St i l l eS ight S eein g Den 16. oktober klokken 17.30 og den 7. november klokken 17.00 mødes en lille gruppe københavnere under uret på Hovedbanegården for at begive sig ud i byen uden at udveksle ét eneste ord. Sammen lader de stilheden guide dem rundt i hovedstadens gader, stopper op, overværer en gadekunstner, går videre, gør på ny holdt, denne gang foran et stykke streetart på en husgavl. De bliver stående et par minutter og oplever i fællesskab, hvordan tavshed skaber en særlig stemning. St i l l e n e twork in g Når den danske coach Bastian Overgaard inviterer til netværksarrangementer, foregår det ofte i stilhed. Deltagerne lærer hinanden at kende uden nogensinde at præsentere sig ved i fællesskab at løse tavse opgaver, som tvinger dem til at åbne, for hvad han mener er en dybere kommunikation og dermed en bedre relation. For eksempel kan man blive bedt om at tegne sine stærkeste og svageste sider. St i l l e pauS e un d er bytur en Mange kirker i de større danske byer holder natkirke, ofte i weekenden. Domkirken i København åbnede sin natkirke i 1999 med dæmpet belysning, stearinlys og stilhed. I dag er der natkirke i 12 byer. Ideen er, at man kan bruge kirken uden at deltage i de sædvanlige ritualer og være her i kortere eller længere tid. Måske som en stillepause under byturen – eller som et alternativ til den. 38 Ud & Se Oktober 2014 og gør, at vi kan tænke klart og skarpt. Når vi lukker os inde i stilhed, udvikler vi således en forståelse for og accept af os selv og andre, som vi kan drage nytte af i det daglige arbejde, siger Jens Schultzer, der selv mediterer hver morgen. Også historiens store tænkere, kunstnere og videnskabsfolk har brugt stilheden aktivt i deres arbejde, men stilheden er langtfra forbeholdt Nobelprismodtagere. – I vores eget liv kan vi for eksempel spare mange penge på psykologer og coaches, hvis bare vi gav os tid til at være stille og lytte til vores egne svar, mener Bastian Overgaard. uro bag taVSheden Men hvordan står det til med stilheden i Danmark? – Sammenlignet med eksempelvis indere og sydeuropæere er danskerne et stille folkefærd. Tag bare S-toget i morgentrafikken, og du vil se en kupé fyldt med tavse passagerer, der sidder i hver deres verden, fortæller Helle Lundsgaard. Alligevel har mange af os svært ved at slappe af og finde ro. Når der er stilhed i et rum, vil de f leste føle sig forpligtede til at udfylde den. Sjovt nok er der også mere status i at være en god taler end en god lytter, selvom det første ville være ligegyldigt uden det andet. – Faktisk fornemmer jeg en udbredt frygt for stilhed. Derfor er stilletendensen stadig forbeholdt de modigste, der vil og tør udfordre tingenes tilstand, siger Bastian Overgaard.
Download PDF fil