Side 10

10 CS BLADET | ANNE VALENTINA BERTHELSEN Foto: Steen Brogaard, Folketinget Interview med Anne Valentina Berthelsen, forsvarspolitisk ordfører for SF Forsvarets opgaver skal prioriteres AF HELLE KOLDING Anne Valentina Berthelsen, SF, vil ikke udelukke, at SF kommer med i et kommende forsvarsforlig, men det kræver en skarp prioritering af forsvarets opgaver, fokus på konkrete udfordringer og en fremtidssikret grøn mil- jørigtig omstilling. Forsvaret skal tænke grønt, og der er masser af mulig- heder for at udvikle et forsvar, der også tænker i miljø og bæredygtig fremtid. Det slår Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for SF, fast. - Forsvaret råder jo over meget store arealer og en stor bygningsmasse, og der er helt klart muligheder for at tænke grønt og miljø ind i hverdagen. Værdier, som betyder meget for SF. Men udover at tæn- ke miljøbevidst, så er SF også indstillet på at kigge nær- mere på de udfordringer, forsvaret ellers står over for. - Der er ingen tvivl om, at Danmark bliver udfordret ikke mindst via de angreb, vi oplever på cyberområdet. Det er nødvendigt, at vi tager denne trussel meget alvor- ligt og giver stor opmærksomhed, fordi det også er en trussel mod vores infrastruktur og vores hverdag. SF er ikke med i det indeværende forsvarsforlig, og om de kommer med i det næste, afhænger af flere faktorer. Vi er foreløbig ikke inviteret med til nogle forhandlin- ger, og det er mit indtryk, at forligspartierne heller ikke er gået rigtigt i gang endnu. Men ønsker man at inddra- ge SF i forhandlinger, er vi da parate til en dialog, men ikke for enhver pris. Vi mener, at forsvaret selv bør komme med et oplæg til, hvad der er behov for, og hvilke konkrete udfordringer de ser -og som det er nødvendigt at agere over for. Som før nævnt er vi især bekymrede for cybertruslen, som også truer hele vores infrastruktur og hele vores velfærd. Men Danmark kan ikke agere alene, derfor er det meget vigtigt, at vi samarbejder med andre lande. Her ser jeg især et samarbejde med andre europæiske lande. Der er lande, der i den forbindelse er særligt interessante for os inden for EU. Men også de baltiske lande, Østersølande- ne, er utrolig vigtige for os. Så skal vi tale om at ’opruste’, skal det helt klart ske på cyberområdet, og så er vi også i SF villige til at finde midlerne dertil. Når det generelt kommer til økonomi -og forsvarets økonomi, må vi tænke meget på de enkelte konkrete op- gaver, der skal løses. Der er også behov for en effektivise- ring, og netop derfor er det meget vigtigt at prioritere de opgaver, forsvaret har og skal løse. Og ud fra opgaver så se på, hvad der skal bruges midler til. Vi synes stadigvæk ikke, at der er taget ordentligt hånd om vores veteraner, mennesker, som vi politikere selv har sendt ud i kon- flikter og krigszoner, og det kan vi ikke være bekendt. ANNE VALENTINA BERTHELSEN, SF Jeg ser f.eks. mange gode muligheder for at øge samar- bejdet med danske virksomheder i den forbindelse. Men taler man økonomi, er det også nødvendigt at give os en tidshorisont og give os et overblik over hvilke beløb, vi taler om. Vi vil vide, hvad der konkret er behov for, og hvad det konkret vil koste. For det er klart, at det drejer sig om store beløb, er det nødvendigt at få en ærlig og reel redegørelse. Et område, som også betyder meget for SF, er veteran- området, og her ser vi også et meget stort behov for en ordentlig strategi. Vi kan ikke lade veterancentret eller veteranområdet være afhængige af tilfældige initiativer eller midler fra private indsatser. Der må sættes penge af fra staten. Vi synes stadigvæk ikke, at der er taget or- dentligt hånd om vores veteraner, mennesker, som vi po- litikere selv har sendt ud i konflikter og krigszoner, og det