Husk at dele - din viden med andre ...
Finder du en artikel interessant, så gør andre det helt sikkert også. Del artikler med andre ved at højreklikke på artiklen og vælg "at sende som e-mail" i menu'en.
Du kan også poste det på Facebook, Twitter eller LinkedIn.
Rigtig god læselyst!
Tilmeld dig CS Bladet elektronisk her
SAMMENHOLD STYRKER
Side 6
6 CS BLADET | DRONEPILOTER Forsvaret skal uddanne egne dronepiloter Til januar får Forsvaret adgang til et nyt uddannelsescenter for droner i Odense. Foreløbig med to fastansatte medarbejdere, formentlig en civil og en militær ansat under forsvarsministeriets resort. ”Aftalen med UAS betyder, at vi etablerer en vidensde- ling med folk, der har mange kompetencer på området.” CASPER B. NIELSEN Foto: Forsvarsgalleriet AF HELLE KOLDING I september kunne en glad forsvarsminister og hendes partifælle Odenses borgmester løfte sløret for et nyt spændende tiltag i Forsvaret. Det drejer sig om et uddannelses- center, hvor der skal uddannes op mod 150 dronepiloter i det danske forsvar om året. Uddannelsescentret er samtidig et tæt samarbejde mellem forsvarsministeriet og dro- necenter UAS. UAS Denmark drives i et samarbejde med H.C. Andersen lufthavnen (Odense Lufthavn), Erhvervscenter Fyn og Syddansk Universitet. Centret får betegnel- sen: Forsvarsministeriets Kapacitetscenter for mindre droner og vil indledningsvis få tilført to fast medarbejdere fra Forsvaret. Arbejdet med droner er i forvejen udbredt flere steder i Forsvaret. Beredskabsstyrel- sen råder eksempelvis over tre droneberedskaber, hvor dronerne bruges i forbindelse med indsatser ved ulykker, brande, oversvømmelser etc. -Men mulighederne er talrige. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser, siger Casper B. Nielsen, oberstløjtnant og Chef for Fastvingede fly med base hos Forsvars- ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup, og med flyvernavnet PEL. Det er ham, der skal være med til at udvikle planerne om droner og dronepiloter i Forsvaret, og være bindeleddet mellem Droneudviklingscentret og forsvaret. -Udviklingen er eksploderet, og det samme er antallet af droner, siger PEL, og han tilføjer hurtigt; -Derfor er det også klart, at Forsvaret er med i den udvikling. Aftalen med UAS betyder, at vi etablerer en vidensdeling med folk, der har mange kompetencer på om- rådet. Militære og civile På sigt er det også meningen, at centret skal være med til at uddanne dronepiloter til små droner (under 15 kg), ikke kun bredt til hele Forsvaret alene, men på sigt måske også til andre af statens styrelser som f.eks. politiet. Udviklingen af forsvarets dronestrategi kommer dog ikke kun til at udgå fra Uddan- nelsescentret og UAS, men også fra specialister tilknyttet FMI. -Det kan være militært såvel som civilt ansatte med den fornødne ekspertise, fortæl- ler PEL. Når forsvarsministeren under præsentationen af det nye samarbejde nævnte, at der skal uddannes cirka 150 dronepiloter om året, bliver der dog ikke tale om en ny selv- stændig militær enhed af dronepiloter. -Udgangspunktet er at dronepiloterne uddannes i egne enheder, som en uddannelse sideløbende med deres andre funktioner i enheden, forklarer PEL. Altså f.eks. lige som man i dag kan uddanne sig som røgdykker, noget der ikke
Side 7
CS BL ADET | SIDSTE F-16 FLY I BALTIKUM 7 nødvendigvis udgør ens hovedopgave. Derfor vil de også være repræsenteret i alle værn og hovedparten være fra den manuelle gruppe eller mellemledere. Nøgleordet vil her være interessen -og evnen til at beskæftige sig med disse nye teknologier i mange sam- menhænge, hvor udviklingen går meget stærkt. -Men ved at uddanne dronepiloter i enhederne, har de enkelte enheder netop mulig- hed for at udnytte deres ekspertise i forbindelse med det daglige arbejde, under øvelser og udsendelser, siger PEL videre. Fremadrettet er det således meningen, at Forsvaret selv skal give dronepiloter de ind- ledende uddannelser til at operere små droner. Forsvarsministeren regner med, at der på sigt vil være cirka 1.000 dronepiloter tilknyttet Forsvaret. Og mulighederne for dro- nerne er – som tidligere nævnt utallige. -Vi har jo allerede en vis erfaring med droner fra mange forskellige opgaver både her- hjemme og i udlandet. Forsvaret skal på sigt anskaffe nye droner i mange størrelser. Ek- sempelvis skal der anskaffes større droner i