Side 4

4 NOTER | CS BLADET Vi beklager meget Af Helle Kolding Skulle nogen være i tvivl, så er det altså ikke robotter, der sidder og skriver artikler til CS Bladet. Det betyder også, at der indimellem kan snige sig menneskelige fejl ind i teksterne, og ikke alle når at blive rettet i korrekturen. Det kan vi kun beklage. Ikke desto mindre iler vi straks med en dyb beklagelse over, at der i forrige nummer -juniudgaven- således havde indsneget sig et par alvorlige fejl af slagsen ind i et par artikler. Det er selvfølgelig Lockheed Martin, der er producenten bag Danmarks nye kampfly F-35 og ikke Boing. I en artikel om de nye lokalindkøbscentre, fik vi blandet den nye struktur lidt sammen, og puttet de nye centre ind under den nye Vedligeholdelsestjeneste. Det er ikke korrekt. Lokalkøbscentrene bliver i forsyningsafdelingen FDD. Og i artiklen om overvågningscentret i Nord, MOC, fik vi skrevet en af medarbejdernes ’kaldenavn’ frem for hans korrekte dåbsnavn. Marinespecialist Ole hedder Nielsen til efternavn og ikke Shotokan. Generelt når vi skriver artikler, hvor personer citeres eller på anden måde medvirker, bringer vi altid artiklen til eftersyn hos vedkommende netop for at undgå misforståelser eller faktuelle fejl. I juninummeret blev den rettede ud- gave, uvist af hvilken grund, ikke den udgave, der blev trykt i vores blad. Vi er meget kede af dette uheld og har strammet op på vore procedurer for at undgå, at dette vil ske en anden gang. Men igen, vi er kun mennesker, og vi undskylder, hvis det har forårsaget forvirring. De korrekte udgaver kan læses i deres helhed på vores hjemmeside under Nyheder. Foto: Forsvargalleriet 3296 aktioner på en uge Af Helle Kolding Det sker, at folk ’udenfor hegnet’ spørger, jamen har vi stadig soldater i Afghanistan? Og svaret lyder, jamen det har vi da. Vel er de store udsendelser med hundredvis af danske soldater i Helmand-provinsen et overstået kapitel, men vi har nu snart i en del år haft mindre styrker udsendt til en række specialiserede opgaver i Afghanistan. Ikke mindst i hovedstadsområdet Kabul. Blandt andet har vi soldater, der er med til at sørge for sikkerhed og transport. Herunder også hunde og hundeførere. Bare på en enkelt tilfældig valgt uge i juli har danske soldater gennemført 14 sikrings- og eskorteopgaver for Kabul Security Forces og daglige opgaver for Ka- bul Garrison Command. Derudover har en gruppe været placeret i Hamid Karzai International Airport, hvor de dagligt har støttet det australske bidrag. En anden gruppe har været placeret i Camp Taylor, hvor de har støttet rådgivere med sikringsopgaver i Kabul Military Training Center. Danmark står også for det internationale militærpoliti udstationeret i Afghanistan, og i samme uge gennemførte MP’erne ikke færre end 3296 aktioner, fordelt på id-kontrol, fartkontrol og køretøjskontrol af våben og ammunition. 548 af kontrollerne var af rejsende til og fra Hamid Karzai Internationale lufthavn. De danske hunde og deres førere er indsat ved det Afghanske flyvevåben i Kabul, og her er de med til at sikre området med patruljering, hvor de først og fremmest leder efter skjulte sprængstoffer. På en enkelt uge blev det til 44 patruljeringer og nærkontrol af 14 lastbiler og seks personbiler. Også helt små grupper er udsendt. Således fra flyvevåbnet, hvor der er udsendt hold á to mand ad gangen, der er udsendt i fire måneder. Det drejer sig om en seniorsergent og en sergent, der arbejder som sikkerhedsrådgivere. Bidraget kaldes Mentor Aerial Port Operations. Kilde: Forsvaret FAKTA om det danske bidrag til Resolute Support Mission Danmark har siden januar 2015 bidraget til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan. Bidraget omfatter cirka 155 soldater i og omkring Kabul. Soldaterne udfører eskorte- og bevogtningsopgaver for NATO-rådgivere, militærrådgivning af afghanske sikkerhedsinstitutioner, samt militærpolitiopgaver.