kan vi ikke være bekendt. Derfor skal vi være meget opmærksomme på det område, og lægge en ordentlig strategi. Det er et stort arbejde, men det er nødvendigt. Andre fokusområder i forsvaret er uddannelse og ar- bejdsmiljø, hvor SF meget gerne ser forandringer. Der har været indimellem horrible vilkår for f.eks. kvinder i forsvaret, og det går altså ikke! Forsvaret skal altså til- passes et moderne samfund, også når det drejer sig om li- gestilling blandt kønnene. Vi ser i øvrigt hellere, at vi får en værneret for både mænd og kvinder, frem for en vær- nepligt som den, vi har i dag. Til gengæld skal værnerets- perioden have en større kvalitet og et bedre indhold, så det også giver en uddannelse, der kan bruges i det civile samfund efter endt tjenesteperiode. Ikke nødvendigvis længere, men bedre kvalitet. Og uanset om man bruger sin værneret eller er ansat i forsvaret, skal man kunne se en fremtid i forsvaret. Helt kort kan SF’s ønsker for forsvaret fortælles såle- des; • En velovervejet konkret plan for forsvarets indhold og opgaver • En skarpere prioritering af opgaver • En grøn, miljørigtig fremtidssikring af forsvaret • Og at forsvaret sikrer sig, at de erfaringer og egenska- ber unge erhverver i forsvaret, også kan bruges uden- for forsvaret. I SF er vi også klar til at støtte op om øgede midler til forsvaret, hvor det er nødvendigt. Forsvaret skal have de midler, der er nødvendige. Hverken mere eller mindre.

Side 11

CS BLADET | MOGENS JENSEN 11 Foto: Steen Brogaard, Folketinget Interview med Mogens Jensen, forsvarsordfører for Socialdemokratiet Det er en kendsgerning, at der er en kæmpe udfordring for forsvaret med manglende arbejdskraft, og det bliver en kerneopgave for mig AF ANDERS HØJER RØMELING Jeg blev udpeget som forsvarspolitisk ordfører i oktober. Forsvaret rummer rig- tigt mange udfordringer, men allerede nu kan jeg se, at jeg kommer til at lægge meget vægt på vilkårene for de mennesker, som skal løse opgaven. Et meget vig- tigt udgangspunkt for mit arbejde bliver derfor at skabe gode vilkår for forsva- rets medarbejdere. Jeg har rigtig stor respekt for forsvarets ansatte og de opga- ver, de udfører. Det er en ærefuld post at være forsvarspolitisk ordfører. Fastholdelse og rekruttering er kerneopgaven Forsvarets opgave er først og fremmest at beskytte danskerne og Danmark, og jeg syntes bestemt, at forsvaret i dag er gearet til den opgave. Der er altid et for- bedringspotentiale, og så er der også det faktum, at den sikkerhedspolitiske si- tuation ændrer sig, og det kan gå hurtig, så derfor skal man være i stand til hele tiden at tilpasse sig til den nye situation, der opstår. Materielproblemet i forsvaret deler vi med mange andre lande, for det handler også om forsyningsproblemer under coronapandemien, og det er ikke kun for- svaret, der oplever det, det sker i mange andre brancher. Det er en almengyldig udfordring. Det er også klart, at når man skal implementere det foreliggende forlig, er det en kæmpe økonomi, der ligger i det, med mange projekter, der skal implemen- teres, og sådan vil det altid være med store operationer, hvor der kan ske forsin- kelser. Med hensyn til personalet er det nok vores største udfordring, både pt. og fremadrettet. Hvordan fastholder vi vores personel, og hvordan rekrutterer vi nye kompetencer, også gerne med en bredde, så vi rekrutterer så bredt et perso- nel fra samfundet som muligt. Det er en kendsgerning, at der er en kæmpe udfordring for forsvaret med manglende arbejdskraft, og det bliver en kerneopgave for mig. Vi kan have nok så meget isenkram og opgaver, der skal løses, men uden tilstrækkeligt, velud- dannet personel, er der ikke noget af det her, der kommer til at lykkes. Nødvendigt antal værnepligtige Jeg sidder ikke med