Side 12

12 CS BLADET | OPRUSNING I NORDEN Er dansk forsvar brudt sammen? Midt i NATO’s værste krise siden 1960’erne spørger to sikkerhedspolitiske kendere, om dansk forsvar er tæt på at bryde sammen. ”Det her er hamrende alvor, det drejer sig potentielt om nationens overlevelse,” lyder advarslen. ”Vi har levet med freden så længe, at vi tror, den fortsætter af sig selv. Derfor er det svært for os at forstå, hvad der sker omkring os” FORSVARSANALYTIKER JEPPE PLENGE TRAUTNER Foto: Privat AF ANDERS HØJER RØMELING Sammen med sine allierede i NATO har Danmark i uge- vis befundet sig i den måske alvorligste krise på europæ- isk jord siden 1960’erne. Dansk forsvar har allerede sendt en fregat og fire F-16-kampfly af sted til Østersøen som en del af NATO’s modsvar mod russiske styrker nær Ukra- ine. Men ifølge mangeårig forsvarsanalytiker og forsker, Jeppe Plenge Trautner, er den danske deployering ene og alene symbolsk: - Sådan som bidraget er deployeret, har det ingen mi- litær kampkraft. Fregatten Peter Willemoes har ingen missiler ombord, og F-16-kampflyene har ingen relevant ammunition med sig. Desuden befinder flyene sig på en flyvestation i Litauen uden beskyttelse fra hverken kapa- citeter eller personel på landjorden. De er færdige i det sekund, krigen starter. Fregatten og de fire kampfly er en ren symbolsk markering. Uofficiel bundplacering i NATO I Jeppe Plenge Trautners øjne er bidraget til Østersøen et godt billede på dansk forsvars overordnede, kritiske forfatning: - Det danske forsvar er brudt sammen. Når jeg ufor- melt taler med folk i NATO, der bedømmer medlems- landenes militært, skønner de, at Danmark ligger på en 26. plads ud af alliancens 30 medlemmer. Målt på evnen til at omsætte penge til relevante militære kapaciteter, er der fire nationale forsvar i NATO, som er ringere end vores. Ifølge Jeppe Plenge Trautner, der også er reserveofficer, er listen over danske mangler lang: - Vores søværn har ikke de nødvendige våbensystemer, og vores skibe er enten for gamle eller ikke gode nok til at kæmpe i Østersøen. Kigger vi på flyvevåbnet, er der knap 30 gode fly, men der mangler krigsammunition, og vo- res flyvestationer kan ikke beskytte sig selv mod angreb, hvis vi skulle havne i en konventionel krig. - Hæren kan stille en battaljon, men den er ubrugelig i kamp mod en modstander, som eksempelvis Rusland, medmindre andre allierede leverer intensiv støtte, her- under ammunition. Vi taler om at kunne stille med en brigade i 2027, altså om fem år, og den skal blot være på 90 eller 180 dages beredskab. Det er helt irrelevant i den nuværende situation. - Derudover har vi store mangler i vores logistik og ammunitionslagre, og vi er ikke i stand til at yde værtna- tionsstøtte til vores NATO-allierede, som vi ellers burde kunne. Usolidarisk og arrogant Derfor finder Jeppe Plenge Trautner Danmark decideret ”usolidarisk” over for sine NATO-allerede, også selvom

Side 13

