Side 6

6 DØGNAFTALE ER MARKANT BEDRE FOR PERSONALET | CS BLADET Forsvarsminister: Døgnaftale er markant bedre for personalet Ved et samråd i forsvarsudvalget forsvarede Forsvarsministeren den nyligt indgåede aftale omkring vagter for afvisningsberedskabet, der også vil omfatte de kommende F-35 kampfly. Foto: Forsvarsministeriet Af Helle Kolding I midten af marts måned kaldte Enhedslisten forsvarsudvalget til samråd for at drøfte dels piloternes arbejdstider og støjgenerne omkring de nye kampfly F-35, der skal opstilles på flyvestation Skrydstrup. Eva Flyvholm fra Enhedslisten udtrykte blandt andet bekymring om reduceringen af personel i forbindelse med overgang til nye vagtordninger for personellet omkring kampflyene, hvor der er lagt op til, at man i fremtiden kan spare eksempelvis otte piloter. - Hvordan kan det pludselig lade sig gøre, spurgte Eva Flyvholm. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, Venstre, forklarede at reduceringen kommer ved at omlægge de hidtidige toholdskift til døgntjeneste i afvisningsberedskabet. - Den normerede F-35 struktur kan derved reduceres til 62 operative piloter, og derved har vi således den etableret den fornødne balance mellem antal F-35 fly og antal piloter. Det er klart, når man går fra toholdsskifte til døgntjeneste, er der færre vagter for den enkelte pilot, påpegede Claus Hjort Frederiksen. Eva Flyvholm stillede sig undrende over for, hvorvidt omlægningen af vagtstrukturen ikke ville slide ekstra meget på piloterne, når der nu skulle reduceres i antallet. Forsvarsministen understregede, at døgntjeneste ikke var noget specielt for piloter, men at det også findes andre steder i Forsvaret, blandt andet i Beredskabsstyrelsen. Han tilføjede også, at der jo også gælder en hviletidspause efter døgntjeneste, som der gjorde i forbindelse med toholdsskiftet. - Jeg vil bare sige, at alt det her kan vi jo spare os for at diskutere, for det her er jo en aftale, der er indgået med fagforeningerne på det her område, og det er jo her, at garantien for medarbejderne ligger. I det jeg jo går ud fra, at HOD og CS varetager deres medlemmers interesser, så der kan vi jo spare os lange diskussioner omkring det, fastslog Claus Hjort Frederiksen. Flyder rundt Denne bemærkning fik Eva Flyvholm til at henvise til, at hun nok forstod, at fagforeningerne havde været inde over aftalen omkring døgntjeneste, men at fagforeningerne næppe havde været med i beregningerne omkring besparelser og nedskæring i personellet. - De besparelser, der skal findes for at få denne kampflys-økonomi til at ’flyde rundt’, den skal man nu finde ved færre medarbejdere, spurgte hun videre, og hun fortsatte hurtigt; - Det er ikke mit indtryk, at fagforenin- Jesper K. Hansen: - Da vi indgik aftalen, var det ikke med personelbesparelse som hensigt. Det har været for at se, om vi kunne lave nogle aftaler, som var på døgnbasis. Vi har fået lavet en aftale, som kan opsiges af begge parter, og vi vil selvfølgelig overvåge, at den ikke bliver misligholdt. Skal aftalen bredes ud, så den bruges andre steder, er det de centrale parter, der skal afgøre det og finde ud af, om det er interessant eller ej. Det er altså ikke en aftale, man umiddelbart kan føre ud over hele Forsvaret. Arkivfoto gerne har stået for den del af det! Hun ville meget gerne se de beregnin- ger, der viser, at man godt vil kunne klare opgaverne med færre piloter, og hun udtrykte stor bekymring for, hvordan det hele vil ’hænge sammen’. Formanden for Forsvarsudvalget Rasmus Jarlov fra De Konservative, fandt det også meget interessant at få regnskabet forelagt, men erkendte, at det lå uden for dagens samråds emne. Hertil kommenterede Forsvarsministeren, at det ikke ville