Side 5

CS BLADET | SAMMENHOLD STYRKER 5 "Træning er altafgørende for, at vi kan tage ud, hvor det er hårdt og svært. Det må ikke nedprioriteres, fordi vi skal opretholde samme grad af udsendelser indenfor et meget stramt budget." Leder: Der skal være penge til både træning og udsendelser Kort før sommerferien fik Danmark en ny regering, og de nye ministre har sommeren igennem brugt tid på at optræde i medierne og fortælle om deres rolle i den nye regering. Det gælder også vores nye Forsvarsminister, Trine Bramsen, der gik på TV 2 News den 18. juli for at tale om, hvilken retning den nye regering vil gå i de næste fire år i forhold til det forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Ministerens interview har efterfølgende fået en del reaktioner. Halvvejs gennem samtalen udtalte Bramsen nemlig, at hun gerne vil fastholde et forsvarsbudget på 1,5 procent af BNP, samtidig med, at Danmark skal fortsætte sit engagement i de områder, hvor det er svært. Argumentet fra den nye minister var, at Danmark leverer varen i forhold til det antal missioner, vi deltager i. Vi kan med andre ord det hele med et mindre budget end det, vi har forpligtet os til i NATO. Først og fremmest vil jeg minde ministeren om, at vi tilbage i 2014 skrev under på et stykke papir, der forpligtede os til at skyde flere penge ind i forsvaret. Det bliver vi holdt op på nu, fordi USA ikke længere gider at betale vores regning. Sikkerhed og tryghed koster penge, og det er et område, som man ikke må spare på. Alt det kan umuligt være en nyhed for ministeren, da det er noget som både eksperter, analytikere og undertegnede har forsøgt at gøre opmærksom på de seneste år. ”Man kan jo have nok så store forsvarsbudgetter, men hvis man kun er derhjemme og træner og aldrig tager ud, hvor det er hårdt og svært, giver jeg ikke meget for det,” lød det også fra Danmarks nye forsvarsminister, og måske læser jeg lidt for meget ind i den sætning, men jeg kunne da godt frygte, at ministeren vil nedprioritere uddannelse og træning til fordel for udsendelser på basis af den udtalelse. Det er ikke mange måneder siden, at brigadegeneral Henrik Lyhne offentligt advarede om, at soldaterne var presset ud over evne, og at det især var træningen, det haltede med. Selv den grundlæggende træning mangler der tid til, lød det. Svaret fra forsvarets ledelse var, at man skal prioritere uddannelse og træning. ”Prioritering af uddannelsestid skal sikre, at forsvaret også i fremtiden har soldater, der er bredt funderede i soldaterhåndværket, og det er ofte nødvendigt at foretage til- og fravalg i forhold til, hvad der skal trænes og øves hvornår.” lød det i svaret fra Forsvarskommandoen. Debatten om forsvarsbudgettets størrelse kan virke langt væk fra hverdagen ude på tjenestestederne, men det har alligevel stor betydning. CS argumenterer for, at en del af budgettet bør bruges der, hvor det for alvor har betydning – nemlig på flere kollegaer. Det vil vi holde fast i, og i den sammenhæng betyder det faktisk en hel del, om budgettet er 1,5 procent eller 2 procent. Forsvaret kan ikke blive ved med at køre på dampene For soldaterne er pressede. Mange har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Lokaler og materiel er slidt, og det skaber en utilfredshed med forsvaret som arbejdsplads, der får folk til at søge væk. Kære minister, træning er altafgørende for, at vi kan tage ud, hvor det er hårdt og svært. Det må ikke nedprioriteres, fordi vi skal opretholde samme grad af udsendelser indenfor et meget stramt budget. Soldaternes træning hjemme i Danmark giver måske ikke den samme mulighed for at trykke hånd med statsledere i Paris, som et flådebidrag gør, men træningen er til gengæld en afgørende faktor for medarbejdernes sikkerhed, når de sendes ud. CS formand Jesper Korsgaard Hansen

    ...