”Det er ikke nu, vores soldater skal tjekke pas ved grænsen, lave podninger eller beskytte synago- ger. Soldaterne skal ud at træne med de enheder, de skal være en del af, når det virkelig gælder.” PENSIONERET KONTREADMIRAL TORBEN ØRTING JØRGENSEN CS BLADET | OPRUSTNING I NORDEN 13 Foto: Privat bidraget til Østersøen kom hurtigt på banen tilbage i ja- nuar: - Vi er usolidariske, fordi vi kun arbejder på et sym- bolsk plan. Vi danskere forventer, at vi kan stille med det lavest mulige bidrag og lade de andre betale for vores sikkerhed. forsvarsanalytikeren understreger, at selvom langt fra alle NATO-medlemmer lever op til NATO’s målsætnin- ger, er der stadig en del, der gør, enten i form af stigende forsvarsbudgetter eller ved at producere kampkraft: - Norge, Estland, Letland, Litauen og Polen leverer til NATO’s kollektive sikkerhed ved at have forsvarsbudget- ter på to procent, mens nationer som USA, Storbritanni- en og Frankrig leverer med relevant kampkraft. - Derfor er det forfærdeligt og mærkeligt, at vi udadtil siger, at vi er ”et kerneland i Nato”, når vi i virkeligheden er så langt fra at kunne levere. Store dele af dansk for- svar er omdannet til en gigantisk kontorarbejdsplads på grund af uklare opgaver, for få midler og ulogiske struk- turer. - Måske handler det også om en dansk naiv arrogance: Vi afviser, at krig kan ske nær Danmark, og vi tager ikke truslen fra Rusland alvorligt. - Vi har levet med freden så længe, at vi tror, den fort- sætter af sig selv. Derfor er det svært for os at forstå, hvad der sker omkring os. Nu, hvor regningen kommer i form af Ruslands krav til NATO og russisk mobilisering, be- griber vi ikke, hvad der sker. Jeg håber, Danmark snart forstår alvoren og strammer op hurtigt. Nationens sikkerhed Modsat årene efter 9/11, hvor store danske missioner foregik langt borte fra hjemlandet, er Danmark igen et frontlinjeland. Det mener pensioneret kontreadmiral, Torben Ørting Jørgensen: - På grund af vores geografiske placering er Dan- mark, om vi vil det eller ej, strategisk interessant, både på grund af indgangen til Østersøen, men også oppe i Nordatlanten og GIUK Gap (havene omkring Grønland, Island og Storbritannien, red.). Dog tager dansk forsvarstænkning ifølge den pensio- nerede kontreadmiral ikke bestik af den geografiske og sikkerhedspolitiske virkelighed, men vil hellere priori- tere arbejdspladser og klima: - Dammark har brugt sin villighed til at deltage i in- ternationale operationer som en direkte begrundelse for, hvorfor vi ikke behøvede at investere to procent af vores bruttonationalprodukt i forsvaret. Da det så efter- hånden blev klart for os, at vi skulle bidrage mere, så er vores tankekraft gået meget mere i retning af, hvordan vi kunne undgå at bruge pengene på det, det drejer sig om – nemlig at skabe sikkerhed - men i stedet pleje andre agendaer som grøn omstilling og erhvervsudvikling. - Der behøver ikke være et modsætningsforhold mel- lem en stærk dansk forsvarsindustri og forsvaret. Poin- ten er bare, at det starter med forsvarets behov, ikke med forsvarsindustriens behov. - Lige nu står vi i den absurde situation, at mens krig er en mulighed i Europa, så sidder vi stadigvæk og dis- kuterer, hvordan vi kan fremme industriens interesser frem for at smøge ærmerne op og genopbygge et stærkt forsvar. Det her er et wake up call. Det er hamrende al- vor, og det drejer sig potentielt om nationens overlevelse. Føler danskerne sig sikre? I de kommende måneder skal politikerne på Christians- borg diskutere rammerne for et nyt forsvarsforlig, som skal kunne beskytte Danmark de næste ti år. Torben Ørting Jørgensen mener dog, at man allerede nu kan be- gynde med at finde ammunition og ændre soldaternes opgaver: - Vi har aldrig haft så dygtige officerer, befalings- mænd, soldater, orlogsgaster, flyvesoldater og så videre, som vi har i dag. Men Danmark har netop sendt en fregat ud i Østersøen uden fyldte magasiner og missilbehold- ninger, og