beskytte en plante kun et bestemt tidsrum. I nogle tilfælde vil beskyttelse kun vare nogle dage, men i andre tilfælde vil den vare i længere tid - op til hele vækstsæsonen - og det er endda vist i nogle tilfælde, at beskyttelse kan overføres til den næste generation gennem frø. Desuden vil beskyttelsen ikke altid starte umiddelbart efter behandlingen med induceren, da en vis periode er nødvendig, før forsvaret mod skadegøreren bliver aktiveret. Induceret resistens reducerer generelt alvorligheden af et angreb, men beskyttelsen er sjældent fuldstændig, og allerede etablerede infektioner kan ikke bekæmpes. Beskyttelsen kan også være afhængig af miljøet, hvilket betyder at en høj effekt ikke kan opnås under alle omstændigheder. Et punkt, der ofte nævnes som en af de største hindringer i brugen af induceret resistens, er, at beskyttelsen kræver energi fra planten, da ressourcer skal omdirigeres til aktivering af forsvar. Det vil potentielt kunne resultere i et lille udbyttetab, hvis der ikke er nogen skadegørere. Dette må dog nærmest betragtes som en teoretisk hindring, da der stort set altid vil være skadegørere i en afgrøde, og aktivering af induceret resistens derfor kan betragtes som en slags forsikring, der vil kunne betale sig, når der er skadegørere. Desuden findes en speciel form for induceret resistens, som benævnes »priming«. Her giver anvendelsen af induceren alene ikke nogen målelig aktivering af forsvar, men når skadegøren kommer, bliver forsvaret aktiveret. Så ved priming vil der ikke være noget udbyttetab. Induceret resistens i plantebeskyttelse Det første trin på vejen til at bruge induceret resistens er at finde passende inducere. Som tidligere nævnt er der en lang række muligheder, og der findes allerede produkter på markedet, men generelt ikke i Danmark. Der er kemiske forbindelser på markedet, som virker ved induceret resistens, herunder acibenzolar-smethyl (Bion eller Actigard, Syngenta) og probenazol (Oryzemate, fra Japan). Der er også produkter, som Potteforsøg fra Can Tho University i Vietnam med induceret resistens i ris mod sygdommen »brown spot« (forårsaget af Bipolaris oryzae). Venstre billede: Planterne er sprøjtet med ekstrakt af planten Chromolaena odorata før smitte. Højre billede: Kontrol, sprøjtet med vand før smitte med svampen. 10 moMentum+ NR. 2 2017 FREMTIDENS PLANTEBESKYTTELSE UDEN KEMI
Download PDF fil
Arkiv