjer kan bruges under øvelser, så vi kan –’train as we fight’. Udgangspunktet i aftalerne er stadig, at arbejdstiden skal tilrettelægges, så de an- satte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Det nye er, at aftalerne åbner for, i forskellige situationer under operative indsættel- ser, at fravige arbejdsmiljølovens regler om hviletid og fridøgn. Det er en forudsætning, at den ansvarlige for Beredskabsstyrelsens indsats i hvert enkelt tilfælde vurderer, at opgavens løsning efter en konkret operativ vurdering tilsiger dette. Det er også nyt, at Beredskabsstyrelsen kan planlægge øvelser, der træner en situati- on, hvor det er nødvendigt at fravige hviletidsbestemmelserne. I disse situationer er det en forudsætning, at læringsudbyttet står mål med nedsættelsen af hviletiden. Revideres efter 12 måneder Der er mellem parterne enighed om, at det er vigtigt, at disse forudsætninger overhol- des. Derudover indeholder aftalerne en række bestemmelser om fravigelser af reglerne for fridøgn, om rådighedstjeneste, force majeure, og om hvordan der skal ydes kompen- serende hvile og fridøgn. Det er mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og hhv. HOD og CS aftalt, at anvendelsen af aftalerne skal drøftes to gange årligt, samt tages op til revision efter 12 måneder anvendelse. Aftalerne er godkendt af Arbejdstilsynet og kan læses på CS’ og Beredskabsstyrel- sens hjemmeside. HVILETIDSAFTALEN HAR VÆRET MANGE ÅR UNDERVEJS Tilbage i 2015 indgik HOD og CS en aftale med FPS om en hviletidsaftale for 24-timers vagter i Beredskabsstyrelse. Denne aftale endte dog med ikke at blive godkendt af Arbejdstilsynet. Hensigten med aftalen var at muliggøre 24-timers vagttjeneste og samtidig sikre et ordent- ligt arbejdsmiljø, men på flere beredskabscentre blev aftalen tolket sådan, at de ansatte blev beordret til at gøre almindelig tjeneste i 16 timer for derefter at gå på rådighedsvagt resten af døgnet. Og dermed virkede det stik imod den oprindelige hensigt, og Arbejdstilsynet endte med at sige nej til at godkende aftalen. Siden da har man forsøgt at lave andre løsninger. Tilbage i 2019 stillede Forsvarsministeriet ønske om at ændre Arbejdsmiljøloven og indføre en undtagelse for ”egentlig civilbeskyttel- se”. Egentlig civilbeskyttelse ville groft sagt være Beredskabsstyrelsens udgave af egentlig militærtjeneste, som man kender fra det øvrige forsvar. Det ville betyde, at Beredskabssty- relsen vil kunne fravige hviletidsbestemmelserne i loven. HOD og CS valgte i den forbindelse at sende et brev til ministeren, hvori vi frarådede at æn- dre i loven. Det var nemlig vores opfattelse, at en sådan ordning ikke ville være sikkerheds- mæssig forsvarlig for vores medlemmer. Den nyligt indgåede aftale er godkendt af Arbejdstilsynet.

    ...