alle løsningerne nu og her efter så kort tid som ordfører, men jeg er ikke i tvivl om, at i et nyt forlig må et kerneelement være, dels hvordan vi rekrutterer og dels fastholder personel. Hele HR-delen af et kommende forlig får større betydning. Jeg synes jo, værnepligten er vigtig, for den danner et godt grundlag at re- kruttere fra, og den sikrer en befolkningsmæssig opbakning til forsvaret. For at sige det kort, så skal vi have det antal værnepligtige, vi har brug for - og det er selvfølgelig en vurdering, der tager udgangspunkt i, hvilke opgaver vi skal løse. Noget, der er væsentligt for mig, er den kønsmæssige repræsentation. Man kan kræve at få en bedre balance, og i hvert fald tilbyde lige muligheder for mænd og kvinder, ikke kun i forhold til at kunne aftjene værnepligten, men også rekrutteringsindsatsen til forsvaret. Det transatlantiske bånd og Kina Der er ingen tvivl om, at vi med et nyt forlig skal et skridt videre henimod Wa- les-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsva- ret. Vi er nødt til at tage bestik af, hvad vi står overfor nu og her, og hvad der ven- ter inden for de næste 10 år. Her afventer vi Zilmer-Johns-rapporten (kommen- de analyse af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ledt af ambassadør Michael Zilmer-Johns, red.), som det nye forsvarsforlig skal spille op ad. Udfordringerne ikke er blevet færre. Det tilsiger jo, at forsvaret skal løse en række opgaver, som man ikke kan øjes med at løse halvt, og det kommer til at stille krav. Vores akse med USA må stå uanfægtet, og Regeringen betragter det transat- lantiske samarbejde som fundamentet i dansk sikkerhedspolitik. Derfor kom- mer vi nok også til at se et ønske fra USA’s side om, at vi er til stede for eksempel i Det Sydkinesiske Hav, eller i hvert fald i Asien, hvilket vi også har en interesse i som en stor søfartsnation, da vi ønsker at holde internationale farvande åbne, frie og sikre. Ønsker en langt bredere forsvarsdebat Vi er nødt til at få en folkelig diskussion at dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, så der i befolkningen bliver en klar forståelse af, hvorfor vi må bruge penge på vores sikkerhed i forhold til eksempelvis sundhed eller uddannelse. Jeg og Socialdemokratiet vil i hvert fald meget gerne have, at vi op til forbere- delserne at et nyt forlig får en folkelig diskussion om forsvaret. Vi må erkende, at det ofte er en diskussion, der foregår i en meget snæver kreds. Jeg støtter, at alle, civile såvel som militære, deltager i den offentlige debat om Danmarks sik- kerhed. Det skal vi have styrket. Jeg har i mange år siddet med i Udenrigspolitisk Nævn og i Udenrigsudvalget, så jeg har fulgt dansk sikkerhedspolitik og dermed også indirekte forsvaret i en årrække. Men jeg fik en meget kontant påmindelse om forsvarets betydning og også konsekvenser, lige inden jeg blev ordfører, da jeg var i teatret for at se styk- ket ’My Dear Hunter’. Det er den mest bevægende teateroplevelse, jeg har haft i mange år, og selvom jeg ser rigtig meget teater, var det kun anden gang, jeg har befundet mig selv i teateret, hvor jeg græd under en forstiling. Stykket handler om fire veteraner, der i dramatiseret form fortæller deres hi- storie, og det er det mest gribende, jeg har set, i forhold til at forstå, hvad en veteran kan gennemleve med sig selv, sit familieliv, at få anerkendt sin arbejds- skade og sin indsats for forsvaret. Hvis vi kunne gøre det lige så tydeligt - hvorfor hele forsvarsindsatsen er vig- tig, som de fire veteraner formåede overfor publikum - så ville vi nå rigtig langt. Den stærkeste måde at tale til mennesker på, det er at tale til deres følelser, og det vil jeg håbe, at vi kan formå at gøre i forhold til de folkelige debataktiviteter.

    ...