Side 4

4 CS BLADET | AKTUELT Foto: Forsvarsgalleriet Første SAREX efter pandemi AF HELLE KOLDING Med jævne mellemrum deltager søværnet i søredningsøvelser for at være klar, hvis ulykker skulle ske. Men den øvelse, der fandt sted i midten af september og foregik ud for Hvide Sande, var alligevel lidt anderledes. For det var faktisk første gang siden Covid 19-pandemien, at øvelsen igen kunne finde sted. Denne gang deltog også en række forskellige myndigheder, der sammen trænede beredskabet, men også det at kunne samarbejde mellem netop mange forskellige myndigheder og styrelser. Udover sø- værnet, hvor det var skibe fra 3. Eskadre, der deltog, var også Kystredningstjenesten, politi, brandvæsen og Fiskeristyrelsen repræsenteret. I alt deltog tre af vestkystens kystredningsstationer, nemlig den i Hvide Sande, Thorsminde og Esbjerg. Officielt kaldes søredningsøvelserne for SAREX, og de plejer at flytte rundt geografisk, så der kan trænes i forskelligt miljø. Forsvarets røde fartøj AF HELLE KOLDING Et lille rødt skib, der sejlede frem og tilba- ge ud for Kerteminde, fik så mange bor- gere til at undre sig, at de kontaktede det lokale dagblad. Skibet tilhører Forsvaret, men er malet knaldrødt. Og det er fordi, at det i modsætning til de mere militært operative flådefartøjer netop gerne skal kunne ses, også på lang afstand. Skibet hedder Fyrholm, og det er base for nogle af de søopmålere, der hele tiden undersøger de danske farvande og ikke mindst hav- bunde, så de kan udarbejde de mest muli- ge søkort til brug for søfarten. I øjeblikket har søopmålerne fokus på farvandet og havbunden mellem Fyn og Langeland og ned til Svendborgsund. Der- for den jævne sejlads frem og tilbage langs den fynske østkyst. Fyrholm blev taget i brug af Forsvaret tilbage i 2006. (Kilde: FS) Søopmålingsfartøjet A 542 Fyrholm er et af Søværnets specialskibe. Foto: Rudi Hansen, Forsvarsgalleriet 2 ledige stillinger PLANLÆGNINGS- OG KOORDINATIONSBEFALINGSMAND TIL SELEKTIONSSEKTIONEN VED FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE Har du mod på et spændende og krævende job, der stiller store krav til dit over- blik og din evne til at skabe struktur? Så er denne nyoprettede stilling, måske noget for dig. Værnepligts- og rekrutteringsafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse søger en seniorsergent (M231) til Planlægnings- og Udvik- lingselementet i Selektionssektionen. Her vil du få et afgørende ansvar for den overordnede afprøvning til alle Forsvarets uddannelser. Læs mere på karriere.forsvaret.dk/job/opslag OVERSERGENT TIL UNDERVISNING AF UNGE OM FORSVARETS OPGAVER Har du lyst til at undervise i et spændende miljø? Så kunne denne stilling, må- ske være noget for dig! Stillingen er som underviser i Forsvarets mobile klasse- værelse, Check Point One, hvor der er undervises og føres dialog om Forsvarets opgaver – nationalt og internationalt. Værnepligts- og rekrutteringsafdelingen i Forsvarsministeriets Personale- styrelse søger en oversergent (M221) til det Udadvendte team i Marketingsek- tionen. Her vil du få muligheder for, at bibringe unge mennesker fra Udsko- lings- og gymnasiesegmentet en god viden om Forsvarets opgaver. Læs mere på karriere.forsvaret.dk/job/opslag