være noget problem at få beregningerne forelagt. Denne meddelelse fik Eva Flyvholm til at konstatere, at det ville hun se frem til, men hun understregede samtidig, at der var mange ting, der ikke var blevet informeret godt nok om i forbindelse med hele kampfly-forløbet, og hun viste stor bekymring for, om budgettet omkring kampflyene ville holde. Claus Hjort Frederiksen tilføjede des- uden, at Forsvaret fik fastslået i 2011 ved en landsretsafgørelse, at afvisningsberedskab er egentlig militær tjeneste. Derfor er det op til Forsvaret administrativt at træffe beslutning om døgntjeneste. - Der var så også en aftale om, hvordan det skulle honoreres. Der blev indkaldt til forhandlinger og lavet en aftale, forklarede Forsvarsministeren. Ministeren fastslog, at den aftale er gældende for piloterne og i høj grad har noget med F-35 at gøre. - Den nye døgnaftale er markant bedre for personalet ved afvisningsberedskabet, konkluderede han yderligere. 300 soldater og 100 veteraner med til Royal Run Tekst og foto Helle Kolding Her i pinsen blev der løbet over hele Danmark for at markere HKH Kronprinsens fødselsdag. På grund af CS Bladets deadline før udgivelse, kan vi ikke berette om, hvordan løbene rundt om i landet foregik. Men ved deadline lå det fast, at 300 soldater fra Forsvaret officielt løb med i Royal Run i Esbjerg. Royal Run skulle finde sted i de store byer; København-Frederiksberg, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg, og Kronprinsen løb selv med på kortere distancer for at slutte med en ti-kilometer i København. For at vise sig mest synlige, løb de 300 soldater i t-shirts, kampbukser og støvler på den korte distance. På forhånd var der udvalgt 100 soldater fra hvert af de tre værn til at deltage. Også veteraner deltog i løbet. Her var op imod 100 tilmeldt, og de løb i henholdsvis i Esbjerg og København-Frederiksberg. Veteranerne deltog i forbindelse med Dansk Idrætsforbunds Soldaterprojekt. Det er HKH Kronprinsen selv, der tog initiativet til Royal Run, fordi han gerne vil sætte fokus på idræt og få folk til at bevæge sig.

Side 7

CS BLADET | FMI EFTER FORLIGET 7 FMI-chef: Vi skal af med støvet Milliarderne ruller ind til indkøb af militært udstyr, køretøjer og artilleri, og medarbejderstaben skal øges med cirka ti procent, så det er svært ikke at være tilfreds som ny chef ude i Ballerup, erkender generalløjtnant Flemming Lentfer. Af Helle Kolding Støvler soldaterne ikke kunne bruge i terræn. Lagre af bh’er, der aldrig blev brugt. Ombyggede mandskabsvogne, der ikke kunne bruges af garderhøje soldater. Tomme hylder fordi varer var på venteliste eller endnu ikke bestilt… Jo, de senere år har budt på en perlerække af små eller større situationer, der ikke kun har fanget de interne ’brugeres’ opmærksomhed, men også gang på gang har været publiceret i eksterne medier, ofte til stor undren eller endda moro for en interesseret offentlighed. Alt sammen med udspringspunkt hos Forsvarsministeriets Materiel -og Indkøbsstyrelse, i daglig tale FMI, der har hovedsæde i Ballerup og med knap 2.000 ansatte og en omsætning for milliarder af kroner inklusive nye kampfly, er en af Forsvarets helt store tunge medspillere. Helt bogstaveligt er der intet større materielkøb, der ikke kommer forbi FMI’s skriveborde. Nogle indkøb forberedes, forskes og forarbejdes i årevis inden effektuering, mens andre er mere hurtigt trufne beslutninger. Alt fra værktøj, elinstallationer, møtrikker, baretter, ammunition og hjulkapsler til køretøjer, missiler og de før nævnte kampfly, har FMI berøring med. Set i lyset af alle disse ’varer’, er det vel ikke så sært, at noget indimellem kan ’falde ved siden af’ eller give anledning til selvransagelse og