Husk at dele - din viden med andre ...
Finder du en artikel interessant, så gør andre det helt sikkert også. Del artikler med andre ved at højreklikke på artiklen og vælg "at sende som e-mail" i menu'en.
Du kan også poste det på Facebook, Twitter eller LinkedIn.
Rigtig god læselyst!
Tilmeld dig CS Bladet elektronisk her
SAMMENHOLD STYRKER
Side 4
4 CS BLADET | AKTUELT Et år endnu – så kommer F-35 AF HELLE KOLDING Selvom der er et år til de første kampfly af typen F-35 endelig kom- mer til Danmark og kan afløse de aldrende F-16, så har forberedel- serne til modtagelsen og brug allerede længe været i fuld gang. I år begynder F-16 piloterne så omskolingen til de nye kampfly, og det forgår på flyvebasen i USA, Luke Air Force Base. Også flere danske instruktører skal uddannes her i løbet af i år. Det er også her, at de første danske F-35 modtages, inden de er klar til at komme over Atlanten og indgå i det danske flyvevåben. Flyene skal lige som de fly, de skal afløse, have deres fremtidige hjemmebase i Skrydstrup, hvor man også er i fuld gang med at forberede ankomsten, blandt andet med nye hangarer og sikkerhedsområde til de nye kampfly. Foto: Forsvarsgalleriet Ny forsvarsminister Morten Bødskov på plads ved Holmens kanal TEKST OG FOTO: HELLE KOLDING I forbindelse med en mindre ministerrokade i starten af februar, fik forsvaret også ny minister. Tid- ligere forsvarsminister Trine Bramsen, S, forlod posten til fordel for ministerposten i Transportmi- nisteriet, og ny forsvarsminister blev partifællen Morten Bødskov. Overdragelsen fandt sted i ministeriet med et par dages forsinkelse, da også Trine Bramsen måtte bøje sig for en omgang Corona. Til gengæld var stemningen hjertelig, da hun frisk igen kunne over- drage ministeriet til Morten Bødskov. Hun fortalte om de knap tre år som forsvarsminister, hvor det har været en ekstrem travl tid med mange udfordringer, men som hun påpegede det; laver man jo heller ikke omelet, uden at der slås nogle skaller i stykker! Morten Bødskov takkede hende især for hendes store flid og engagement på området, og fremhæ- vede også nogle af de mange opgaver, der er blevet løst i perioden, også selvom andre sager indimel- lem kunne overskygge resultaterne. Især påpegede han hendes store hjerte for veteraner og deres pårørende og indsatsen for at bedre deres kår. Morten Bødskov kommer direkte fra posten som skatteminister, og allerede ved overtagelsen af det nye ministerium blev han hilst med de seneste udenrigspolitiske udfordringer omkring Rus- land, NATO og Ukraine. Den aktuelle tilspidsede internationale situation var da nok også en medvirkende årsag til, at over- leveringen af ministerium blev et tilløbsstykke for pressen. Søjlehallen i ministeriet var proppet. Som traditionen byder forærede Trine Bramsen sin afløser en lille gave, der var ’skæg og blå bril- ler’, som hjælp til hans kommende rolle, mens Morten Bødskov kvitterede med høreværn til den nye transportminister, så hun kunne koble fra ’støjen på vestegnen’. CS nye vedtægter giver politiske ændringer AF JANE MUNK På en ekstraordinær kongres 9. februar blev der stemt en række nye vedtægter hjem for CS. CS hovedbestyrelse har længe arbej- det med udarbejdelsen af nye vedtæg- ter og dermed også med, hvordan CS skal se ud i fremtiden. Det arbejde har resulteret i et nyt vedtægtssæt, som blev stemt igennem af CS delegerede på en ekstraordinær kongres 9. febru- ar, og vedtægterne er dermed allerede gældende. De nye vedtægter betyder blandt an- det en ny struktur i CS’ politiske ledel- se. Når CS afholder ordinær kongres i november 2022, skal der for første gang i mange år stemmes en næstformand ind i organisationen. Ifølge de nye ved- tægter er det nemlig både CS formand og næstformand, der tegner forenin- gen. Således at den politiske del af CS fremover vil bestå af en CS formand, en CS næstformand samt en hovedbe- styrelse med repræsentanter fra de fem valggrupper. Derudover er der lavet ændringer i valgprocessen til CS hovedbestyrelse, så valghandlingerne nu bliver sat mere i system og bliver varetaget direkte fra CS centralt. På den måde kan vi være helt sikre på at alle valg bliver foretaget ens. De nye vedtægter er i skrivende stund ved at blive implementeret i CS, og her- efter vil der komme en mere grundig beskrivelse ud om, hvad vedtægterne indebærer og hvad de får af betydning for dig som CS-medlem.
