Side 4

4 AKTUELT | CS BLADET Pensionister får begrænset adgang til Forsvarets tjenestesteder Af Helle Kolding Af hensyn til sikkerheden og en bedre kontrol af besøgende på Forsvarets etablissementer, sker der en ændring i adgangsmulighederne for de medarbejdere, der er blevet pensioneret fra Forsvaret, og her har fået det ’blå militære Id-kort’. Fremover vil dette kort nemlig ikke længere give fri adgang til de forskellige etablissementer. I stedet skal der udstedes et lokalt adgangskort, for hver gang pensionisten har et ærinde på tjenestestedet. Det blå Id-kort vil alene kunne bruges som dokumentation for, at vedkommende ejer er pensioneret fra Forsvaret og vil på den måde lette udstedelsen af det lokale adgangskort. Selve adgangskortet får man kun ved henvendelse til den lokale sikkerhedsofficer, der på vegne af stedets chef kan udstede adgangskortet. Forsvaret gør opmærksom på, at ændringerne ikke sker for at hindre tidligere medarbejdere i at besøge de militære etablissementer eller deltage i aktiviteter på stedet. Det sker udelukkende for at skærpe sikkerheden og adgangskontrollen. Forsvarets ansatte sikkerhedsgodkendes nemlig jævnligt, en godkendelse som pensionister ikke er underlagt. Derfor bliver der forskel på de nuværende medarbejderes og de tidligere ansatte pensionisters adgangsmulighed med Id-kort. Der vil ikke være nogen ændringer i forhold til booking af lokaler etc. Kilde: VFK Foto: Forsvarsgalleriet Foto: Forsvarsgalleriet Seahawk øver med KNUD, LAUGE og EJMI Af Helle Kolding Træningen af de nye skibsbaserede helikoptere, model SEAHAWK, er i fuld gang. I slutningen af marts gjaldt det således en række øvelsesflyvninger og landinger, der involverede de tre næsten nye inspektionsfartøjer af KNUD RASMUSSEN-klassen, der udover KNUD selv også omfatter EJNER MIKKELSEN og den helt nye LAUGE KOCH. Især landinger blev der trænet, og her lagde KNUD dæk til. Over 240 landinger blev det til, og træningen foregik primært i høj sø og med stærk vind, som er så typisk for Nordatlanten, hvor de tre skibe mest opererer. Selve træningen med SEAHAWK foregik i farvandet ved Færøerne. Kilde: SVN Forsvarets nye pistol hedder Sig Sauer Af Helle Kolding Så har Forsvaret valgt den nye pistol, der skal afløse den hidtidige model M/49 Neuhausen. Ud af i alt fire egnede kandidater har FMI valgt Sig Sauer P320 X-Carry. De fire kandidater er alle i en periode blevet testet af repræsentanter fra Hæren, Flyvevåbnet, specialstyrkerne og militærpolitiet, og her var stort set bred enighed om, at valget skulle være Sig Sauer. Den nye pistol indkøbes i to versioner, til henholdsvis almindelig og usynlig bæring, og den skulle være klar til at blive udleveret til alle enheder i 2019. Den nye P320 er en 9x19 mm StrikerFired pistol, hvilket betyder, at den ikke har nogen hane, der kan gribe fat i udstyr, tøj, sløringsnet eller lignende. Den nye pistol har en væsentlig større magasinkapacitet og kan leveres med et 21 skud-magasin, hvorimod den gamle M/49 kun har plads til otte skud. P320 har mulighed for, at der kan monteres lyddæmper, taktisk sigtelaser, hvidtlys lygte og rødpunktssigte. Alt sammen er efterspurgte forbedringer, der i højere grad understøtter den danske soldats behov for en moderne pistol,’ skriver FMI selv i deres præsentation af den nye pistol. På forsvarets hjemmeside kan man yderligere se en video og finde flere oplysninger om Sig Sauer. Gensyn med ’gamle’ kendinge Af Helle Kolding En kendt politiker (J.O.Krag) sagde engang, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det samme kan man sige om Forsvaret, hvor man ved forrige forlig ændrede de operative værnskommandoer til stabe. Det nye forsvarsforlig, der gælder frem til 2023, ændrer nemlig den beslutning. De tre værnsstabe bliver nemlig ændret tilbage til kommandoer, og selvom ordet ’operative’ fjernes fra betegnelsen til forskel fra tidligere tiders betegnelse, så bliver de nye kommandoer mere fokuseret på netop det operative islæt end før. Det konkluderer forsvarschefen i sit seneste nyhedsbrev, hvor han samtidig også gør opmærksom på, at Værnsfælles Forsvarskommando nu fremover skal hedde Forsvarskommandoen, ganske som den også hed for få år siden. Så alt synes tilbage til det gamle. Nej, alligevel ikke. For Forsvarskommandoen skal fremover stadig være under samme tag som Forsvarsministeriet, også selvom den begrænsede fysiske plads på Holmens Kanal gør, at både kommando og ministerium også har lokaler ’ude i byen’, blandt andet på Kastellet og i Holbergsgade. De nye værnskommandoer kommer altså ikke helt til at hedde det, de hed engang, men navnene bliver nu; Hærkommandoen, Flyverkommandoen og Søværnskommandoen. De nye forkortelser er endnu ikke helt på plads, men det vil sandsynligvis også give anledning til ændring af mailadresser, brevpapir og udfordre hukommelsen med endnu flere forkortelser i hjernemassen. Nyt navn får Hærens Efterretningscenter også. Det kommer fremover til at hedde Efterretningsregimentet, og gensynets glæde vil være stor, når to ’gamle’ regimenter genopstår; nemlig Slesvigske Fodregiment og Danske Artilleriregiment henholdsvis i Haderslev og Oksbøl. Søværnet får en tredje Eskadre. Hidtil har 1. Eskadre med hovedsæde i Frederikshavn haft primært inspektionsskibene i Nordatlanten, miljøskibene, skolefartøjer, kystredningstjenesten og søopmåling som sine områder, samt kunnet stille enheder til rådighed for internationale operationer om ønsket, og 2. Eskadre med hovedsæde i Korsør især har haft med de internationale operationer, national suverænitetshævdelse og farvandsovervågning at gøre. Nu får den 3. Eskadre nationalt fokus. Flyvevåbnet får tildelt en Operations Support Wing. Det er meningen, at hele implementeringen skal være foretaget inden sommerferien, og forsvarschefen skriver i sit nyhedsbrev; - I samarbejde vil vi gøre vores yderste for at minimere ulemperne og sørge for, at den nødvendige proces kommer til at foregå så smidigt som muligt. Målet er et styrket og mere operativt forsvar med flere kapaciteter og ikke mindst flere soldater.