vores soldater mangler ammunition til hånd- våben. Man kunne jo starte der; sørge for at de ting, man mangler, anskaffes, oprustes og udrustes efter hensig- ten. Det kræver kun, at man kommer i dialog med dem, der leverer våbensystemer. - Det er ikke nu, vores soldater skal tjekke pas ved grænsen, lave podninger eller beskytte synagoger. Sol- daterne skal ud at træne med de enheder, de skal være en del af, når det virkelig gælder. - Jeg tror, der kommer et bredt folkeligt krav om, at vi skal diskutere forsvaret. Den almindelige borger ønsker at få en forklaring på, hvilket forsvar vi ønsker os, og om man kan føle sig sikker i sit eget land. Snak, symboler og selfies Militæranalytiker Jeppe Plenge Trautner finder ét stort lyspunkt i debatten i disse år, nemlig hos de kvinder og mænd, det i sidste ende handler om: - Når jeg trods elendigheden alligevel er optimistisk og elsker forsvaret, er det fordi, jeg ikke kender et andet forsvar, som det danske, der har samme høje kvalitet i personellet - fastansatte som Hjemmeværn, reserve og værnepligtige. Hele vejen rundt er der et enormt poten- tiale i dette retningsløse forsvar. Jeg er sikker på, at også vores folk i forsvaret, hvis arbejdsdag i dag foregår bag en computerskærm, kan rebootes til igen at udføre rig- tige soldateropgaver. Og jeg tror også, at de ønsker det. - Men allerførst må vi afklare, hvad den militære op- gave er, for i dag består den forsvarspolitiske debat mest af tom snak, symboler og selfies. Forsvaret må åbne sig over for befolkningen, så alle inddrages i debatten, og Forsvaret må fortælle, hvad man som militær kan og ikke kan. Flere penge i et nyt forlig uden klar tænkning, uden en offentlig debat og uden en realistisk strategi for Danmarks sikkerhed vil efter min mening kun ødelæg- ge forsvaret endnu mere. ”KLAR TIL KRIG PÅ 30 DAGE” IFØLGE FORSVARS- ANALYTIKER JEPPE PLENGE TRAUTNER OG FOLK & SIKKERHED NORGE Kamptropper: 45.000 Artilleri: 27 Kampvogne: 36 Fly: 40 DANMARK Kamptropper: 1.200 Artilleri: 20 Kampvogne: 44 Fly: 30 FINLAND Kamptropper: 230.000 Artilleri: 700 Kampvogne: 200 Fly: 45 SVERIGE Kamptropper: 8.500 Artilleri: 24 Kampvogne: 48 Fly: 62 Kommentar fra CS formand JESPER KORSGAARD HANSEN Vi er i en alvorlig situation nu, og det er lige pludse- ligt blevet tydeligt for enhver, at der er mangel på alle hylder i forsvaret. Fundamentet er simpelthen alt for skrøbeligt, og i stedet for bare at læsse flere opgaver og kapaciteter ovenpå forsvaret, er man nødt til at få rettet op på alle de ting, der ikke funge- rer i dag: Manglen på kollegaer, manglende udstyr og manglende tid til uddannelse, er et godt sted at star- te. Derefter kan man se på kontraktformer, karriere- udvikling og alle de øvrige ting, der gør det attraktivt at arbejde i Forsvaret, for det er også vigtigt at de unge mennesker skal ville forsvaret og være villige til at løse de mange opgaver, vi står overfor. Politikerne skal også forstå, at det handler om Forsvaret først. Ikke om industrien eller andre interessenter, men om selve kerneopgaven. Det er hamrende vigtigt, at Forsvaret er i stand til at løse sine kerneopgaver, og det kræver altså, at der er tilstrækkeligt med både folk og udstyr – og ikke mindst at man har tid og mulighed for at uddanne medarbejderne. Den tilgang, der har hersket indtil nu, hvor man forsøger at løse alle opgaver uden at have bemanding og udstyr til det, fungerer simpelt- hen ikke.

    ...