Side 5
CS BLADET | LEDER 5 LEDER Forsvaret tilbage til kerneopgaven Mange af os ser i disse dage med bekymring mod øst på situationen i Ukraine. Den trussel, som vi i mange år har talt om, er nu blevet virkelighed og for hver dag, der går, bliver situationen mere og mere alvorlig. I skrivende stund har Forsvaret skærpet beredskabet, hvilket har fået betydning for mange af jer. Nu er vi der, hvor vi skal til at løse rigtige forsvarsopgaver – det er det, som vi er bedst til, og som vi har trænet til, mens vi har passet grænseovergange, stået vagt samt podet og vaccineret i testcentre. Situationen i Ukraine er en anledning for politikerne til for alvor at se på forsvarets kerneopgave og hvilke forudsætninger, vi har for at kunne løse den. Der er ingen tvivl om, at I og jeres kollegaer har både evne og vilje til at løse militære opgaver, men man kan efterhånden skrive en lang liste over ting, der spænder ben for det. Vi er i en alvorlig situation nu, og det er lige pludseligt blevet tydeligt for enhver, at der er mangel på alle hylder i forsvaret. Fundamentet er simpelthen for skrøbeligt, og i stedet for bare at læsse flere opgaver og kapaciteter ovenpå forsvaret, er man nødt til at få rettet op på alle de ting, der ikke fungerer i dag: Manglen på kollegaer, manglende udstyr og manglende tid til uddannelse, er et godt sted at starte. Politikerne er nødt til at være bevidste om, hvad det er en for en hverdag, I har, og hvilke udfordringer, I møder. Og så er de nødt til at gøre, hvad der skal til for at løse de udfordringer. Hverdagen er nødt til at fungere optimalt, hvis man skal kunne opretholde et niveau, der gør os i stand til at løse forsvarets opgave fremadrettet. Det betyder blandt andet, at det nødvendige udstyr skal være på plads. ”Train as you fight” er en van- skelig disciplin, hvis man ikke har ammunition, uniformsdele eller for den sags skyld tid og mandskab til rådighed til at deltage i øvelser. Hvis man skal være skarp på opgaven, kræver det træning, træning og mere træning, så man aldrig er i tvivl om, hvad man skal, når man står i en skarp situation ude i virkelig- heden. Derfor blev jeg glad for nyheden om, at man vil give Gefion-opgaverne med grænsebevogtning og vagt tilbage til Politiet. Forsvaret har haft opgaven siden 2017, og det er ikke nogen hemmelighed, at den har trukket store veksler på de medarbejdere, der har været indsat, såvel som deres kollegaer derhjemme, der har måttet kæmpe for at få øvelser, uddannelse og en almindelig hverdag til at hænge sammen. Derudover meldte Regeringen for nyligt ud, at man vil indlede forhandlinger med USA om en samar- bejdsaftale, der åbner for nye muligheder og aktiviteter i Danmark. Et initiativ, som jeg personligt hilser velkommen. Aftalen kan være med til, at vi kan blive endnu bedre til vores opgaver, fordi det forhåbent- ligt vil give os større mulighed for at øve os sammen med en af vores vigtigste allierede. Jeg er stærkt bekymret for den virkelighed, der lige nu udspiller sig i Ukraine, men hvis man skal finde et lille bitte lyspunkt i alle bekymringerne, må det trods alt være, at det er med til at åbne øjnene hos nogle af vores folkevalgte politikere for, hvilken tilstand Forsvaret er i, og hvordan det påvirker jeres hverdag og mulighed for at løse en meget vigtig opgave: At holde Danmark sikkert. CS formand Jesper Korsgaard Hansen JESPER KORSGAARD HANSEN CS formand ”Train as you fight” er van- skeligt, hvis man ikke har det fornødne udstyr, tid eller mandskab til rådighed.