forbindelse med den øgede tilstedeværelse og overvågning i de arktiske områder. Her er der dog tale om droner, der er væsentligt større, end dem kapacitetscenteret skal beskæftige sig med. Samlet set vil droner i alle størrelser vinde ind på alle Forsvarets områder. Altid menneskelige piloter Når mulighederne netop er så ubegrænsede, betyder det selvfølgelig også, at droner kan bruges krigsmæssigt og til terror. Også de perspektiver vil drages med ind i uddan- nelsen, og ser man på netop warfare og terror, så skal der jo også findes muligheder for at afværge og overvåge den slags. Centret er for ’mindre droner’, men teknikken og manøvreringen bag er for så vidt ens for både små og store droner. Den største fordel ved netop droner er også, at de ikke er bemandede fly, men styres fra afstand. Og derfor kan komme tæt på mål, hvor mennesker ikke kan være, enten af hensyn til varmegrader, nedstyrtningsfarer, beskydning eller andet. Alligevel er PEL sikker på, at selv de bedste droner aldrig vil komme til helt at erstatte bemandede fly. FAKTA Det er Forsvarsministeriet, der har oprettet droneuddannelsescenteret, som skal uddan- ne dets ansatte i at flyve med mindre droner. Her kan Forsvarsministeriet følge med i den nyeste udvikling på droneområdet. Fysisk får Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner, plads i det eksisterende dronetestcenter UAS Denmark, Odense. www.uasdenmark.dk -Selv når vi taler kunstig intelligens, så er der begrænsninger. Vi vil aldrig på alle områder helt kunne komme uden om de kompetencer og den menneskelige faktor, der gør sig gældende hos en ’rigtig’ pilot, fastslår PEL. Droner vil dog bibringe mange nye muligheder, der kan få stor betydning for løsning af Forsvarets opgaver. Droner er således et meget kompetent og brugbart supplement og en uundgåelig del af forsvarets fremtids strategier. I forbindelse med præsentationen af dronecentret, udtalte ministeren: Jeg håber, det bliver kimen til, at vi får en kæmpestor droneindustri, et stort drone- centrum for udviklingen langt ind i fremtiden. Der kommer selvfølgelig nogle arbejds- pladser i forbindelse med det, og forhåbningen er, at det bare kommer til at blive større og større, efterhånden som vi også skal bruge flere droner til langt flere opgaver. Så en ting er uddannelsesopgaven, en anden ting er udviklingsopgaven! Foto: Forsvarsgalleriet Sidste F-16 fly i Baltikum Næste gang der skal danske fly til Air Policing, forventes det at blive de nye F-35. AF HELLE KOLDING Frem til december måned er der et dansk F-16 bidrag i Litauen. Ikke færre end fire danske F-16 fly er med ovre i Baltikum, og det betyder også, at der er godt 60 medarbejdere fra flyvevåbnet med til at støtte flyene og deres piloter. Bidraget er en del af NATOs indsats i Baltikum, og landene skiftes til at medvirke til patruljering og flyavisning. Danskerne har været i Litauen siden september, og deres chef sammenligner opgaven lidt med at være ’luftens politi’. -Vi skal være klar til at rykke ud 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, forklarer han, der har kaldenavnet NIE til forsvarets webside. Danskerne udgår fra Siauliai luftbasen, der ligger i det nordlige Litau- en. At de ikke er der bare for et syns skyld, fremgår også af det faktum, at de næsten dagligt kaldes på vingerne for at kigge nærmere på et fly, der enten ikke kan eller vil identificere sig, når det når Litauisk luftrum. -De fleste gange er vi ude at kontrollere russiske fly, der flyver gennem internationalt luftrum. Hvis ikke de anvender elektronisk udstyr til at angive deres position, så sikrer vores tilstedeværelse, at luftovervåg- ningsenheder kan se den pågældende aktivitet og agere efter det, siger NIE videre til forsvaret.dk. Opgaven er en del af Baltic Air Policing, der er en mission med et bredt spektrum af opgaver. Og den danske tilstedeværelse handler i høj grad om at give Estland, Letland og Litauen de bedste forudsætninger for at have et sikkert og stabilt miljø for afvikling af såvel militær og civil fly- trafik. Det er ottende gang at danske F-16 fly er udstationeret i Baltikum, og umiddelbart tyder alt på, at det bliver sidste gang. Næste gang Danmark sender fly til Baltikum skal det nemlig efter planen være de da supernye F-35. Det danske bidrag kommer hjem til jul. (Kilde: FSV) Foto: Forsvarsgalleriet