måske et lille smil eller et ’åh nej’. Man skal også lige tænke på, at hver sag har sine nuancer og årsager. Eksempelvis bh’erne, der blev købt ind, fordi Forsvaret også har mange kvindelige ansatte, og man skulle finde undertøj – herunder også bh’er til dem, fordi undertøj hører til den standardbeklædning, der udleveres til soldater. At kvinderne så fravalgte bh’en frem for deres egne modeller, er jo ikke indkøberens skyld. For bag ved alle aftaler, store og små indkøb, beslutninger og undersøgelser sidder der mennesker af kød og blod. En af dem er chefen for det hele. Direktør for FMI, generalløjtnant Flemming Lentfer, tidligere tjenestegørende i Flyvevåbnet, der satte sig i chefstolen sidste år. Som næsten ny i stolen er det samtidig ham, der skal være med til at implementere et nyt forsvarsforlig, der i høj grad berører hele FMI og tage højde for behørige eventuelle besparelser set i lyset af en tidligere udarbejdet budgetanalyse, og derudover også varetage nogle af de største og mest markante indkøb af materiel, som Forsvaret har fået i opdrag. En udfordring, der nok kan tage vejret fra de fleste, men den nye direktør virker både glad og fuldkommen rolig, da CS Bladet kigger forbi og møder ham i Ballerup midt i marts måned. - Det er klart, vi står over for en superspændende udfordring. Men vi står egentlig ret godt, siger Flemming Lentfer, og han tilføjer hurtigt; - Det nye forlig bygger jo på en allerede eksisterende plan. Eksempelvis har vi jo allerede bestilt en masse materiel via tidligere indgåede rammeaftaler. ’Det hårde arbejde’ er allerede godt i gang. Budgetanalysen skræmmer heller ikke. - Vi skal ikke til at lave helt om, vores struktur er allerede rimeligt tilpasset, forklarer direktøren. Inddrage medarbejderne Til gengæld kan direktøren ovenikøbet se frem til at få øget antallet af medarbejdere i FMI med cirka 10 procent. - Medarbejderne har været stærkt pressede, og det er jeg meget opmærksom på. Der har bl.a. været iværksat nogle trivselsprojekter, som har haft en effekt, men det er et område, som jeg er meget opmærksom på i forbindelse med den opgave der ligger foran os. Vi vil også fortsat have travlt, men vi skal ikke løbe hurtigere for at få tingene til at lykkes. Medarbejderne skal også mærke, at de er en del af et team, og det er min opfattelse, at forudsætningen for trivsel er spændende opgaver og gode kolleger og chefer, siger direktøren. - Tingene skal lykkes, og trivsel øges ved, at FMI går fra langvarige projekter til korte, så medarbejderne er involveret i færre projekter ad gangen, men til gengæld lægger tyngde på et par projekter, som de så får afsluttet hurtigt. Herefter kan de så kaste sig over det næste, tilføjer han. Flemming Lentfer påpeger, at FMI har rigtig mange projekter i gang hele tiden, som desværre ofte trækker i langdrag. Et eksempel er den nuværende MTS (Multiterrænsløringsuniform), som fortsat ikke er fuldt indfaset i hele koncernen på trods af, at projektet blev påbegyndt for mange år siden, og de første fik uniformen udlevet i 2012. Det ønsker FMI at gøre anderledes i forbindelse med den nye nordiske uniform, hvor hensigten er, at kontraktunderskrivelse, varemodtagelse og levering alt sammen gennemføres inden for en kort årrække – og ikke et årti. - I dag leverer vi kvalitet og inden for rammerne, men vores udfordring er hele tiden netop ’tiden’. Mangler en soldat noget til sin uniform, eller en mekaniker en møtrik, skulle den helst være sendt i går, sådan er det jo desværre ikke i virkeligheden. Men vi kan optimere forsyningskæden, og vi kan blive langt bedre, indrømmer Flemming Lentfer. Nogle områder kan være meget svære at forudse længe i forvejen. For et par Det er nye tider