Laboratorieforsøg, der viser induceret resistens i byglinjen P-02 mod bygmeldug syv dage efter smitte. Venstre billede: Planter kun smittet med meldug, som giver infektion i denne byglinje. Højre billede: Planter først behandlet med inducermeldug, som ikke kan inficere og fire timer senere smittet med meldug, der giver infektion i denne byglinje. FOTOS: HANS J. L. JØRGENSEN behandling med en såkaldt inducer (se nedenfor), som sætter plantens forsvar i alarmberedskab (gør det følsomt). Så når der kommer en skadegører, kan planten forsvare sig hurtigere og kraftigere end før og dermed reducere problemet. Induceret resistens kan være både lokal (beskytter kun den del af planten, som blev behandlet med inducer) eller systemisk (hvor andre end den behandlede plantedel bliver beskyttet). Fra et praktisk synspunkt er den systemiske resistens at foretrække, da man har flere muligheder for at tilføre induceren. Typer af inducere Udtrykket »inducer« angiver blot et middel, der kan aktivere plantens forsvar. Mange forskellige typer af midler kan inducere resistens, bl.a. mikroorganismer (svampe, bakterier), visse kemikalier, planteekstrakter og endda ultraviolet lys. Induceret resistens er et vigtigt princip i biologisk bekæmpelse af skadegørere. Disse principper kan groft inddeles i fire grupper: Antibiose, konkurrence, parasitisme og induceret resistens. Mens de tre første grupper alle udøves direkte af en levende organisme, er induceret resistens en indirekte bekæmpelsesmåde, hvor bekæmpelsen udføres af planten, efter passende stimulering, som dog kan foregå med en levende organisme. Egenskaber ved induceret resistens Der kan være både fordele og ulemper forbundet med brug af induceret resistens i plantebeskyttelse. Først og fremmest er induceret resistens en miljøvenlig måde at bekæmpe skadegørere, forudsat at induceren i sig selv ikke er giftig eller på anden måde skadelig for miljøet, da det er naturligt iboende forsvarsmekanismer i planten, der klarer bekæmpelsen. Endvidere kan induceret resistens ofte virke mod en række forskellige skadegørere på samme tid, såsom svampe, virus, ægsporesvampe (oomyceter) og bakterier samt insekter, mider, nematoder mv. i modsætning til traditionelle pesticider. Desuden kan alle sorter af en plante beskyttes - selv de mest modtagelige - om end beskyttelsesgraden kan variere. Eftersom en lang række forsvarsreaktioner generelt aktiveres ved induceret resistens, er beskyttelsen ikke tilbøjelig til at miste sin virkning (ingen nedbrydning af effekten), som det ofte ses mht. resistens afhængig af enkeltgener eller beskyttelse afhængigt af konventionelle pesticider med specifikke virkemåder. Induceret resistens kan endda nogle gange bruges i kombination med traditionelle pesticider til at forbedre og forlænge den beskyttende virkning. Selv om der er flere fordele ved at bruge induceret resistens i plantebeskyttelse, er der også nogle potentielle ulemper. Fx varer en inducers evne til at › FREMTIDENS PLANTEBESKYTTELSE UDEN KEMI NR. 2 2017 moMentum+ 9
Download PDF fil
Arkiv