Bæredygtige proteiner kan produceres i Danmark Proteinrige fødevarer og foder kan blive en mangelvare i fremtiden, hvis ikke der findes nye, bæredygtige kilder til fødevareproduktionen. Men allerede inden for en kort årrække vil det være muligt at erstatte op mod en tredjedel af de importerede proteiner, der især anvendes til foder, med mere bæredygtige lokale alternativer. Det konkluderede Det Nationale Bioøkonomipanel i en række anbefalinger, som nu følges op af en handlingsplan fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. - Danmark skal gå forrest i at udvikle nye, innovative og bæredygtige fødevarer. Vi står med et stort behov for at finde nye, bæredygtige proteinkilder, og det er en udfordring, vi skal tage op herhjemme. Der er allerede nogle meget spændende projekter i gang, og jeg vil gerne sætte fokus på de reguleringsmæssige rammer for bæredygtige proteiner. Fødevare- og landbrugserhvervet viser stor interesse for området, og jeg vil opfordre til at gå sammen om at koordinere aktiviteter med deltagelse af de store spillere, så vi kan få sat endnu mere skub i udviklingen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Hovedparten af de nye proteiner, forventer bioøkonomipanelet, vil komme fra velkendte Hovedparten af de nye proteiner, forventer bioøkonomipanelet, vil komme fra velkendte landbrugsafgrøder som græs, kløver og bælgplanter. landbrugsafgrøder som græs, kløver og bælg- planter. Disse afgrøder er kendt for deres høje proteinindhold. Men fremtidens protein kan også udvindes af blandt andet muslinger, insek- ter, tang og overskud fra fødevareproduktionen. De kan erstatte nogle af de proteinkilder, vi ty- pisk anvender i dag. - Udviklingen af nye, bæredygtige protei- og her, men der er et kæmpe potentiale, ner kan bidrage til opfyldelsen af FN’s og derfor har regeringen også afsat 25 verdensmål for bæredygtig udvikling, og millioner kroner til blandt andet at støtte det er et oplagt sted at sætte ind for en opbygning af prototype bioraffineringsan- fødevarenation som Danmark. Udfordrin- læg, siger Jakob Ellemann-Jensen. gen ved at omlægge til mere bæredygtige Ved at omlægge for eksempel majs- og proteinkilder er, at de skal kunne konkur- kornmarker til græsmarker kan der ved rere på pris og kvalitet med proteinpro- hjælp af bioraffinering af græsset skabes dukter, som er udviklet, forfinet og tilpas- mere foder til husdyrene per hektar op- set over mange årtier. Så vi kan ikke sløjfe dyrket areal, samtidig med at det gavner hele vores import af proteinrigt foder nu tilstanden i vandmiljøet. LevnedsmiddelBladet 8 • 2018 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her