for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), siger den nye chef, generalløjtnant Flemming Lentfer, der glæder sig til de udfordringer, der venter. Foto: Forsvarsgalleriet. år siden, havde ingen vel forestillet sig at eksempelvis aktiviteterne i Baltikum -og her i særdeleshed tilstedeværelsen i Estland skulle blive så markant, som den blev i år. Det betød en række hurtige bestillinger af særligt udstyr til opgaveløsningen, og igen var tiden et issue. - Soldater køber selv ’løst’ udstyr. Det vil de nok blive ved med, men vi har faktisk rigtig godt grej, og her fra efteråret vil materiellet vælte frem, smiler Flemming Lentfer. Den nye chef vil meget gerne gøre op med det lidt grå image, FMI, har fået -ikke mindst hjulpet af de knap så heldige historier i medierne, uanset hvor uretfærdige disse så har været. - Jeg har en klar ambition om bedre synlighed. Vi skal komme af med støvet. Vi skal komme frem med en perlerække af gode historier, for dem har vi jo, siger direktøren, og han tilføjer; - Vi går frisk til det. Jeg kan allerede mærke en positiv ånd i huset. Medarbejderne er med på det her. Folk arbejder meget, og derfor betyder det alt, at de kan følge med i, hvad der sker og føler, at de er en del af det hele. Vi er et team. Der er allerede kommet nogle nye medarbejdere til. Eksempelvis er størstedelen af medarbejderne i kommunikationssektionen nye. Andre nye medarbejdere skal hentes blandt især jurister, it-specialister og ingeniører. Det bliver en udfordring i sig selv, da det i forvejen er grupper, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Også blandt det militære personel, herunder stampersonel, skal antallet øges. - Så her spiller det også ind at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads. Vi kan nok ikke konkurrere på lønnen alene, men så må vi kunne slå på andre fordele, fastslår Flemming Lentfer. Miljøskibe om igen I dag er der omkring 1900 medarbejdere, heraf cirka halvdelen med arbejdsplads i Ballerup, mens eksempelvis it-folkene er placeret i Hvidovre. Årsbudgettet er over 6 milliarder kroner, men det stiger væsentligt efter det nye forsvarsforlig og runder 10 milliarder kroner de kommende år frem mod 2023. De helt tunge udgifter er selvfølgelig køb af de nye Piranha 5 pansrede mandskabsvogne, missiler til fregatterne og artilleri. Mens flere anskaffelser kan gennemføres inden for eksisterende aftaler og kontakter, skal andre købes gennem såkaldt Foreign Military Sales (FMS-cases). Kan dette ikke lade sig gøre, skal der gennemføres nye udbud, som både ressourcekrævende og tidsrøvende, men ikke til at komme uden om, og det er ofte nogle betragtelige økonomiske aftaler, der indgås, så der er ikke råd til fejltagelser. Anskaffelsen af de nye kampfly, F-35 kører efter planen, og et andet stort projekt, der nu skal i støbeskeen, bliver indkøb af nye miljøskibe til Forsvaret. Hidtidige planer om at sende de gamle miljøskibe på pension, og måske udlicitere deres opgaver til private firmaer, blev endeligt afvist i det nye forlig, der i stedet ønsker nye ’grå’ miljøskibe med mere militært operative muligheder, og dermed også en ny opgave for FMI. Så opgaver og målsætninger er der nok af ude på Lautrupbjerg i Ballerup. - Det mest interessante bliver, at vi skal udfordre vores sædvaner. Ellers når vi det ikke. Medarbejderne skal også have mere frihed til at løse deres opgaver, og vi skal gøre op med almindelig vanetænkning. Nu skal vi ud og købe mere, end vi er vant til, og vi skal udvikle mere. Det er nye tider for FMI, fortsætter han og læner sig lidt frem over bordet; - Så det er svært ikke at kunne lide de nye udfordringer. Jo, jeg synes, det er spændende, fastslår han fornøjet.

    ...