Side 5

CS BLADET | AKTUELT 5 Leder: Sammenhold styrker Lørdag den 28. april kom der endelig en overenskomstaftale i hus. Det blev kulminationen på flere måneders forhandling, der endte med adskillige ugers maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen. Det var tydeligt, at det ikke har været en let forhandling, men når vi nu ser resultatet, må jeg sige, at det var det hele værd. Jeg mener, at vi har fået en rigtig god overenskomstaftale. I Centralorganisa- tionernes Fællesudvalg (CFU), hvor jeg sidder, gik vi ind til forhandlingerne med tre krav, og vi kom ud med resultater på alle tre områder: hovedpunkter: En lønramme, der kunne sikre en lønudvikling, der følger den private, sikring af den betalte spisepause og vilje til at indgå en aftale om arbejdstid til lærere og undervisere. Vi havde på forhånd givet hinanden håndslag på, at vi denne gang ville gå ind sammen, og at vi ville komme ud sammen med en løsning for alle. Ingen skulle efterlades tilbage på perronen. Jeg er stolt af det historisk gode sammenhold, som vi har haft i CFU undervejs i overenskomstforhandlingerne. Vi blev mødt af uacceptable forringelseskrav fra arbejdsgiver, men vi rystede aldrig på hånden og holdt snuden i sporet. Vi holdt sammen hele vejen, og det har været afgørende for, at vi nu har lavet en god aftale for de næste tre år. Det viste sig ikke at være nogen nem kamp. Vi brugte over to måneder i Forligsinstitutionen med forhandlinger til langt ud på natten. Det er et bevis på, at det ikke var nemt at blive enig med arbejdsgiver om, hvordan aftalen skulle se ud. Vi stod sammen skulder ved skulder gennem hele forhandlingsforløbet, selv om modparten flere gange forsøgte at splitte os ad og spille os ud mod hinanden. Vi har alle indgået kompromiser undervejs, og bølgerne er også gået højt en gang imellem ud på de sene nattetimer. Sådan er det, når vi forhandler, for der er meget på spil, når der skal en overenskomst for 750.000 lønmodtagere på plads. I sidste ende er vi endt med et resultat, som alle har kunnet se sig selv i, og det var det, der var målet. Gennem sammenhold kan man gøre en stor forskel, og selv om der undervejs var krusninger, og nogle sprang fra før os andre, ændrer det ikke en tøddel ved, at det er sammenholdet, der har gjort, at vi nu har en overenskomstaftale, som vi kan være tilfredse med. Kun ved at stå sammen, kunne vi opnå gode resultater individuelt. Som soldater tager vi en musketéred alvorligt. Og det har været vigtigt for mig at lægge vægt på, at vi skulle stå sammen på tværs af faggrupper, for vi ved aldrig, om det er vores rettigheder, der står for skud næste gang, der skal forhandles overenskomst. Sammenholdet i fagbevægelsen er stærkt, og det skal det blive ved med at være. Sammenhold styrker, er vores motto i CS, og under overenskomstforhandlingerne fik vi for alvor vist, at der er handling bag ordene. Fællesskabet er stærkere end det enkelte individ, og vi sejrer kun, hvis vi står sammen. CS formand Jesper K. Hansen SAMMENHOLD STYRKER "Skulder ved skulder" CS formand Jesper K. Hansen

    ...