n Prøverørsarkiv placeret i kælderen. en forhandlingsproces begrundet i, at tilbuddene ikke opfyldte vores mindstekrav, kunne evalueringsgruppen, efter en uges votering, pege på den leverandør, der havde givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Roche Diagnostics A/S var gået sammen med Sysmex om at levere en TLA-løsning (Total Lab Automation). Roche Diagnostics A/S kunne levere klinisk kemi- og immunkemi-analysemaskiner, og Sysmex repræsenterede GLP-Systems, som kunne levere et i-Car Track-system sammen med både præog postanalytiske moduler. En nyskabelse skulle prøves af Medicoteknik havde på Euromedlabudstillingen i Milano 2013 set en teknisk løsning, der kunne transportere et prøverør gennem flere etager. Et arkiv med prøverør fylder meget og ødelægger ofte gennemsigtighed og flow i laboratoriet. Ved etableringen af det nye laboratorie på Kolding Sygehus gav ombygningen mulighed for at placere arkivet i kælderen, hvis leverandøren altså kunne løse det rent teknisk. Vi lod det komme an på en prøve. I udbuddet blev det indsat som en option, som leverandøren kunne byde på. Der kom både en løsning og et tilbud, som kunne accepteres. Supplerende anskaffelser Til den samlede TLA-løsning (Total Lab Automation) hørte også, at vi på udvalgte afdelinger fik opstillet den nyeste model af et system til transport af prøverør, Tempus 600 Vita. Systemet er ofte blevet kaldt »pusterør«. Prøverøret afleveres i en »flaskeautomatlignende« maskine, og pist så lander det direkte på laboratoriets analysesystem. Uberørt af menneskehænder gennemføres de ønskede analyser, og svaret er tilbage hos rekvirenten inden for en times tid. I vores bevillingsramme fandt vi også økonomi til at udskifte og supplere vores analyseudstyr til hæmatologi-, koagulations- og HbA1c-analysering, således at disse udstyr nu er opkoblet og tilsluttet det samlede TLA-system. Laboratorierne på Vejle, Kolding, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg er ikke længere en flaskehals. De, der går i front, står for skud Om- og tilbygning sammen med installation af nyt TLA-system på fem laboratorier – på én gang – kommer ingen ustraffet igennem. Behovet for projektstyring og koordinering var enormt. Projektgennemførelsen trak hårdt på alle medarbejdergrupper. Gennem vores udbud fik vi den absolut mest avancerede TLA–løsning. Fleksibel, fremtidssikret og frem for alt hurtig. Men det har haft sin pris at være først, og det har kostet på alle fronter. Forsinkelser og manglende færdiggørelsesgrad af enkelte moduler i den samlede løsning, har naturligvis sat sit præg på projektet. Ombygning, it og ikke mindst vandforsyning er forhold, som ikke må underkendes i et projekt af denne størrelse. It er lige så vigtigt som el og vand, og vand er ikke bare vand. Ventilation påvirker også TLA-løsningen. Hvis temperaturen i rummet når et for højt niveau, slår maskinerne ganske enkelt fra. Og hvem vil ligge i en sygehusseng og få at vide: »Vi kan desværre ikke få svar på dine prøver, fordi vi har sparet på ventilationen i byggeprojektet!«. Ikke overraskende viser projektet, at alt skal være i orden fra starten. Intet kan fungere, hvis ikke det hele virker. Medicoteknik har mange års erfaring med installation og vedligehold af medicoteknisk udstyr, og denne viden kan udnyttes aktivt til at sikre: Rigtigt – første gang! I 2017 ser vi frem til at kunne afslutte de sidste detaljer på de fem laboratorier. Men så starter vi umiddelbart efter med en tilsvarende TLA-løsning på Afdelingen for Klinisk Kemi og Farmakologi (KBF) ved Odense Universitetshospital. Dette projekt forventes færdigt ultimo 2017 »Der skal ikke være lys i laboratoriet« Hvad så næste gang? Målet: »Vi vil ikke røre ved et prøverør!« er nået. Men det stopper ikke her. Næste trin kan være: »Der skal ikke være lys i laboratoriet«. Der er jo heller ikke lys i motorrummet på en bil. Vi både kan og skal fortsat effektivisere. Vi kunne starte med at samle alle prøverør, der ankommer til laboratoriet, køre dem ind på TLA-løsningen, hvor alle analysemaskiner er tilsluttet. Med den nye TLA-løsning er det teknisk muligt i dag. Vi skal have dygtige produktionsfolk til at indrette laboratoriet og betjene analysemaskinerne. Og så skal vi have dygtige folk til at analysere på resultaterne. Og disse to typer af »folk« er ikke nødvendigvis de samme. Vi skal gennem fornuftige investeringer sikre, at der frigøres hænder og knowhow til at efterkomme den stigende efterspørgsel – hurtige svar og bedre kvalitet for de samme penge, gerne færre. Samtidig skal vi øge presset på leverandørerne. Gennem flere år er der sket en stabil stigning på omkring fem procent per år i analysebehovet. Det får den konsekvens, at analysemaskinerne skal kunne producere næsten det dobbelte inden for ganske få år. Alternativt skal leverandørerne kunne sætte maskinerne oven på hinanden. Vi får hverken flere hænder eller mere gulvplads. Så vores opfordring til leverandørerne er: Find på noget smart, der imødekommer kravene. Februar 2017 | nr. 1 | Medicoteknik 27
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Medicoteknik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her