Side 5

CS BLADET | LEDER 5 LEDER Er der en voksen til stede? Der mangler medarbejdere i Forsvaret. Det har jeg efterhånden sagt rigtig mange gange, men det er vig- tigt – ja, det er faktisk afgørende for Forsvarets opgaveløsning og dermed også for danskernes sikkerhed. Problemet er stort set det samme, uanset hvem af jer, jeg taler med. I Hæren mangler der stadig en fuld brigade, og det er en umulig opgave for soldaterne at implementere alt det nye materiel og ikke mindst at uddanne mandskabet til at bruge det, samtidig med grænsekontroller, bevogtningsopgaver og alle mulige andre opgaver. Man er blevet vant til at smide alt, hvad man har i hænderne, for at løse en ny akut opgave. Søværnet sejler for kort, hvilket betyder, at man sejler uden at have fuldt mandskab på skibet. Man vur- derer, at der mangler et stort antal besætningsmedlemmer alene på inspektionsskibene. Jeg hører ofte eksempler på, at man må låne mandskab fra andre skibe for at kunne sejle, men alligevel sendes der nye bidrag ud. Nogenlunde samme billede gør sig gældende i Flyvevåbnet, hvor der mangler kollegaer til at løse op- gaverne. Under COVID-19 blev det også meget tydeligt, at Beredskabsstyrelsen ikke er beredte til, når katastrofen rammer. Ikke fordi, de ikke er dygtige nok, men ganske enkelt fordi, der også mangler folk. Som jeg også skrev om i sidste nummer af bladet, er min opfattelse, at man er begyndt at være lige lov- ligt glad for brugen af Force majeure i Forsvarets opgaveløsning. Ved Force Majeure kan man fravige af- talen om daglig hvileperiode, fordi der er tale om en ekstraordinær situation, og det er derfor et belejligt begreb at påberåbe sig, hvis man som arbejdsgiver ikke har mandskab nok til at løse opgaven indenfor de almindelige regler. Personaleomsætningen særligt blandt de unge kollegaer er alt for høj. De forlader Forsvaret hurtigere, end de kan nå at få den nødvendige erfaring, og det giver en udfordring på den lange bane, fordi man mister værdifuld erfaring, hver gang en medarbejder vælger at forlade Forsvaret. Man skal jo huske på, at det tager tid at uddanne en dygtig soldat, og man kan ikke bare gå ud og finde en ny gennem det lokale jobcenter. Samtidigt presser det de kollegaer, der er tilbage, da opgaverne stadig er det samme i mængde og indhold. Vi er i en tid lige nu, hvor det er let for vores kollegaer at tage beslutningen om at forlade Forsvaret. Der er rigeligt med arbejde at få på det civile arbejdsmarked, og hvis man gang på gang oplever, at man har så travlt på jobbet, at det går ud over ens privatliv, bliver beslutningen blot endnu lettere. Og idet politikerne har valgt at spare både den civile uddannelsesordning og tjenestemandsansættelser væk, har man også fjernet den ekstra gulerod, der gjorde det attraktivt at forlænge sin militære karriere. Der mangler kollegaer i Forsvaret, men svaret fra Forsvarets ledelse er ofte, at der ikke er penge til at an- sætte flere, hvis det overhovedet er muligt, da lønsummen for længst er brugt. Men at pengene er brugt, er ikke ensbetydende med, at de er brugt på en måde, der giver flere hænder i Forsvaret. Nu må der da snart være en voksen, der rejser sig op i lokalet og siger tingene, som de er: Forsvaret, herunder Beredskabsstyrelsen er ikke i stand til at løse alle de opgaver, som er og bliver tildelt, med det antal medarbejdere, som Forsvaret har pt. Hvis pengene ikke er tilstrækkelige til at ansætte og fastholde de kollegaer, der skal til for at løse alle opgaver – vel at mærke med respekt for vores aftaler og regler – så er der for mig at se kun to muligheder: Enten flere lønkroner eller færre opgaver – altså en prioritering af, hvilke opgaver, der kan løses, men ikke mindst hvilke opgaver, der ikke kan/skal løses. Jeg kan garantere, at jeg kommer til at køre hårdt på for at få politikere og ledelse til at forstå, at man ikke kan fortsætte med at køre et forsvar på denne måde. Snart sætter politikerne sig til bordet for at kigge på et nyt forsvarsforlig, og der håber jeg, at man kan indse, at der skal flere penge ind på persona- leområdet, hvis man vil have et stærkt forsvar, der kan løse opgaver i ind- og udland. Der skal nye penge til, men der skal naturligvis også samles op på det efterslæb, der er i det nuværende forsvarsforlig, hvor der heller ikke er nok ressourcer på personaleområdet. CS formand Jesper Korsgaard Hansen JESPER KORSGAARD HANSEN CS formand ”Vi er i en tid lige nu, hvor det er let for vores kollegaer at tage beslutningen om at forlade Forsvaret.”

    ...