Side 20

R E T R E AT Oasen på øen “Natur Retreat for Veteraner” på Strynø er et botilbud, hvor veteraner kan finde ro og ikke mindst sig selv. Der er ro og tid til at omgås dyrene på Strynø. S 20 Man kan ikke bo på en ø uden at have en båd. Tekst og fotos: Søren Skarby - Han ligner jer for tre uger siden, siger Anne-Line Ussing og ser på de to veteraner ved bordet i havestuen. De smiler og nikker forstående til Martin. Han har taget noget af en tur. Først skred kæresten med deres lille barn. Derefter begyndte PTSD’en for alvor at hærge rundt i kroppen på den i forvejen hårdt prøvede veteran. Det kulminerede, da seks maskinpistolbevæbnede betjente anholdt ham i hans kolonihave. Først blev han smidt i fængsel og senere på lukket psykiatrisk afdeling. - De andre indlagte råbte og skreg hele tiden. Det er altså ikke lige det, man har brug for med PTSD, kommer det fra Martin, der tog en hurtig beslutning, da han var til- bage til i friheden. Ikke noget med at pakke. Bare tage bilen og køre fra Jylland mod Rudkøbing og færgen til Strynø. Stressen havde bare så godt fat i ham, at han kørte for langt og først opdagede det ude på Storebæltsbroen. Da han skal betale for at komme tilbage, er hele dankortsystemet gået ned. Det var lige på grænsen af, hvad han kunne klare. Til sidst lykkes det hele, og nu står han midt på gulvet. Martins krop bevæger sig i små ufrivillige ryk, og hans stemme er mere end hæs, men han er i live og sammen med folk, der forstår, hvordan han har det. Alle tilstedeværende ved, at det her er et godt sted at forhandle, om ikke fred, så i hvert tilfælde våbenhvile med krigen i kroppen. Det er der en grund til. CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2017

Side 21

Fåreklipperen viser,hvordan man skal gøre, og så prøver Steffen at følge med. R E T R E AT lige præcis, hvad Pumba er. Han hyler, skriger og grynter selskabeligt, når Steffen kommer med maden. Imens den lille gris guffer i sig, nusser og kløer Steffen den. De er absolut gode venner. Det bliver Steffen også med fåreklipperen, da han kommer forbi for at give fårene ny frisure, inden der kommer lam. Fåreklipperen viser, hvordan man skal gøre, og Steffen prøver at følge med, så godt han kan. Han erkender hurtigt, at der ligger megen øvelse bag fåreklipperens høje tempo og præcise klipning. Bare det at vælte et får, så man kan komme til at klippe det, er en kunst. Steffen giver dog ikke op, men taler i stedet bagefter om at komme i prakti for at få lært faget ordentligt. Det kommer helt nede fra maven da han siger; - Det her er så meget bedre, end at sidde i en lille lejlighed inde i byen og se ninjaer på tagene, kommer det fra Steffen. Dem er der ikke nogen af på Strynø. Nede under tagene på de seks beboelsesvogne, veteranerne bor i, er der kun ro. Det eneste man kan høre, ud over naturen udenfor, er det sagte summen fra muldtoilettets udluftning. Vognene er indrettet med en seng, et klapbord, et par hylder, en bænk og et badeværelse, hvor man kan vaske sig efter dagens arbejde. Mere behøves ikke. Stuart og AnneLine arbejder på at få bygget en køkkenvogn. Indtil nu har veteranerne spist sammen med dem og deres tre børn i havestuen, men når der kommer fuld belægning, skal beboerne selv kunne hjælpe til med at lave mad. Der mangler også en vogn til lager og vask af tøj. De bliver bestilt meget snart og er bevilget at Forsvarsministeriet. På Strynø er der stille om natten, helt stille. Det kan ske, at et får bræger, eller at bramgæssene skræpper lidt til hinanden, men det er så også det. Trafikstøj, råbende branderter og sirener fra ambulancer og patruljevogne, der ødelægger PTSD-ramte veteraners i forvejen skrøbelige søvn, er der intet af. Martins skærer så voldsomt tænder, når han sover, at de er blevet slidt. Verden er kogt ned til en suppeterning, der er til at overskue. Stuart Press, Anne-Lines mand, giver Martin en rundvisning. - Her er og kommer ikke andre, end dem du har mødt nu. Det er kun dem, du skal forholde dig til, beroliger Stuart, der kender alt til Martins krig. Han har selv været udsendt, både som officer i den australske hær og for FN, igennem tyve år. Rwanda var det værste sted, der skubbede ham ud i PTSD’ens mentale helvede. Der er et liv på den anden side, og det er det, han gerne vil vise Martin og de andre veteraner, der i kortere eller længere perioder bor på stedet. Eller som Stuart siger med en meget australsk talemåde: - Teach them to put their shit in one sock. Det er det, Steffen har godt gang i. Han har fundet ud af, at han holder rigtig meget af dyr. Derfor er det ham, der står for fodringen af høns, ænder, heste og ikke mindst de tre grise. Der er to store søer og så hans absolutte yngling, den lille orne Pumba. - Han er bare for sej, fortæller Steffen. Racen er fra New Zealand og hedder kune-kune. Det betyder fed og rund på maori, og det er CS Bladet | Nr. 3 | Juni 2017 Her er så meget bedre end sidde inde i en lejlighed. Nede under tagene på de seks beboelsesvogne, veteranerne bor i, er der kun ro. S 21

    ...