Side 4

Foto: Forsvarsgalleriet 4 CS BLADET | AKTUELT Nyt dansk hold i Irak AF HELLE KOLDING Selvom det nok mest er det danske engagement i Østeuropa, der har taget op- mærksomheden de seneste måneder, så er Danmark stadig med i den internatio- nale NATO-ledede mission i Irak med soldater. Således trænede en række soldater på Hold 4 for at være helt klar til udsendelse i løbet af maj, og nu har de så overtaget stafetten fra Hold 3, og skal i de næste måneder være Danmarks bidrag i det sta- dig urohærgede land. Udstationeringen er som skrevet en del af NATO-missionen NATO Mission Iraq (NMI), hvor Danmark har deltaget siden 2018. Selvom soldaterne egentlig er uddannet i konventionelle krigsopgaver, bliver deres opgaver i Irak en lidt anden slags, da der her skal køres sikrings- og eskorte- opgaver for rådgivere, som assisterer den irakiske regering. At køre eskorte eller sikring kan dog også indebære angreb og risikomomenter af forskellig karakter, så derfor er soldaterne blevet godt trænet i også at imødegå vejsidebomber, indi- rekte ild og håndtering af sårede. Flere end 1.000 danske soldater i Baltikum AF HELLE KOLDING Siden 24. februar er der sket rigtig meget, der også i høj grad har påvirket det danske forsvar. Rent fy- sisk har konflikten mellem Ukraine og Rusland også betydet, at det internationale NATO-samarbej- de er blevet styrket i høj grad, og som følge af krigen øst på, har NATO ønsket at optimere antallet af soldater i landene omkring Østersøen. På meget kort tid fik Danmark opgaven at tilføje en bataljon til NATOs enheder i Letland. Materiel blev sejlet til den baltiske stat, mens soldaterne fulgte efter i fly, og består nu af en kampbataljon på 750 mand. I forvejen er der også danske soldater i Estland, så foreløbig er der flere end 1.000 danske soldater udstationeret i Baltikum. Den danske bataljon og dele af støttestrukturen vil blive underlagt den lettiske brigade og kom- mer dermed ind under NATO-hovedkvarteret Multinational Division North (MND-N) i Adazi, hvor Danmark sammen med Estland og Letland er rammenation. Det danske styrkebidrag placeres der- for også i tilknytning til den militære lejr i Adazi. (Kilde: FSV) Foto: Forsvarsgalleriet Øget afvisning af fremmede fly AF HELLE KOLDING Konflikten mellem Ukraine og Rus- land har ikke kun givet øget aktivitet på landjorden og til vands i nabolande- ne. Herhjemme har det også fået afvis- ningsberedskabet på vingerne lidt of- tere end ’normalt’. I 2021 var de danske kampfly, der indgår i afvisningsbered- skabet, på vingerne 30 gange for at led- sage et uønsket fly ud af dansk luftrum, mens de allerede i årets fire første må- neder har været sendt afsted 22 gange. I forbindelse med konflikten østpå har Danmark dog også valgt at styrke afvisningsberedskabet herhjemme, ved yderligere at placere to kampfly på Bornholm. Afvisningsberedska- bet udgår normalt fra Flyvestation Skrydstrup, hvor de danske F-16 kamp- fly har hjemmebase. Foto: Forsvarsgalleriet

Side 5

CS BLADET | LEDER 5 LEDER Et JA og en udsigt til flere penge betyder ikke, at vi kan løse nye opgaver i morgen Forsvarsforbeholdet er fortid. Det er realiteten efter folkeafstemningen 1. juni. Afskaffelsen af forsvars- forbeholdet er et spørgsmål, som der har været meget forskellige meninger om. Af samme årsag har I ikke set CS gå ud og have en officiel holdning til et ja eller et nej, på trods af, at andre fagforeninger valgte at give deres holdninger til kende under valgkampen. Det, som jeg derimod har gjort opmærksom på, er, at forsvarets situation ikke ændrer sig, blot fordi vi stemmer ja til at fjerne et forbehold. Og det fortjener en gentagelse, nu hvor resultatet er landet. Afskaffelsen af forbeholdet giver nogle nye muligheder for forsvaret, men også nogle udfordringer, som for nuværende langt overstiger mulighederne. Forsvaret er nemlig præcis samme sted, som før folkeaf- stemningen, og det håber jeg, at politikerne husker på i deres glædesrus over, at vi nu kan gå fuldt og helt med i EU’s arbejde på forsvarsområdet. Der er stadig flere opgaver, end forsvaret kan gabe over, og manglen på kollegaer er stadig stor, så det med bare at presse nye opgaver ned over forsvaret giver absolut ingen mening. Jeg tror, at vi skal kigge langt ud i fremtiden, hvis forsvaret i sin nuværende konstruktion skal kunne byde ind på flere opgaver – også selv om politikerne gerne vil. Jeg kan godt forstå, hvis politikerne gerne vil signalere både lederskab og handlekraft ovenpå folkeaf- stemningen, men jeg forventer, at selvsamme politikere hurtigst muligt sætter sig til bordet og finder ud af, hvordan forsvaret skal se ud i fremtiden. Samt at de har respekt for, at det kommer til at tage år, før forsvaret er genopbygget. Forsvaret forventes at vokse markant over de næste 10 år i takt med, at forsvarsbudgettet øges kraftigt, men der ligger endnu ikke en plan for, hvordan de mange milliarder skal bruges. Forsvaret kan ikke løse mange nye opgaver fra dag ét efter forligets indgåelse. Det kræver tid at opbygge et forsvar, der igennem rigtigt mange år er bragt ned til det niveau, som vi ser i dag, og som langt fra er tilstrækkeligt. Jeg er bekymret for, at politikerne glemmer det faktum, og derfor begynder at melde Danmark ind til en lang række nye opgaver, som vi nu har mulighed for, fordi der ikke er et forbehold i vejen, og fordi man har aftalt, at forsvaret skal opruste. Men forsvaret er stadig samme sted, som vi var før invasionen af Ukraine, det nationale kompromis og folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Min bekymring kommer af erfaring. Da det nuværende forsvarsforlig blev indgået, startede man reelt en nedbygning af det forsvar, der var, med henblik på at bygge noget nyt op mod 2023. På trods af dette fik forsvaret hele tiden nye opgaver, og vi kan se nu, at man stadig har hængepartier fra forliget, som man først kommer i mål med i løbet af de næste fem år. Forsvaret er presset. Der er både mangel på udstyr og nedslidte bygninger, men allervigtigst er der mangel på medarbejdere. Der er ikke nok kollegaer til de opgaver, som forsvaret løser nu, og de kollegaer, som vi har, bliver ikke længe nok i tjenesten. Den situation har ikke ændret sig, selvom vi nu har sagt ja til at fjerne forsvarsforbeholdet og har udsigt til en økonomisk indsprøjtning over de næste ti år. CS formand Jesper Korsgaard Hansen JESPER KORSGAARD HANSEN CS formand Man kan ikke løse mange nye opgaver fra dag ét efter forligets indgåelse.

    ...